Quantcast
Channel: Lad Romantikken Blomstre
Viewing all 154 articles
Browse latest View live

Maj - juni og store begivenheder

$
0
0


Maj er en dejlig årstid i haven, med alle de friske lysegrønne blade, og eksplosioner af farver på blomster -af alle mulige forskellige slags. Især når kirsebærtræet blomstrer. Haven bliver helt fortryllet, ja..... romantikken blomstrer simpelthen, for fuld udblæsning. Jeg elsker mit kirsebærtræ. Især når det blomstrer, men også når det får høstfarver. Så sender jeg en tak til dem der har plantet det i sin tid. Det er dejligt med gamle træer, de  giver ly for solens skrappe stråler og loft i haven, og så er de gode at klatre i. Det elsker mine store piger.


Det cirkelrunde bed med friske grønne farver og sprøde tulipaner. Jeg må have mange flere tulipaner til næste år. Der var mange i år, flere end jeg nogensinde har haft på én gang før. Desværre har jeg ikke haft så meget tid til haven og bloggen, så de billeder jeg har yder ikke den påstand retfærdighed. Men tulipanerne spillede virkelig hovedrollen i et par uger. Nøj, hvor var det smukt.


Der er tænkt over mange detaljer i form, farve og design i min have. Her er det fx ikke nogen tilfældighed, at tulipanen Queen of night matcher bladknopperne på min parykbusk. Ser man godt efter har de blå blomster fra Læbeløs også rødlige blade. Desværre kan jeg ikke få lov til at vende billederne om, når jeg sidder ved min egen computer. Det må I så leve med.


Kirsebærtræet var knapt afblomstret, før min klematis, Clematis Montana "Rubens" overtog hovedrollen i det første haverum...... Ja, faktisk i hele haven.  Den fylder simpelthen en hel mur efterhånden. Den er intet mindre end fantastisk. Der går længe endnu, før jeg vil begrænse den lidt. Jeg synes nemlig vores hus er frygteligt grimt udvendigt. Så det er godt med lidt camouflage. Og endnu engang blomstrede romantikken lystigt derudaf. 


Mit skovbed, som ligger under kirsebærtræet, en magnolie og et stort asketræ. Lig mærke til, at der er to rustne hjerter i bedet. De er meget nemmere at se ude i virkeligheden.


Sidst i maj var der gang i akelejerne rundt omkring i hele haven. Her er det i det runde bed, sammen med rosen Theresa Bugnet.


Et tilbagekig på det første haverum. De to stolper med rosen Lykkefund blev i efteråret rykket langt væk fra hinanden, da det var gået op for mig, at det ikke bare er store slyngroser, som jeg troede, men gigantroser, som jeg har plantet! Man skal jo gerne blive ved med at kunne passere ind til det næste haverum -haverummet med det cirkelrunde bed. Jeg skal have monteret et par rækler på de to stolper med Lykkefund, så det bliver en form for bred portal man skal igennem. 


Her er Parykbusken sprunget helt ud, og tulipanen Queen of night er ved at være ovre deres blomstring. Nu har parykbusken fået selskab af Clematis "Miss Bateman" istedet. -En idé jeg har tyvstjålet fra Marie-Louises bog Den Frodige Have. Idéen er hermed givet videre igen.


Stormene Allan og Bodil totalskadede mit drivhus, som heldigvis var forsikret, så nu står det her igen.


Den 28. marts blev jeg mor for tredje gang, da lille Isabella kom til verden. Jeg har i forvejen Camilla og Simone, og de fyldte 11 og 9 år i maj måned. Så man kan for alvor sige vi er slået tilbage i Ludo....... Helt tilbage til Ruder Konges tid! Jacob og jeg har været sammen i næsten 8 år, så han har skam skiftet ble på alle mine 3 piger. Men man kan ikke planlægge alt her i tilværelsen, og jeg blev alvorligt syg da jeg var 29 år. En sygdom der hedder ME myalgic encephalomyelitis, og som stadig sætter store begrænsninger for hvordan livet kan leves. Heldigvis har jeg det dog meget bedre, og med Jacob hjemme på barsel kunne vores drøm om fælles barn endelig gå i opfyldelse. Ikke helt uden tilbagefald, men jeg fungerer da stadig nogenlunde.


Her ses Camilla på sin fødselsdag, den 1. maj, med sin lillesøster Isabella, som her er 1 måned gammel.



Isabella cirka 2½ måned gammel. Her ligger hun i sin vugge.


Simone på 9 år med lillesøster Isabella.


Nu kommer vi til de aller nyeste billeder. I lørdags brugte jeg en stor del af eftermiddagen på at lave borddekorationer.





Vi holdt nemlig barnedåb for Isabella i går, søndag den 22. juni.





Barnevognsmotiv på både servietter, bordkort og bordpynt.
Skal du have fest, kan jeg anbefale dig at se efter de helt rigtige servietter til dagens anledning på www.dreamshop2u.dk, hvor de har et rigtig stort udvalg til meget rimelige priser. Bordkort, indbydelser og bordpynt har jeg købt hos www.tantescrap.dk ligeledes til meget rimelige priser. Jeg havde ikke overskud til at lave det selv, hvilket jeg var lidt ærgerlig over. Men da jeg søgte på nettet for at finde en købeløsning, blev jeg rigtig glad for at finde noget der var meget lig det jeg havde drømt om selv at lave. Fantastisk.


HELE huset duftede af roser. Hvad er en rose uden duft? Når man ser en smuk rose, stikker man så ikke helt automatisk snuden ned i den og tager en dyb indånding? Jeg gør! Så de må gerne dufte, og allerhelst rigtig meget. Blandt andet derfor er Rose De Rescht en af mine ynglinge. Den har også en flot busket form med pænt løv, og den blomstrer helt frem til frost.



Ud over Rose De Rescht, indeholder dekorationerne også mange andre roser fx The Generous Gardener, Louise Odier, Berleburg, Concert, Wrams Gunnarstorp, Bleu Marganta, Violetta, Queen of Sweeden, Bonica, White Cover, Zephrine Drupin, New Dawn og mange flere. Jeg tog af mange forskellige, og kun så det ikke blev at se ude i haven. Der skulle jo også være noget at se på derude. 



Det blev et rigtig flot bord, som jeg fik meget ros for.



Vejret holdt tørt, men det var meget blæsende. Men gæsterne var alle ude og se og nyde haven. Flere slog sig også ned i havens forskellige hyggekroge i løbet af dagen, før forretten, og mellem dessert og skrup-af-mad. Her er min side af familien. Jacob holder Isabella, men i kirken var det mig der fik lov til det. Det er første gang jeg har haft den ære.



Og her er det min dejlige svigerfamilie.
Læg mærke til rosen Lykkefund der blomstrer bagved mig.


Vores nye terrasse med vandsten og alting er det nyeste tiltag i haven. Langs terrassen har jeg et bed, som jeg holder i blåt og hvidt, og som skal have en lav buksbomhæk rundt om. Jeg har selv lavet buksbomstiklinger, men der skal laves mange flere. I baggrunden kan man se min far og min lillebror er ude og lure lidt i haven. Bag græsstien har jeg et bed med græsser, Asters, Lupiner og forskellige buske, der gerne skal hjælpe lidt læ på vej med tiden. Foran bedet har jeg i efteråret plantet en bøgehæk, der skal holdes lav, så man stadig kan se buske og græsser bag den, og set inde fra skal hækken være baggrund for buksbomhækken i det blå og hvide bed. Så bliver der lidt forskellige farver at se på ud af vinduerne, også om vinteren. 
De der har fulgt med på bloggen tidligere husker måske jeg har haft en gammel, faldefærdig udestue, her hvor terrasse og bed  ligger nu. 


