Vi så en rigtig flot landbohave, hos Ulla og Hans Jørgen Hansen, på Lyngbjergvej 9.
En lille bæk, med næsten ingen vand i. Men det opdagede man først, når man gik helt hen til kanten og kiggede ned. Den konsekvente brug af kæmpestenbræk gjorde, at alle og enhver kunne se på lang afstand, at her var en bæk. Det var et rigtig godt virkemiddel.
Hen over bækken, var der en lille bro, i bedste Mornét stil. Der var også en større sø, som man kunne gå rundt om. De ca. 100 havsebesøgende fyldte ikke nært så meget på al denne plads.
En genial løsning. Bænken er simpelthen blevet en integreret del af træet.
Man har fældet den ene stamme på træet og brugt noget af stammen til bænk, og derefter lagt brædder på, så det fik en flot afslutning.
Rionet, som man pga. farven ikke fik øje på, før man kom tæt på. Men på den måde er der blevet skabt en vokseplads for slyngplanter. Rionettet er sat fast med en rusten stålpind, ala hengspind, men måske lidt større.
Der kommer ingen ukrudt helt inde ved træernes stamme og det ser brand godt ud med ens hosta i grupper som her.
Det første den besøgende ser, når man ankommer fra vejen. Meget indbydende.
Flot stendige. Så mange granitmøbler på én gang, synes jeg er lidt for meget af det gode.
Rionet bøjet i siderne, så det har 5-10 cm luft ind mod muren. Det giver plads til slyngplanterne.
På samme måde her.
Billederne taler næsten for sig selv. Værtinden her er meget dygtig til at pynte op og gøre det hyggeligt omkring sig.
Rionet brugt som espalie for tomate- og agurkeplanter i kapilærkasse i drivhuset.
Alt i alt var det en rigtig flot have, hvor der var masser at kigge på. Jeg ville gerne bytte have. Jeg kunne godt have brugt deres plads, og jeg var vild med, at der både var skovstemning i en del af haven og en sø. Pavilionen var også dejlig, men den vil der aldrig blive plads til i min nuværende have
