Jeg fulgtes med Tim Skovrup og havde aftalt at mødes med Helle fra Blomsterhatten dernede.Netop ankommet fik jeg øje på Marianne Munk, og sagde selvfølgelig ”hej Marianne”. Hun kunne godt kende mig, men kunne ikke placere hvor hun havde set mig før. Det kan jeg jo ikke bebrejde hende, for jeg har kun været til åben have hos hende en enkelt gang. (Marianne har en skøn have i Troldkær ved Jels, sydjylland. Den har været illustreret i magasinet Haven, i bogen Den Frodige Have med mere. Marianne har også fået opkaldt en rose efter sig. Fru Marianne Munk, hedder den. Se evt. mit indlæg fra i sommer om hendes have).
Jeg stillede mig op i køen for at betale. Ikke medlem af rosenselskabet - endnu. (Jeg har valgt at bruge pengene på planter, men det er selvfølgeligt lidt tosset at stå og betale ekstra gang efter gang, når man også gerne vil modtage deres blad og følge med i hvad de arrangerer af spændende arrangementer). Så må du tage et blad her, det hedder RosenNyt og udkommer 4 gange om året, sagde den venlige dame som tog imod entré. ”Tak, jeg kender den skam udmærket”, sagde jeg smilende. ”Ja, det gør du vel”, sagde en stemme. Og hvem var nu det? Jeg så op, og der stod Ernst Jensen, ”hej Ernst, tak for sidst”. Rigtig hyggeligt. Jo jo, der blev jeg skam genkendt. Det er ikke sådan med det, når man er konstant snakkende, rimeligt højrøstet og ofte højt grinende. Så får man jo nok gjort opmærksom på sig selv! J
Helle havde sat sig ved et af bordene og holdt nogle pladser til Tim og mig. Marianne Munk satte sig ved siden af mig.
Første halvdel af foredraget tog udgangspunkt i Nina Ewalds bog ”Design din have”, som hun har skrevet sammen med Birgitte Busch.
Når du planlægger din have, sparer du dig selv for meget tid, kræfter, penge, ærgrelser. Derfor kan det være en god idé at planlægge sin have, enten selv, eller sammen med en professionel havearkitekt.
Nina Ewald anbefaler, at man overvejer hvilke ønsker og behov man har. Hvordan er ens familiesammensætning. Har man fx børn og hund? Stiller det nogle bestemte krag til haven?
Derefter kan man søge inspiration i tv, bøger, på nettet, til foredrag, tage på haveshows/haveudstillinger, på planteskoler og i plantecentre.
Hjemme i haven kan man tage nogle billeder de steder, hvor man ønsker sig ændringer. Billederne foreslår Nina Ewald, at man ligger ved siden af hinanden, så de bliver til ét stort panoramabillede. Derefter foreslår Nina Ewald, at man lægger et stykke transparent stykke papir hen over billedet. (Jeg ville nok bruge en klar plastiklomme i stedet, hvis det var mig). Så kan man tegne oven på billedet, så det er nemt at forestille sig, hvordan det vil blive.
Brug en notesbog/havedagbog til at registrere alle dine bede på alle årstider. Det gør det nemmere at planlægge hvad der vil være smartest at plante, når man kan se hvornår på året der mangler noget, og man kan læse sig frem til, hvad det skal stå sammen med i bedet.
Det kan også være en god idé, at tage billeder af bedene, og printe dem ud i sort/hvid. Når billederne er i sort/hvid, kan man frem for farver koncentrere sig om former, strukturer, højder og bladformer. Man kan rette sine digitale billeder til, at være sort/hvid på computeren, eller man kan kopiere sit billede i sort/hvid, så koster det ikke mange håndøre.