Gennem hele dagen var dette sted nok der hvor ungerne oftest var at finde. Man kan næsten ikke se det, men der gemmer sig en trampolin, gravet ned og omringet af blomster. Der skal rionet på stolperne, men husets finansminister havde ikke flere penge at bevilge til haveministeriet, så der blev brugt det forhåndenværende søms princip og midlertidigt klasket  nogle lamelhegn op istedet. Bodil Storm var dog meget hård ved dem, så de blæste både helt og delvist i stykker. Nu håber jeg at få bevilget rionet inden vi går i vinterhi i år, selvom Jacob er hjemme på barsel i et halvt år. En dyr løsning, men nødvendig, da jeg jo ikke er helt rask. 
Op af hegnet er den mest synlige rose Zephrine Drupin, som bare vil fremad her i verden. En fantastisk rose, som jeg varmt kan anbefale. Den kaldes også den tornløse rose, og derfor har jeg plantet den der med god samvittighed.

I løbet af ugerne og dagene op til barnedåben er jeg nået rigtig godt med ude i haven, og da haveselskabet i bladet Haven opfordrede til, at man stadig kunne nå at tilmelde sig året havefestival, tænkte jeg, nåh ja, hvorfor ikke? Nu har jeg jo gjort haven så fin, så den er nem at holde i topform i ugen op til havefestival. Så nu sprang jeg, helt spontant, ud i at holde haven åbent første gang her på lørdag. Så er det spændende hvor mange der kommer, og jeg er meget spændt på hvad jeg kan få af havesnak med dem der kommer. Har nogen her fra blogland tid og lyst til at kigge forbi, så er det nu på lørdag den 28. juni kl. 11-18 og jeg bor på Mølvejgårdsvej 16, Hjerting, 6630 Rødding. 
Kan du ikke denne dag, så giv mig gerne et ring på tlf. 20 95  48 20, hvis vi skal prøve at finde en anden dag.


Isabella på sukkerglasur bestilt fra nettet.



Her står min søster med sin den yngste, lille Freja på 10½ måned og jeg står med Isabella som er 2 måneder og 3 uger gammel. Billedet er også fra dåbsdagen, søndag den 22. juni. 

Til sidst en tak til Tim og Lisbeth Høneballe, fordi I ikke har glemt mig, selvom bloggen har været i lang vinterhi. :-) Jeg håber også I andre husker mig lidt endnu. Jeg regner stadig med at give et lille pip fra mig, når der er tid og overskud. 



Min sommerhave i fuldt flor

$
0
0

Lørdag den 28. juni deltog jeg i havefestival. Det er første gang jeg selv prøver at have åben have.


Der var cirka 8 hold gæster i haven, i løbet af dagen. Først kom der en dame, der faktisk overhovedet ikke havde tid, for hun skulle egentlig være hos sin søn til frokost, men ville lige se min have først. Det gik meget stærkt. Så kom der et ægtepar, og jeg tror ikke rigtig min have faldt i deres smag, for det gik i hvert fald næsten lige så hurtigt. Jeg var ærlig talt ret skuffet da de første par timer var gået. Men så ændrede det sig heldigvis. For så kom en dame, som jeg kender lidt i forvejen, for hun sidder i bestyrelsen i havekredsen Rødding/Gram, (her hvor jeg bor). Hun havde både god tid og stor interesse i min have og mine planter. Desuden fik vi snakket lidt ud over det også. Jeg strålede om kap med solen, da jeg kom ind efter hun var kørt igen, sagde Jacob. Så nåede jeg lige en lille pause, og så kom der ellers folk i en lind strøm. Der kom et hold veninder, hvor den ene var vældig interesseret og noterede flere forskellige plantenavne ned. Veninden var vældig sød, men overhovedet ikke interesseret. Derfor gik det vist også noget hurtigere end den haveglade veninde havde tænkt. Det var lidt ærgerligt, synes jeg. Men det nåede jeg knapt at tænke, for så kom der et ægtepar, der var meget interesseret. De øste ud af deres erfaringer og trak på mine. Der var virkelig havesnak, som gav noget. De fik også øje på mine små pus af nogle buksbomplanter, som jeg lavede fra stiklinger sidste år, og som nu er plantet som hæk rundt om det blå og hvide bed ved den nye terrasse. Jeg har forsøgt at lave stiklinger af buksbom før, men de ville ikke slå rod. Det lykkedes meget godt denne gang. Men ægteparret fortalte, at det alligevel ofte er endt for dem med, at over halvdelen ikke er lykkedes, efter de er blevet plantet ud, selvom de har haft en fin rod. Så det er jeg da spændt på om vil lykkes for mig så. Så kom der et ældre ægtepar, som var helt vildt interesserede og simpelthen så søde. Og da de var på vej hjem igen, viste det sig, at Jacob havde haft manden til lærer i folkeskolen. Det var meget sjovt.Så kom der en dame, som startede med at fortælle, at jeg har set hendes have for to år siden, og dengang skrev jeg i hendes gæstebog, som var lagt frem i dagens anledning, om min egen have og om min blog. Så hun var meget spændt på at se min have. Hun fortalte at dagen efter hun holdt åben have, havde hun haft besøg af nogle rådyr, som havde spist alle hendes roser. Det havde de aldrig gjort før, men de har ødelagt flere ting i haven lige siden. Bagefter har min svigerfar fortalt, at min mands moster også fik problemer med rådyr der åd hendes roser. Det var efter hendes mand var død. Mens han levede tissede han gerne i haven, hvis han var ude. Hos mænd er der lignende duftspor, måske pga. testetoron, som der også er ved rådyrene, så de har kunnet lugte, at han har "pisset territoriumet af". Gad vide om det også vil skræmme rådyrene væk i Lisbeth Høneballes have, hvis Bent gjorde det nummer efter tænkte jeg? Rådet er i hvert fald hermed givet videre. Inden damen nåede at se helt færdigt kom der en flok på 3. De kom helt fra Ålborg/Brønderslev egnen. Faderen var fyldt 80 og han havde som vanligt ingen ønsker, men datteren kunne huske han ikke havde set hverken Rømø eller Mandø, så han havde fået et gavekort på en oplevelsestur. Så havde de set Rømø den ene dag, og overnattet på hotel, set Mandø dagen efter, og så lige min have også, før de kørte hjem igen. Jacob fangede ud igennem døren, at de tog imod kaffe og kage i haven, før de kørte igen. Damen syntes mine Løvehaler i det cirkelrunde bed, som ses på billedet herunder var sjove. Hun foreslog at man kunne plante Lodden Løvefod sammen med, og så placeret et løvehoved sammen med de to planter. Idéen er rigtig sjov og finurlig, men jeg synes ikke rigtig den vil passe ind i sammenhæng med resten af min have, men idéen er hermed givet videre. Så kom der et ægtepar fra Gram og deres, heldigvis velopdragne hund, der fik lov til at komme med på havetur, fordi der ikke kunne findes skygge til at parkere deres bil under den dag. Dem fik jeg snakket og diskuteret have med i en hel time. Det var meget givende. Og da dagen var omme, stod jeg med 3 invitationer til også at komme og se nogle af mine havegæsters haver. Det bliver spændende, og det glæder jeg mig til.  


Her kommer lidt stemningsbilleder fra haven. Første haverum er næsten kun grøn lige nu, men er en dejlig rolig oase. Den opmærksomme læser vil få øje på et rødt ahorn træ i en potte. Det er købt til halv pris, og skal stå i midten af det cirkelrunde bed, istedet for kuglekirsebær træet, der ikke er attraktivt nok til den placering, så det får en ny placering i haven. 


Op af stolperne vokser rosen Lykkefund på begge sider af overgangen fra første haverum til haverummet med det cirkelrunde bed. Det er meningen stolperne skal forbindes som en portalt. Men ting tager tid, især når det koster penge. Sådan er det nu engang.


De før omtalte Løvehaler. De er helt sart lysgule, så de passer i virkeligheden ikke helt vildt godt ind i mit farvetema, men det blæser jeg altså på i dette tilfælde.På et tidspunkt skal jeg have lavet forhave med gule toner, og så rykker den derud. Men det har lange udsigter, for vi vil indrette børnehave til Isabella derude i første omgang. 


Her sidder jeg i sofaen inde i mit drivhus og kigger ud. Drivhuset er gravet ud, så gulvet er 40 cm under jordoverfladen. Så er der højere til loftet ude i sidderne og drivhuset føles dermed større. Men man sidder også mere privat og kan gemme sig under roserne. Samtidig har man inde fra drivhuset et flot kig ud i haven. Rosen der falder i øjnene lige ude foran døren hedder Berleburg, og den er intet mindre end fantastisk.


Når man sidder her, skal man nærmest vide der er en terrasse bagved roserne, for at kunne se det. 


Her er et lille kig ud til Leonardo Da Vinci. Det er vist svært at se på billedet, men den er altså bare så smuk.


Jeg har ikke fundet nogen plads til tomater og agurker i år. Det er ikke så spændende at se på, synes jeg. Men det er selvfølgelig dejligt at kunne høste af det. I år vandt blomsterne og det har jeg ikke fortrudt. Det er dejligt at sidde herude med en kop te eller en is, når solen ikke er alt for skrap på. 



Berleburg er vidunderlig lige nu. 


Romantikken blomstrer for fuld skrue. Mine trædestier skal laves om. De ligger for ujævnt og udtrykket i haven bliver for rodet. Der er tænkt på fokuspunkter flere steder i min have. Her er et eksempel for enden af stien.


Samme sti bare tættere på.


Her har jeg vendt mig om. Man aner samme bue. Den er bare sådan en billig en, der ikke kan holde til noget. Den skal bare være skabelon for hækken, og give en illusion om hvad min tanke er. Her skal plankeværket skiftes ud med rionet, som har været den oprindelige plan i hele tiden, men økonomien har ikke været til det. Det skulle der gerne kunne blive i august, siger Jacob nu, så det håber jeg meget på. Den forreste rose er Aledander Girault, efter den Zephrine Drupin, Marie-Louise Viaud, Russeliana, Bleu Marganta og Kir Royal. Det kommer til at blive mega tæt, for der burde måske i virkeligheden kun have været plantet det halve. Men så må de væve sig ind i hinanden og jeg må ud med beskæresaksen. Det at det er frodigt og måske også lidt vildt, er jo med til at give det romantiske udtryk, synes jeg. Men rammerne må til gengæld gerne være faste former, synes jeg. Hele vejen rundt om trampolinen er der desuden plantet stauder og sået enårige og toårige blomster. Blandt andet Studenter Nelliker, som mine åben have gæster var meget begejstrede for. 


På modsatte side af trampolinen skal der være endnu et espalier med rionet. Her er det midlertidige hegn blæst helt i stykker i vinter. Det er rigtig synd for mine roser, der ikke kan blive bundet op, og synd for mine piger, der skal passe på hvor de hopper, for ikke at blive ridset. Her er den meget frodige rose Climbing Bonica, og ved siden af den er Louise Odier og The Generous Gardener.


Disse Valmuer fik også meget opmærksomhed. De er også utroligt smukke, men de skriger i mine øjne i forhold til resten, så de får ikke lov til at selvså. Det er der til gengæld andre Valmuer der gør. 


Vores nye terrasse. Jeg har ikke lige fået ryddet op efter vi har grillet og bagt snobrød. Det er jo ikke en udstillingshave, men en brugshave.


Trampolinen til venstre er næsten gemt helt af vejen efterhånden. Efter den fantastiske pink rose Alexander Girault gemmer terrassen sig. Til venstre for parykbusken gemmer drivhuset sig. Parykbusken er tænkt som fokuspunkt her fra.



Her for enden af stien er fokuspunktet en rose, der skal komme op og fylde godt. Fugle fodderhuset står længere bagved, men skal flyttes lidt, for at se mere harmonisk ud, og være med-fokuspunkt, når man kommer gående på stien. 


Set fra den anden side igen. Endnu engang er det svært at se hvad der gemmer sig bag hjørnet. Haven er indrettet meget til at gå rundt i, og til at blive nysgerrig om hvad der gemmer sig bag næste hjørne. Selve havens indretning og udtryk er det der interesserer mig mest. Og så elsker jeg at binde buketter.


Terrassen set fra hækportalen og vandtønden.


Drivhuset er omkranset af blomster i stor overdådighed.


Roserne her står imellem terrassen og trampolinen. Hegnet bliver som tidligere nævnt, udskiftet med rionet til august. Det glæder jeg mig meget til. Det her hegn skæmmer hele haven!


Hele haven er pludselig blevet gravet op af mosegrise, der laver gange lige under jordens overflade, så græsstierne synker sammen. De laver store muldvarpelignende skud, men også helt runde huller ned i jorden flere steder inde i mine bede. Det værste er, at de er planteædere, så de spiser mine forårsløg, nye skud og rødder. På nettet kan man læse, at man vil have meget svært ved at komme problemet til livs, med mindre man får professionel hjælp, som kan gasse de små kryb ud, til efteråret eller til vinter, når de har lukket hullerne efter sig. På nuværende tidspunkt vil gassen bare suse op af alle de åbne huller. Jeg har normalt sådan et dildo-lignende spyd med batterier stående i min have. Når den står der, plejer der ikke at være nogen problemer med muldvarpeskud. Pludselig blev jeg jo helt invaderet. Nu viste det sig så, at der ikke var mere strøm på, så Jacob har købt nye batterier til mig. Her kan jeg afsløre, at han ikke altid kun hjælper med de ting jeg ikke selv kan klare. Efter han havde sat nye batterier i, virkede muldvarpeskræmmeren igen upåklageligt. Jeg har stukket den ned i et af de mange runde huller uden muldvarpelignende skud, og satser på lyden vil drive dem så meget til vanvid, at de flytter ud af min have igen, uden jeg skal til at bruge penge på professionel hjælp!

Haven i Hune

$
0
0

Mine piger og jeg tog til Anne Just's Have i Hune i vores sommerferie sidste år. Jeg fik aldrig lavet et indlæg da jeg kom hjem. Jeg var meget plaget af graviditets kvalme og manglende overskud på det tidspunkt.