Nina Ewald bruger i det hele taget sit kamera meget. Hun har det bl.a. også med sig på plantemarkeder og i havecenteret (samt til åben have). Her tager hun billeder af det hun falder for, samt et billede af etiketten, så hun kan huske hvad planten hedder. Hvis planten ikke har en etiket, skriver hun det selv på en seddel, og fotograferer den. Desuden tager hun et billede af hvor hun var henne da hun fotograferede planten. Når hun kommer hjem kan hun således bedre vurdere om planten passer ind i en sammenhæng, og det er nemt at finde frem til planten igen, hvis hun beslutter sig for, at det er en plante hun vil købe.
![]()
Når man designer sin have, er det en god idé også, at overveje husets stil. Hvordan vil haven klæde huset bedst? Hvilken havestil kan man lide, vil det passe sammen med huset? Hvilke materialer er brugt i huset, er det gode gedigne materialer, vil det sandsynligvis også se bedst ud med materialer med en vis tyngde i haven. Hvilke farver er der, og hvad ville se flot ud sammen med? Hvordan ser kvarteret ud som helhed? Er der harmoni imellem hus og have, eller hvad kan man gøre for at skabe det?
Lige som inde i et hus, kan man sige, at en have har gulv, vægge og loft.
Havens loft: Træer, fast overdækket terrasse, solsejl, pavillon.
Træer er ofte meget udskældte, fordi de kaster skygge, men Nina Ewald fortæller, at selv et stort træ ikke altid kaster skygge. Solen bevæger sig nemlig ikke kun fra øst til vest, det er også forskelligt, hvor højt på himmelen den står. Hun foreslår derfor man i stedet prøver at se træer som et stort plus. Træer skærmer for solen og filtrerer lyset på en varm sommerdag. De giver læ og ly. De holder på varmen, giver intimitet i haven, hindrer indsyn oppefra (hvilket er en kæmpemæssig fordel, hvis man har er fleretageejendom som nabo. Desuden definerer træer havens rum.
Havens vægge: Hække, mure og buske udgør havens vægge.
Væggene indhegner haven, hindrer indsyn, kan skjule en grim udsigt eller baggrund og opdele haven i rum. På grund af de mange forskellige former for materialer man kan bruge til havens vægge, er det også meget forskellige udtryk man kan få i havens vægge. Man kan fx bruge en tæt hæk til at skjule noget, eller man kan bruge en mere transparent hæk, hvis man vil pirre nysgerrigheden.
Hvis man har en lang, smal have, foreslår Nina Ewald, at man planter nogle hække på tværs. Har man derimod en kort og bred have, kan man fx plante nogle mindre hække rundt om siddepladserne.
Havens gulv: græs, belægninger og beplantninger.
Den faste belægning forbinder hus og have, opholdspladser og gangarealer med hinanden. Belægningen kan have en meget dekorativ værdi. Man kan fx kombinere forskellige typer belægning, ligge fliser i et flot mønster eller andet.
Der er mange forskellige muligheder man kan overveje for havens gulv. Skal det fx være:
· Bløde eller hårde materialer?
· Glatte eller ru?
· Blanke eller matte?
· Varme eller kolde? (træterrasse eller terrasse med belægningssten)
Materialerne påvirker vores sanser forskelligt. En grussti knaser fx når du går på den.
Som dekoration, kan man også vælge at bryde sin belægning, så man får felter med beplantning.
Beplantning kan både have en praktisk og en dekorativ virkning. Den kan fx hindre indsyn eller kamuflere støj. Fx ved hjælp af raslende blade, ligesom man i øvrigt kan bruge rislende vand og opnå samme virkning.
Beplantningen har også designmæssig virkning, da det vil lede øjet i en bestemt retning, ligesom beplantningen også kan bestemme farten man går i, når man går en tur igennem haven. Vil man fx have man skal gå langsomt, kan det være et trick, at plante en (lav) hæk på tværs af et bed.
Farve/tekstur:
Former: Blomsters løv kan være meget forskelligt, der kan være græslignende blade, runde blade, store blade, små blade osv. Selve blomsterne kan være spir, knopper, skærme eller knapper. Ind imellem blomsterne kan man plante fyld, som Nina Ewald kaldte det, altså bunddækkende planter, som fx hosta.
Huset, haven og havemøblerne er også alt sammen former. Formerne spiller sammen, og udgør til sammen et bestemt udtryk i haven. Former kan også have flere forskellige udtryk. Buksbom er et eksempel på en form, der kan have mange forskellige udtryk.
Teksturen i haven er også forskellig. Der kan være noget stikkende, noget blødt, noget hårdt osv. i form af forskellige planter og materialer. Der er fx stor forskel på træmøbler, kurvemøbler og granitmøbler.
Farvecirklen:
Når man skal planlægge sin have er det en stor fordel, at kende farvecirklen. Farvecirklen består af 3 grundfarver. Rød, blå og gul. Alle andre farver kan blandes af disse 3 farver. Nina Ewald kom ikke ind på sort og hvid denne aften, og det er fordi sort og hvid rent faktisk ikke er farver, men lys og skygge. Blander du rød og blå, får du lilla, violet, purpur. Blander du blå og gul får du forskellige grønne nuancer. Blandes rød og gul bliver det orange. Så er der noget med farvemætheden, men det kom Nina Ewald heller ikke ind på. Hun havde nok en tro på, at alle kender farvecirklen, mere eller mindre.
Det Nina Ewald ville illustrere med farvecirklen var, hvilke kombinationsmuligheder man har med farverne i haven, og hvor forskellige udtryk man kan dyrke, afhængig af hvilke dele af farvecirklen man vælger at arbejde med i haven.
Man kan fx vælge at bruge alle 3 grundfarver i sit blomsterbed. Så får det et broget/flimret og optimistisk udtryk. Her vil jeg tilføje, at det efter min smag ville være pænes med nogenlunde samme farvemæthed, så de farvemættede planter ikke kommer til at stjæle al opmærksomheden fra de mere sarte pasteller. Med mindre det er det man ønsker. Man kan måske også overveje en lille overvægt af den ene af farverne, for at skabe mere ro i sit bed, men det er nok igen en smagssag.
Man kan også vælge at gå helt over i den anden grøft, og kun arbejde med én enkelt farve, eller nært beslægtede farver.
Man kan arbejde med komplementærfarver. Det kan være meget dramatisk og livligt. Her nævnte Nina Ewald, at det vil være bedst med en overvægt af den ene farve, for at undgå et rodet udtryk.
Endelig kan man vælge, at arbejde med et større udsnit af farvecirklen.
Der er mange farver der skal spille sammen i haven, ikke kun blomsterfarver, men også farver på hus, hegn, havemøbler, krukker, højbede og pergolaer/klatrestativer.
Stilen skal passe sammen, for at kunne danne et harmonisk hele. Hvis man tænker sig om, og planlægger grundigt, inden man griber spaden og motorsaven, kan man sagtens skabe sin drømmehave med plads til fx roser, samtidig med der er plads til dyr, børn og forskellige aktiviteter.
Så var der pauser. Snakken gik lystigt, det var tydeligt vi ikke var det eneste bord, hvor vi var flere der kendte hinanden.
Så var der amerikansk lotteri. Vi sad ikke ved det rigtige bord. Vi vandt ingenting, ingen af os. Ved bordet ved siden af, løb de næsten af med alle gevinsterne, så de blev helt flove til sidst, fordi det bare blev ved.