 For nyligt så jeg et indlæg om Haven i Hune i Havefolket. Så lavede jeg også et indlæg om Haven i Hune og trykkede udgiv, men blev forstyret,(hvilket jeg jo bliver rigtig meget i øjeblikket - det er afbrydelsernes land her hjemme med lille baby), så jeg fik ikke tjekket hvordan det blev.
 Stor skuffelse da jeg åbnede computeren næste gang!
Mit indlæg var hverken blevet udgivet eller gemt! 
Så har jeg haft nok om ørene igen de sidste par uger, og dejligt vejr, så hver en ledig stund er blevet brugt i haven. Men nu skulle det være. Sjovt så anderledes indlægget her alligevel endte, i forhold til det første jeg lavede. Jeg har jo ellers,i hvert fald så nogenlunde,det samme på hjerte.

Herover er vi lige kommet ind i den gule have. Det er Camilla der står forrest i billedet.



Der var gjort meget ud af belægningerne rundt om i haven, i hvert fald nogle af stederne. Der var også styr på bedene ved hjælp af buksbomhække mange steder.


Enkelte steder stod der nogle krukker. Det var meget varierende hvor spændende de var. 


En vandkande stod og var et oplagt motiv for kameraet (eller malerens pensel). Et godt kneb, man nemt kan kopiere til sin egen have, uanset størrelse.


Nogle af roserne så ud til at være på deres højeste, mens andre allerede var færdige der i juli måned 2013. 




Nogle af billederne har mine piger taget. Derfor er dette et lidt sjovt billede af en ellers yndig rose.


Jeg kendte kun haven fra bøger og fjernsyn, før vi så den sidste sommer. Der er langt til Hune fra Sønderjylland. Men vi var på camping på Gammel Klitgård Camping ved Løkken sidste år, og det er ikke så langt derfra. Det er en campingplads med egen minizoo og heste med rideundervisning eller rideture med guide, eller trækketure, alt afhængig af niveau. Det var den helt rigtige campingplads for sådan et par tøser. De havde så travlt med dyrene, at det blev helt overflødigt at finde nye legekammerater. De havde bare nok i dyrene og hinanden. Vi var også en tur i Skagen mens vi var der. Der er masser at se og opleve indenfor en overkommelig transporttid derfra. 



Simone syntes søjlen her var flot, men jeg kunne ikke komme langt nok tilbage, til at fange både hende og hele søjlen, som var ret høj.



Af alle dage havde vi nok valgt at tage ud og se haven på årets aller varmeste dag. Det føltes i hvert fald sådan. Og der var meget vindstille indenfor havens hække. 


Jeg havde glædet mig rigtig meget til at se haven. 


Men efterhånden som jeg bevægede mig rundt, blev jeg ærlig talt lidt skuffet. Haven havde en fin struktur, fine belægninger, gode rammer omkring mange af bedene og rigtig mange flotte blomster/planter. 


Men der var langt imellem motiver som dette. Der var langt imellem de nøje planlagte bede, hvor roser, stauder, toårige og enårige sommerblomster spillede malerisk op til hinanden. 



Det var lige som om haven manglede sin sjæl!


Jeg synes man kunne mærke, at Anne ikke var der mere til at bruge vinteren på at drømme og planlægge nye sammensætninger i bedene, bestille frø og så og prikle osv. i foråret, fuld af visioner og passion for haven. 


Vi så tre gartnere der arbejdede i haven den dag. Jeg stillede et spørgsmål til den ene, men hun kunne ikke svare, fordi hun bare var sommerferieafløser. 
Haven blev vedligeholdt, men nogle steder så der alligevel ud til at være mere forfald, end vedligehold. Mere vildt end jeg umiddelbart havde forventet. Et enkelt sted var der et bed med buksbom omkring, men ikke en eneste plante i det. Det mindede mig om en kirkegård. Om bedet var igang med at blive renoveret, ved jeg dog ikke. Men gartnerne/de frivillige hjælpere arbejdede langt derfra. 



Her mangler ligesom noget, gør der ikke? Et fokuspunkt ville have været godt, tænker jeg i hvert fald.





Rundt i haven var der et drys af Annes keramikkunst.


Billedet herover kunne næsten lige så godt have været et af Annes malerier. Det er smukt og harmonisk at se på, synes jeg. 


Griseslottet var godt pakket ind. Det ser også dejligt ud.



En sød gris, syntes Camilla. Begge pigerne syntes det var en sjov historie jeg kunne fortælle om, at det var fordi der havde været grisestald på stedet før, og at det var derfor der nu var keramikgrise. 


Belægningen peger hvilken retning vi skal gå. 


Jeg har hørt de har ansat en ny gartner i Hune. Jeg håber han har mange nye visioner og drømme for haven. Det vil være dejligt, hvis han kunne tilføre haven noget af den manglende sjæl igen. Det vil med andre ord være dejligt, hvis man kan se og mærke, at han har brugt vinteren på at drømme, lægge planer, bestille frø og planlægge nye harmonier i bedene. Jeg ved godt man måske ikke tager den samme ejerskab på haven, når man er der fordi det er ens arbejde, som man måske gør når det er ens egen have man arbejder med.  Men mon ikke også det kan lade sig gøre at brænde for det man er ansat til, i så høj en grad, at det kan mærkes på oplevelsen af haven for det publikum, der kommer og ser den? Det håber jeg da. Det fortjener denne have helt klart.



Camilla og Simone var MEGET begejstrede for haven. Det var jeg for så vidt også, men lidt ambivalent, for jeg synes som sagt alligevel der manglede de raffinerede sammensætninger som vi kender fra bøger og tv. Jeg syntes ikke man kunne mærke det var Annes have mere. Men det er måske nok også svært at sammenligne billeder og så stå der selv. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet.




Denne del af haven var meget mere formel end den øvrige have. Det var et behageligt pusterum fra meget mere vildskab og mange indtryk på en gang. Her var mere roligt. Et godt modspil til det mere vilde, som jeg i øvrigt også rigtig godt kan li'.





Anne har snydt med falsk perspektiv. Det virker desværre bedre på billeder. Men på den anden side, det var jo også billeder haven skulle bruges til, ikke?! Så det er nok med vilje. 



Møllesten 


Galleriet var en stor oplevelse. Det var lige noget der kunne få lysten til at finde malerpenslerne frem igen. 


Billederne taler næsten for sig selv.







 Udendørs var der et keramisk billede.


Lidt huleagtig, eventyrlig stemning, med stier der ledte os rundt, så vi blev nysgerrige omkring hvad der skete om næste hjørne. 


Mere udendørs kunst. 




Helt bagerst i haven, så det ud til at haven sluttede med en imponerende høj stabel brænde. 
Men det var synsbedrag.
 Der var simpelthen en væg med en dør i. Der var ingen brændestabel. Det var små træstykker i tynde skiver, der var sat op på muren og døren, som derved blev usynlig, indtil man kom meget tæt på, hvilket vi kun gjorde pga. et skilt der pegede i retning af et toilet, som vi i første omgang ikke kunne se hvor var. Døren kunne man ikke glemme at lukke, for der var en snor med et lod i, der sørgede for, at den lukkede af sig selv. Bag døren var der det yndigste toilet, som helt sikkert var indrettet af Anne. Jeg havde ikke kameraet med på toilettet og da jeg havde tisset færdig, stod der nogle andre og ventede, så det må man selv rejse til Hune for at opleve. 