Bagefter var der årsmøde. Det tog ca. 3 minutter og gik ud på, at de skulle bruge 3 frivillige til at hjælpe med at planlægge arrangementer i den kommende sæson. Marianne Munk mente bestemt det lige ville være noget for mig. Det ville det sikkert også, men jeg havde mine betænkeligheder, fordi jeg skal humpe rundt på krykker i 3 måneder, så jeg vil jo nok ikke kunne holde ud, at skulle sidde til møde i lang tid, eller selv være i stand til at køre bil i den periode. Det mente Marianne var en dårlig undskyldning, som der sikkert kunne findes en løsning på, så det endte med jeg meldte mig som den 3. person. Det havde Tim og Helle ikke lige set komme, så der tog jeg fuldstændig fusen på dem. Jeg havde nok også selv regnet med jeg skulle stille op i haveforeningen hjemme i Rødding, men det kan jeg jo altid gøre en anden gang så. Nu lige vil jeg glæde mig til at involvere mig i denne her skønne rosenkreds. I mellemtiden er jeg selvfølgelig blevet medlem. Jeg skyndte mig at melde mig ind online, allerede samme aften. Da jeg dagen efter fortalte mine piger jeg havde påtaget mig en ny opgave, sagde min yngste pige Simone på 7 år: ”ej mor, skal du så til at af sted endnu flere aftener nu”? Hun vil gerne vide mor er hjemme, selvom hun bare skal sove. Camilla på 9 år derimod sagde: ” Nøj, hvor det lyder spændende, det vil jeg også gerne, når jeg bliver voksen…… Mor, jeg vil også gerne ha’ min egen haveblog, men det skal være nu, det skal ikke først være når jeg bliver voksen”. Jeg gad godt vide hvad hun har tænkt sig at bruge den til, men det er da utroligt sjovt, at jeg i den grad har fået smittet hende med havebacillen.
Efter pausen viste Nina Ewald billeder fra Boschendal i Sydafrika, hvor hun lige havde været nede. www.boschendal.comBoschendal er en vingård med en overdådig rosenhave uden sidestykke. Desuden viste hun billeder fra Jette Frölichs have, Marie-Louise Veber Paustians frodige have og sin egen have.
Jette Frölichs have:
Jette Fröelichs have er rendyrket rosenromantik. Hun har ikke haft hjælp af en anlægsgartner eller havearkitekt, men selv anlagt haven.
Vi så billeder fra Jette Fröelichs have. Hun havde bl.a. en formel Fransk inspireret have med lave buksbomhække omkring nogle roser og storkenæb i bunden. Desuden havde hun et stort gammelt kastanjetræ, som egentligt var alt for stort til den lille gårdhave den stod i. Som et forsøg har Jette Fröelich forsøgt at styne den, og det har hun gjort med et usandsynligt vellykket resultat, at dømme ud fra billedet så det i hvert fald rigtig godt ud.
Jette Fröelich køber sine roser hos Rosenposten og hos Ellen Lykke, men hun køber også roser med hjem fra haverejser til England, hvor hun i øvrigt gerne følges med sin gode ven Claus Dalby. Nina Ewald fortalte, at hun selv hellere skriver sortsnavnet ned, og køber roserne her hjemme i Danmark. Det gør hun fordi de danske roser er podet på grundstammer, der er beregnet til at kunne klare det danske klima, og det kan man ikke altid regne med er tilfældet, når man køber sine roser et sted, hvor de har et lidt mildere klima end vores er.
Jette Fröelichs ynglings roser er ifølge Nina Ewald:
Jaques Cartier
Maidens Blush
Burbon Queen
Alba Maxima (kendt fra Krøyers Skagen- maleri)
Venusta Pendula, som er en overdådig hvid slyngrose.
Jette Fröelich holder jævnligt åben have, hvor man kan få guidede ture rundt i haven, hjemmebag og se hendes atelier. Se også www.jettefröelichshave.dk. Du kan desuden læse om Jette Fröelichs drivhus i Claus Dalbys bog ”Drivhusdrømme”.