Ved ind- og udgang kunne man ud over billetter købe billeder, plakater, postkort, keramikvaser, laminerede billeder som man kan bruge som dækkeservietter og meget andet. Man blev fristet over evne. Jeg ville ønske penge var noget der groede på træerne hjemme i haven. Det gør de jo desværre ikke. Så måtte prøve at begrænse mig. Det var svært.


Jeg endte med at købe 4 forskellige dækkeservietter, som vi bruger hver eneste dag, og som jeg bliver glad af at se på hver gang vi skal spise:-) De er smukke og de minder både mig og pigerne om en rigtig dejlig dag. Derudover købte vi et kort hver. 


Ved udgangen får man et lille kig ind i haven. Men man skal gå den anden vej, ind gennem huset med fristelserne når man skal ind og ud. Derfor er der ingen trafik på denne sti. 
Det var min Haven i Hune oplevelse. Håber I nød turen rundt. Har I andre også været i Hune? Hvad var jeres oplevelse af den? Jeg vil gerne se den igen, men jeg vil ikke køre langt for det. 

EFTERÅRSGRAVNING OG HÅRDFØRE STAUDER får en helt ny betydning!

$
0
0
Romantikken blomstrer stadig hos mig, men lige nu er en STOR del af haven absolut ikke spor romantisk at se på!


Jeg har nemlig fået besøg af en gravemaskine. Ikke bare en helt lille gravemaskine, selvom det ellers var aftalen. Så jeg forventede de ville troppe op med en gravemaskine, der var 90 cm bred og uden førerhus. Så jeg spærrede da øjnene noget op, da der i morges holdt sådan en stor kæmpe, inde i min lille bitte have! Derfor er jeg også spændt på hvor mange planter der har overlevet det, for godt nok er de vinterhårdføre, men jeg er da godt nok ikke sikker på, om de også er hårdføre overfor så voldsomt et tryk fra den store maskine!?!!!
Billedet her er taget fra carporten. Her mellem de to store buksbomkugler går man ind i min haves første haverum med skovbed og en relativ skygget del af haven. 




Så jeg spurgte selvfølgelig, om det ikke var en lillebitte gravemaskine de skulle have med, som var uden førerhus og kun 90 cm bred????? "Jo, men det er først i morgen vi kommer med den", lød svaret friskt og glad. Det var ikke ham jeg havde snakket med, så han vidste nok ikke bedre. Han havde i hvert fald heller ikke nogen fornemmelse af, hvorfor jeg havde interesse i, hvilken maskine de kom med. Jeg syntes ellers ikke manden virkede synderligt blind! Hvis det havde været senere på dagen, havde han nok fået besked på at fise ud af min have med hans kæmpe maskine, men nu var det knap holdt op med at være nat da de kom, så jeg var ikke engang kommet ud af min natkjole, så jeg gik helt i baglås og tabte mælet, så den diskussion blev opgivet på forhånd. Det var jeg så ved at fortryde senere på formiddagen, for jeg syntes godt nok det lignede, at min have og mine bede blev totalskadede!!! Lidt over 8 i morges, da jeg havde kørt pigerne i skole, og kom tilbage hjem til, fik jeg så snakket lidt mere med dem. De lovede at passe så godt på min have som overhovedet muligt, og så fik jeg dem til at skrabe det øverste muldlag af mit skovbed, og ligge det i en bunke for sig. Jeg har godt nok gravet planter og forårsløg op til den helt store guldmedalje, men der kan jo stadig sagtens gemme sig mange små løg i jorden. 


Grunden til de overhovedet skal ind i min have og igennem mit skovbed er, at vi er ved at blive koblet på offentlig kloak. Indtil nu har vi haft septiktank. Billedet her er taget ude fra vejen og ind mod haven. 


Alt er kaos både inde i haven, og ude ved vejen.



Det virker helt uoverskueligt lige nu. Jeg får et kæmpe arbejde med at få ryddet op efter dem!!!
Plankeværket herover er frygteligt grimt, jeg ved det godt. Men det bliver nødt til at være her, indtil jeg har nogle buske oppe i en nogenlunde højde, for at undgå for meget indkig ude fra vejen. 



På et tidspunkt gik lyset pludselig. Ak mand, hvor typisk er det ikke lige!
Jeg gik hen og råbte ud af døren, "du ramte vist noget"! "Nej, det var da bare en stor rod"! "Nej, det tror jeg altså ikke, for lyset gik ud og alting"! Og sådan gik det til, at alt hvad jeg ville have lavet inde i huset, såsom at støvsuge, stryge, bruge varmt vand, (fyret gik nemlig også ud), eller bare se fjernsyn. Alting måtte aflyses og jeg måtte finde på noget nyt. Heldigvis er der projekter nok at ta' af. Og så blev der så pludselig også tid til at sidde og læse lidt i en bog, men der var ikke mere te! Ja, det var jo snart det værste. Jeg kan jo godt li' at drikke en masse te, når jeg vil slappe af:-) Jeg nåede i panik endda at tænke, ”åh nej, elkedlen virker jo ikke, nå men så må jeg lave tevand i en gryde….. nå nej, fjols altså! –Det kører sgu da også på strøm! Hvad gør man så”? Men det fandt jeg aldrig ud af, så jeg måtte undvære. Selv bål i haven strejfede mine tanker, men det var jo næsten komisk, for der kunne jeg da i hvert fald SLET ikke være. Hvor desperat har man da også lige lov til at være!???!!!!! Bagefter, (ja, jo faktisk også samtidig), kan jeg jo heldigvis grine af mig selv.  



I forvejen er jeg godt igang med, at renovere nogle af mine bede, udvide et enkelt bed og tømme et bed for planter, så bedet kan blive renset for skvalderkål. Så er jeg ved at ligge fliser i drivhushaven, jeg mangler bare hjælp til at få skåret nogle afslutningsfliser. Alle de løg jeg har gravet op, skal graves ned igen, og jeg har købt 200 nye tulipanløg, som også skal lægges. Indenfor er alting også kaos, fordi vi har pillet et oldgammelt indbygningsskab væk, fra et af børneværelserne, og er i gang med at samle et nyt. Men der var en lamineringsfejl, så vi kunne ikke samle det færdig imens vi havde tid, så indenfor må vi leve med rodet i hvert fald indtil weekenden. Det er rigtig træls at se på både ude og inde. 

Lørdag morgen, da jeg stod op og løftede låget på toilettet, var der intet synligt, så jeg satte mig og fik klarer både bimmelim og bummelum. Bagefter trak jeg ud, men der var noget der ikke forsvandt med ud, men som blev i overfladen. Først syntes jeg det lignede et stykke stof, eller sådan noget, men så bevægede det sig. Det var en frømand, som absolut ikke ville skylles ud. Hvordan søren er den dog havnet der? Føj hvor ulækkert. Jeg er dybt taknemmelig over, at den ikke hoppede lige op i nummeren på mig, imens jeg sad der! Så tror jeg simpelthen jeg havde fået traumer over det!!



Heldigvis er der også noget smukt at se på i haven. Billederne er et par dage gamle, men de blomster stadig derude. De sidste dage har jeg haft MEGET travlt, med at gøre klar til, at de skulle komme med den LILLE gravemaskine, så selvom jeg har haft utroligt travlt, har jeg slet ikke været tilstrækkelig forberedt på deres maskinel.


Rosen her over har mistet sit skilt, eller også ligger den gravet ned under jorden. Måske er det Jacgues Cartier, måske Champion of the world, eller måske en helt tredje. Jeg håber jeg når at renovere rosenbedet som planlagt her i efteråret, og så støder jeg vel på et navn, hvis skiltet er blevet dækket med jord. 


Herover har vi i hvert fald Queen of Sweeden. Den er vidunderlig, og jeg er glad for, at Knud Pedersen insisterede på, at jeg skulle købe den, selvom det egentlig ikke var den jeg var efter. Han ville simpelthen ikke sælge den anden til mig, hvis jeg ikke havde denne skønhed først, sagde han. 


Herover er det Marguritte Hilling, som var min første impulskøbs-rose. Helle/Blomsterhatten og jeg var på storindkøb hos JAS, og vi kom til at snakke om rosen Aicha. Den er noget af det mest bedårende man kan tænke sig, hvis du spørger mig, men den ville ikke passe ind i helheden her hos mig. JAS sagde, at dette var den lyserøde udgave af Aicha, så jeg prøvede lykken, selvom jeg ikke vidste hvad det var jeg købte. Det er et køb, som jeg absolut aldrig nogensinde kommer til at fortryde. Den blomstrer fra starten af juni til hen i december, og den er vidunderlig i alle stadier. Den er højt skattet her i haven.


Bonica


Eller rettere Climbing Bonica, for det er den klatrende udgave jeg har her i haven. Den er plantet til et espalier, som skal stå imellem pigernes trampolin og mit rosenbed. 


Inden længe vil jeg lave et nyt indlæg om hvilket kaos de har efterladt mig, og sidenhen om, hvordan jeg efterhånden får rettet op på det. Jeg er ved at være på banen igen, med mere tid til mig selv og dermed mere overskud. Isabella er nemlig færdig med at blive kørt ind i dagplejen, og det kører rigtig godt. Derfor bliver hun derovre og sover middagslur, så ofte er klokken 15.30 før hun vågner. Det giver mig nogle gode lange dage til andre ting og ikke mindst til at lade op til at have overskud nok til hende. Kronisk sygdom og et lille barn kræver noget mere planlægning, for ellers holder jeg ikke til det. Jacob har været på arbejde i en måned nu, men oktober er i høj grad blevet brugt til at give Isabella en blid start i dagplejen. Det har været hårdt, for det har krævet rigtig meget mere af mig, når Jacob samtidig ikke har været her at trække på, når hun kom hjem allerede om formiddagen. Nu glæder jeg mig til en hverdag, hvor jeg har energi og overskud nok til hende når hun kommer hjem. 



Den hvide dame

$
0
0

Jeg har været i Sommersted i dag. Der var en engroforhandler af havefigurer, der holdt ophørsudsalg, så det var RIGTIG billigt. Jeg var på udkig efter en enkelt hvid dame/figur og jeg fik penge i fødselsdagsgave, så jeg var spændt på om det kunne gi' til en enkelt figur. Jeg manglede nemlig et fokuspunkt til enden af en sti, (se billedet med buen), men det var simpelthen bare SÅ billigt, at jeg lod mig friste til at købe flere! Nu ved jeg så godt nok ikke hvor de skal være, men det er jo et "positivt problem". Og der er stadig kun brugt 1/3 af alle de dejlige pengegaver jeg fik, så jeg har et haveprojekt mere i ærmet:-) ...... Fortsættelse følger:-)








Nogle af mine planer for det kommende haveår

$
0
0



Først og fremmest manglede jeg en figur, som skulle være fokuspunkt, for enden af denne sti. Det kan jeg vinge af nu, for nu er den købt hjem og det er jeg rigtig glad for:-)

Min kat, som hedder Felix, ville ikke flytte sig, så ham må I også lige hilse på:-) 

Jeg har brugt halm istedet for gran, som vinterdækning i år. Det var meget nemmere, nu hvor jeg bor på landet, så  det gør jeg igen til næste år.



Lidt sommerstemning fra august 2014, samme sted. 
Det bliver super godt, når den hvide figur kommer til at stå her for enden af stien og lyse op.

Hegnet til højre er pillet ned. Det stod der kun midlertidigt og støttede mine slyng- og klatreroser, da mit rionet måtte udsættes, fordi vores entrédør smækkede i baglås, og vi endte med at beslutte at investere i en ny dør og flytte den til en anden placering- som vi har drømt om vi skulle på et tidspunkt alligevel. Derfor blev entréen renoveret fra gulv til loft samtidigt også..... så var der ikke penge til rionet også, men nu er vi enige om, at vi endelig kan købe det her i weekenden. :-) :-) 
I efteråret malede jeg alle stolperne sorte, så jeg tror det bliver rigtig godt, når det bliver sat rigtigt op. Endelig bliver det som jeg har drømt om helt fra starten af:-)

Så har jeg planer om, at lave belægning på forskellig vis rundt i det meste af haven, så jeg ikke længere skal gå og være træt af, at Jacob ikke elsker at slå græs! .....og det giver også Isabella "cykelstier" til den lille trehjulede og scooter osv. 

Alle de fliser der ses her på billedet er pillet op, da gravemaskinen skulle grave kloakrør ned her i efteråret. Godt det samme, for jeg var ikke tilfreds med den løsning jeg fik lavet her, hvor haven har et trafikalt knudepunkt. Til gengæld er der andre steder i haven, hvor der er blevet ødelagt bede, og jeg må spændt vente og se hvor godt jeg har fået reddet det. Generelt ligner haven stadig en mudderpøl de fleste steder, af samme årsag. 

Ud over det, drømmer mine store piger om en hule oppe i et træ, vi planlægger en "børnehave" til lille Isabella og et forhavehegn...... og jeg drømmer om en lille terrasse ved skovbedet, som på sigt skal "udvides" til at blive pakket ind i et lysthus uden tag og vinduer, men med stolper, konstrueret til klematis og roser. Men jeg tror ikke jeg når videre end til selve terrassen i år..... der er jo så mange andre planer også i år...... MEN det er et projekt som jeg virkelig brænder for, så det går jeg i krig med så hurtigt som jeg kan. 

Ja, så fik jeg allerede lavet et lille indlæg igen...... med billeder der vender rigtigt. Tusind tak for hjælpen Jette fra "Mit lille gods". Begge billeder er vendt, og jeg vil se om jeg kan få fred til at lave et indlæg igen inden længe, så jeg kan øve mig i kunsten at vende billeder..... Så jeg kan huske det igen næste gang og det vil jo være dejligt.

I morgen aften skal jeg til foredrag i Haderslev, med Marianne Rostén fra Gartneriet Spiren, som vil fortælle om juleroser, påskeklokker og måske også lidt om trillium, anemoner, vintergækker og hvad hun ellers handler med. Hun har også planter med, så jeg bliver sikkert fristet. Hun tager forhåbentligt kun kontanter, så jeg kan jo begrænse mig allerede hjemmefra:-) Mon ikke det vil falde i god jord fx på Samsø, hvis jeg kan finde tid til at skrive et "lille" referat?! Så det vil jeg gøre:-)

Helleborus

$
0
0

Marianne Rostén fra Gartneriet Spiren kom til Haderslev og holdt foredrag om sit liv med Helleborus. Det er Marianne der ses midt i billedet, i den blå skjorte.