Per og Marie-Louise Veber Paustians frodige have, har jeg selv tidligere lavet et indlæg om. Den er også flot illustreret i Marie-Louises inspirerende bog ”Den frodige have” Desuden kan man læse om hendes haveliv på hendes blog www.denfrodigehave.blogspot.com. Marie-Louise er desuden indehaver af internetbutikken MP Havedesign, som kan findes på adressen www.mphavedesign.dk ![]()
På et af billederne fra ”den frodige have” var der nogle store flotte riddersporer. Helle sagde, at så store og flotte blev hendes riddersporer aldrig. Jeg fortalte, at jeg havde købt en ridderspore til plantemarked i Kolding Grundlovsdag. Den blev 10-15 cm høj, og sneglene var så vilde med den, så jeg har brugt mængder af feromol, bare for at holde liv i den. Sølle har det været. Marianne Munk spurgte, om jeg kendte den efterårsblomstrende sort af stormhat. Det gjorde jeg ikke, kun et par af de sommerblomstrende sorter. Så sagde Marianne, at hun simpelthen bare havde så mange af de efterårsblomstrende stormhat, så de trængte til at blive delt og tyndet ud. Det er ellers skønt med blå blomster også her i efteråret, blev vi enige om. Det er ikke den farve der er mest af nu. Så det endte med Jeg fik en invitation til at kigge ud fredag formiddag. Jeg spurgte om jeg måtte tage Helle med, og hun skulle også være velkommen.
Nå, men tilbage til foredraget.
Nina Ewald selv bor på en hjørnegrund.
For at sikre udsynet, for de bilister der skal orientere sig, skærer hækken tværs hen over hjørnet, således at der uden foran hækken blev efterladt et tomt hjørne, hvor kommunen havde græs. Stykket blev flittigt benyttet som hundetoilet, men tjente ellers ikke noget formål, og var i øvrigt altid grimt at se på. Nina Ewald og hendes mand blev frygteligt trætte af, at se på det her hæslige hjørne, så de besluttede, at gå op på kommunens tekniske forvaltning og argumentere for at få lov til at plante nogle lave buskroser på stedet. De var ikke umiddelbart nemme at få til at give dem lov, men det lykkedes dog til sidst, efter mange ivrige argumenter. Marianne Munk, som jeg jo sad ved siden af, hviskede ”Det er næsten også det jeg har gjort, men jeg plantede da bare, uden at spørge kommunen”. ”Det havde jeg da også bare gjort”, svarede jeg.
![]()
Men resultatet blev flot. Nu gror der Jaques Cartier, som er hårdføre og robuste roser. En enkelt gang har der været en fulderik, der har været væltet ind over dem, uden de tog synderligt skade af det. Efter første blomstring klipper Nina Ewalds mand roserne med en hækkesaks. Det har roserne tilsyneladende været tilfredse med. Nina og hendes mand var blevet enige om, at hvis det gik helt galt, kunne de altid give de kommunale gartnere skylden for ikke at have forstand på roser! J
I Nina Ewalds have er der altid noget der blomstrer og giver farve til haven.
Der er rhododendron, prydløg, sporebaldrian, akelejer, og roser i lange baner. Desuden har de en køkkenhave og egne bier, så bestøvningen er i hvert fald sikret i haven.
Nina og hendes mand bor ikke alene. Familien tæller også to store New Foundlænder hunde. De mente helt bestemt, at køkkenhaven var anlagt til, at de kunne grave i den. Det kom der ikke mange grøntsager ud af. Det endte med, at Nina og manden blev så trætte af alt deres graven, at de opgav at skælde ud, og i stedet opsatte de et lille hvidmalet stakit rundt om køkkenhaven, med en låge i, omkranset af en rosenportal. Uden det egentligt var helt planlagt fra starten af, har ændringen betydet et nyt haverum, et stakit og en portal der drager øjet og pirrer nysgerrigheden.
I haven er der desuden en træbænk, som er blevet pakket ind i sit eget lille ”lysthus”. Hen over lysthuset slynger rosen ”Venusta Pendula” sig frodigt. Bænken og lysthuset har en hæk i ryggen, som markerer skel ind imod naboen. Alligevel har de fået lov til at klippe toppen af hækken, så den følger spidsen af lysthusets tag.