Marianne er oprindeligt udlært mejeritekniker, så det lå ikke i kortene, at hun skulle blive gartneriejer. Men hun slog sig i en periode ned i Schweitz og det gik også rigtig fint, lige indtil den dag, hvor der var en sød mand, der hed Per, som kom til Schweitz på skiferie. Så kan det nok være hun længtes hjem til danmark og Per.... Per var gartner og medejer af et gartneri i Agersø, som er en lille bitte ø ved Skælskør. 
Marianne og Per slog pjalterne sammen i 1997-98, og Marianne blev hjemmegående og medhjælpende hustru, indtil den ældste søn Tobias var 10 år. Det blev en tid med nærvær og tid til fordybelse, og en tid Marianne med glæde ser tilbage på. Det er en investering man aldrig fortryder, siger hun. Kloge ord.... Ud over Tobias, har Marianne og Per også sønnen Anders og en pige med det smukke navn Isabella:-) De er nogle store børn nu, og de er søde til at hjælpe til med de ting Marianne beder dem om i gartneriet. Per er fortsat medejer af Gartneriet Elmegård på Agersø, han tager bare færgen derover hver dag, der er ikke så langt. De to gartnerier arbejder i øvrigt sammen. I starten satsede de på økologiske grøntsager, men det viste sig, at de var 20 år for tidligt på banen. Derfor tog de chancen og satsede på Helleborus/ Juleroser og Påskeklokker.


Der blev slæbt nærmest industrielle mængder planter til Sønderjylland, så enhver havesjæl med hang til smukke blomster blev fristet over evne!


Der var lidt bøvl med computeren, så der var tid til at handle allerede inden foredraget. 


Jeg faldt pladask for disse to yndigheder:

En fyldt Helleborus Orientalis/Påskeklokke, der var hvid, men med lyserød bagside på blomsten, (det vil sige, at det er en fyldt, helt hvid Picoté), hvilket man sagtens kan se, fordi Påskeklokker til forskel fra Juleroser jo nikker.

Og en Helleborus Niger x Orientalis, altså en krydsning imellem en Julerose og en Påskeklokke. Den havde mindst dobbelt så store hoveder, som de andre Helleborus, så den var VIRKELIG iøjefaldende. 


Her er Marianne vist ved at afsætte en mage til. 


Fyldt Helleborus


Helleborus Niger x Orientalis "Madam Lemonnier" blomstrer fra oktober til april, med mindre frosten er meget hård.


Her kan man tydeligt se hvor stor forskellen er på Helleborus Niger x Orientalis og en almindelig størrelse Helleborus Orientalis. Jeg har aldrig set noget lignende. Heldigvis var det en plante Marianne havde mange med af, for dem var der virkelig rift om.


En fyldt Helleborus Orientalis.


Helleborus Orientalis med Præstekrave.


En fyldt Helleborus Orientalis.


Hvis en Helleborus Orientalis har røde årer og er rød langs kanterne og har en lyserød bagside, så hedder det en Picoté.



Noget er det nye, er lysere grønlig gult eller plettet løv. Det bliver spændende om det også bliver et samleobjekt.

Nu har jeg ikke flere billeder, så nu vil jeg skrive foredraget. Det kan man bare springe over, hvis man ikke har lyst til at læse om det.

Da Gartneriet Spiren primært er kendt for sine Helleborus/Påskeklokker, er det præcis hvad de har plantet hele vejen op langs indkørslen, til glæde for sig selv og for Gartneriets besøgende. I blomstringstiden her i foråret, har de sandsynligvis en af de smukkeste indkørsler i hele landet - jeg tror det i hvert fald, at dømme ud fra det billede Marianne viste.

Gartneriet Spiren satser primært på Helleborus hybrider, altså frøplanter, selvom de også er begyndt at gøre mere og mere i forskellige løg. Fx mange forskellige vintergækkeløg, som flere og flere er begyndt at samle på.
Når de Påskeklokker, de vil avle på, blomstrer, står de under nogle tyl-tunneler. Så bliver humlebierne holdt inde ved planterne, og andre insekter bliver holdt ude. Humlebierne får lov at flyve rundt og bestøve fra eftermiddag til solnedgang. Hvis de får lov at blive derinde, bliver de åbenbart stressede, i hvert fald begynder de at spise af blomsterne istedet for at bestøve dem!

Som de fleste haveentusiaster sikkert har bemærket, er humlebierne langt tidligere på banen i foråret, end de almindelige bier. De kan nemlig tåle meget mere kulde.

Når frøene er modne, bliver de sået med det samme, man søger nemlig at efterligne naturen bedst muligt. Når man har sået, VRIMLER det op, med FANTASTISK mange kimplanter. Men der er desværre en meget stor risiko for, at kimplanterne rådner pga. kulde, så det kan tynde VOLDSOMT ud i dem. Og når man ser billedederne af det, forstår man pludselig hvorfor planterne i sidste ende bliver så dyre. De resterende småplanter bliver pottet op i større potter 2-3 gange. Marianne forstod ikke konceptet i starten. Hvorfor ikke bare plante direkte op i en stor potte, og dermed spare en masse arbejde. Og selv om hendes mand, Per, som jo er gartner, sagde det ikke ville fungere, prøvede hun det alligevel af........ og måtte skuffet konstatere, at han ABSOLUT havde haft ret!!!! Når planterne står i potter, er det meget vigtigt at få klippet bladene af i tide, for ellers rådner blomsterknopperne, og så kommer der ingen blomster det år, og så er de jo umulige at sælge. Ude i haven behøver man egentligt ikke at klippe dem, men det kan være en god idé at gøre det alligevel, for at undgå svampeangreb på bladene. Trods svampeangreb, vil planterne dog stadig blomstre, det er måske bare mindre kønt, når der er svamp i bladene.

Forskellige varianter af Påskeklokker:

Hvide- runde- spidse- prikker (pikatus)- og mange forskellige nuancer.

Picoté er hvid med rødlig overside, eller hvid med røde årer, rød kant og rød overside. Som regel har de et helt sort honningbæger.

Der er ikke to ens, da det jo er frøplanter. Derfor er det også rigtig svært at købe påskeklokker over nettet, hvis man forestiller sig noget bestemt.

Ny gul linie.
Blomsten behøver ikke være gul, men honningbægerne er gule og løvet er lysere end de andre Helleborus.

Vi så et billede af:
en Helleborus "Aubergine", som er dobbelt.
Enkelte-dobbelte og semidobbelte, (med præstekraver).