Et andet sted i haven har Nina Ewald og manden lavet en form for hattehylde på en væg, hvorpå en slyngrose finder hvile oppe i højden.
Nina Ewald har mange roser i sin have ud over Jaques Cartier ude foran. Der er bl. a.:
Constance Spry
American Pillar
Venusta Pendula
Louise Odier, som dufter dejligt.
Westerland
Alchymist, som blomstrer I 5-6 uger.
Aicha
Tuscany Superb, som har en kraftig duft og danner rodskud, som er nemme at fjerne, og som man kan sælge eller forære væk.
William Lobb
Clair Renæssance
Eden Rose/Willestrup
Rose de Rescht
Piere de Ronsard
En rosenbue med slyngrosen Bonfire, som man tydeligt kunne fornemme at en stor del af publikum blev benovet over.
På P-pladsen fik jeg nogle planter læsset fra Helles bil over i min. Jeg havde også nogle dagliljer i brændt orange med, som jeg havde håbet på at få afsat. Det var lige før der ikke var plads til Tim for bare planter. Det var der heldigvis, så vi kunne fortsætte vores snak fra turen derned, da vi kørte hjem igen. Det er bare SÅ dejligt at være blevet blogger og det kammeratskab der er fulgt med J
![]()
Fredag formiddag stillede Helle og jeg i Mariannes have kl. 10. Vi fik en guidet tur i hendes skønne have i efterårsudgave. Der var stadig meget godt at se på, og hold nu op, hvor kunne vi være en hønsegård, sikken en hold snak vi fik. Helle og jeg fik begge en bid af Mariannes efterårsblomstrende, smukke, smukke stormhatte. Til gengæld havde jeg slæbt en stor klump asters med i den mest blålige farve, som jeg kunne finde i min have. Den blev Marianne heldigvis glad for. Helle havde taget nelliker med fra sit store stenbed, som hun lige har omlagt, fordi Marianne klagede over, at hos hende breder nellikerne sig ikke, selvom de ofte ser skønne ud sammen med roser hos så mange andre. Så det var jo oplagt at bytte med den. Jeg tror egentlig ikke Marianne havde regnet med at få noget i bytte. Hun virkede i hvert fald meget glædeligt overrasket. Så fik vi set alle de mange, mange forårsblomstrende løg, som hun havde købt, og som lå og ventede på at blive plantet ud i haven. Bagefter købte vi hver en rose, som Marianne ellers havde troet hun var brændt inde med, så nu fik hun to mindre hun skulle finde plads til i haven. Da vi troede, at vi skulle hjem af, spurgte hun om vi havde travlt, og det havde vi overhovedet ikke. Så blev vi inviteret indenfor, hvor vi bl.a. diskuterede Helles og mit rosenindkøb, som vi lige nu går og tumler med, hvad det egentligt er for nogle roser vi helt præcis vil købe. Vi ved begge to, at vi vil ha’ købt relativt mange dette efterår, men det er svært at vælge de få det jo i virkeligheden er, ud af det kæmpemæssige udvalg der findes. Til sidst så vi Mariannes samling af havebøger, som var meget imponerende. Vi var sikkert blevet længe endnu, hvis det ikke var fordi jeg skulle hjem og hente børn efter skoletid, for hold dog op, hvor vi bare havde gang i en skøn snak derude. Marianne mindede om, at vi skulle købe alle de roser vi kunne hos www.jasroser.dk, som ligger i Brenderup på Fyn. Han tager kun 50 kr. pr. stk. for alle roser. Det er også ham Marianne har roser i udvalg fra hver sommer, så hun kan sælge nogen, i øvrigt til samme pris, til de besøgende i hendes have. Læs mere om Mariannes have på min blog fra i sommer, og på www.troldkærkatteri.dk ![]()
Billederne har jeg lånt på internettet. Nina Ewald har selv været fotograf ved de fleste fotos.
Rosen Constance Spry.