Den svenske journalist Ulla Hårde, som vi jo har læst om i en af Claus Dalbys bøger, kom en dag, fordi Claus Dalby havde fortalt hende, at gartneriet har mange Helleborus med præstekraver.
På det tidspunkt, var Marianne holdt op med at kalde dem Præstekraver, ligesom hun heller ikke længere sagde Påskeklokker, fordi nogle Helleborus entusiaster havde irettesat hende, fordi hun kaldte Helleborus Orientalis for Påskeklokker. Faktisk er de to begreber nemlig noget hun selv har fundet på. Men så sagde Ulla Hårdes, at når det er hende der dyrker og sælger dem, så har hun vel lov at kalde dem hvad hun vil. Tænk, hun lod sig træde så meget på sin faglige stolthed, at hun gik og tænkte, når ja, men altså, jeg er jo også bare mejeritekniker, så hvad ved jeg?!!!! Påskeklokker var et udtryk hun fandt på, fordi Helleborus Orientalis hedder Oesterclocke på tysk. Nu kalder alle Danske havetosser vel efterhånden også planterne for Påskeklokker med eller uden præstekrave, og så ER det vel også det de hedder?!!

Så så vi et billede af en julerose/Helleborus Niger med sort halsrod, der hed "Marie"

Marianne gik videre til et billede af en stinkende nyserod, som jo også er en Helleborus art. Hun fortalte, at nogen mennesker mener, at den er ukrudt. Det var nydt for mig, så det blev jeg helt paf over. Hvordan kan man ikke ynde på så stor og smuk en staude, med søde blomster allerede inden det for alvor bliver forår? Nyserod er to-årig, så den sætter hvert år nye skud, som først blomstrer til næste år. I reglen dør den gamle stamme så.

I starten var gartneriet Spiren en ren engro planteskole, men det kostede 390 kr. pr. container, med plads til 350 planter. Så det var dyrt hver gang de skulle fragtes. Men så spurgte en havekreds, om de kunne få lov at komme og se gartneriet, og det førte flere besøg med sig, og endte til sidst op i, at Marianne ændrede koncept, så private også kan handle der.

Når Helleborus står i potter i frostvejr, er den største risiko, at jorden fryser helt til, så planten simpelthen frysetørrer. Ude i bedene derimod har de ingen problemer med at klare frosten. De kan godt finde på at ligge sig ned, men hvis ikke frosten fortsætter over en meget lang periode, rejser de sig bare op igen, når vejret bliver mildere.

Ude i haven bliver alle bladene klippet af alle Helleborus Orientalis planterne, for de skal ikke længere bruge bladene til noget, og de kan være smittebærere af svampesygdomme. De blomster dog lystigt videre uanfægtet de grimme blade, så det er mest for syns skyld. Helleborus Niger skal man kun klippe blade på, hvis de ser dårlige ud.

Helleborus Niger tager lang tid om at få fat, så den kan godt stå og se noget uanselig ud de første år.

Hvis man vil gøde, skal man gøde med kalkgranulat eller muslinger i september.

Helleborus er en skovplante, men de er robuste planter, så de overlever fint, selvom de bliver plantet i solen. Dog skal man så kunne leve med, at bladene kommer til at se noget tørre ud.

De dobbelte Påskeklokker er akkurat lige så hårdføre, som de enkle. Helleborus er en afsindig stærk plante. De kan trods deres sarte ydre klare hvad som helst.

Det nyeste på gartneriet Spiren er en kølecontainer, til mange spændende og sjældne forårsløg fra Holland. Der er fx. mange forskellige vintergækker, som flere og flere er begyndt at samle på. Det vidnede den store opbakning til deres vintergækkeweekend heller ikke overraskende om. Der kom intet mindre end 500 mennesker. Gerhard fra Holland var der også, for de har et samarbejde.

En anden gang var det Claus Dalby, der holdt foredrag på Spiren. Han har jo også skrevet en rigtig god bog om Juleroser og Påskeklokker.

Desuden har Søren Ryge Pedersen, Stig Lauridsen fra Gisselfeldt og Jytte Abildstrøm holdt foredrag på Spiren. Næste gang Spiren har et arrangement af den karakter, er den 21. -22. marts, hvor de afholder deres Helleborusfestival. Her kommer Bjarne Als fra Bering Blomster om lørdagen og Jette Fröelich om søndagen. Se programmet her: http://www.gartnerietspiren.dk/node/410

Tak til Marianne for et godt og herligt inspirerende foredrag, selvom hun fristede over evne!!!




forårsprojekter i massevis

$
0
0

Vi starter lige med et kønt billede af mine tulipaner "Nigrita", der fylder godt, hele vejen rundt i mit runde bed, og i de omkringliggende bede. 
De kommende billeder er mindre smukke, da projekter jo ikke er smukke, før de er afsluttet.


Som jeg har vist i et tidligere indlæg, så har jeg købt "statuer". Jeg tog på indkøb, fordi jeg manglede et fokuspunkt til dette sted. Den har hæk i ryggen  og blomster i alle afskygninger ved siden af og i bunden. Det bliver SÅ godt. 



Figuren, som forestiller Olympus, er lavet af plastik. For at den ikke skal vælte af det mindste vindpust, foreslog ham jeg købte den af, at man kunne hælde cement ind i den.


Der er nemlig hul i bunden, så man kan det....


Her har jeg en plantereol, som jeg har alle mulige potter med nye planter til haven.

Jette, mit lille gods: Jeg har været tilbage i det gamle indlæg og læst op på hvordan jeg vender billeder, men jeg forstår ikke hvad vi skriver om! 


Jeg har været på plantemarked på "Gravene", som er et torv inde i Haderslev centrum. 
Der blev købt rigtig meget guf/specielle planter. Det er planter som jeg har en stor nysgerrighed, fordi jeg trods 20 års erfaring som havetosse, ikke har nogen erfaring med.
Her er fx min første haveorchidé/fruesko.


Gøgeurt


Anemoner og Anemonella kan vække den indre samler i mig, selvom jeg ikke betragter mig selv som plantesamler. 
Denne smukke, lyseblå, fyldte anemone hedder Anemone Opennia "canon euaconbleu", eller hvad står der på skiltet? Jeg kan ikke finde den på Google!!!!

 

Denne søde, anemonelignende blomst er en sød bunddækker, som hed et eller andet i retning af guldøje, guldknap eller noget i den retning. Hvad Søren er det nu den hed?



En speciel Anemone, som jeg var så heldig at vinde til Amerikansk lotteri, da jeg var til foredrag om Påskeklokker (og lidt om Trillium og andet forårsguf), ved Kirsten Boisen i Stubbæk forsamlingshus for nyligt. Anemonen hedder "Green dream"


En lyserød Trillium, der så vidt jeg forstod er hvid, men bliver lyserød i forfald..... Den har desværre ingen navneskilt, men den blev købt ved Kirsten Boisen til samme foredrag.


Tulipaner i krukke


Snedriverbusken er lige sprunget ud. Her prydet med tulipanerne "Purissima", der er en meget god tulipan, som holder i årevis. Jeg har en hvid forglem-mig-ej stående på plantereolen, som jeg har fået af Helle/Blomsterhatten, og den vil passe fortryllende ind lige her. Snedriverbuskens blomster er sjovt nok næsten mage til. 


Tulipanen "Purissima" læste jeg et sted, at Laila Sølager anbefaler som mest holdbare hvide tulipan. Sandheden er dog, at den er meget gullig, indtil den er fuldt udsprunget. Her er den i et bed sammen med små narcisser, der vist nok hedder "Jack Snipes".


Klematis Montana Rubens står med millionvis af bristfærdige knopper. Planten fylder efterhånden stort set hele østmuren, der er 9 meter lang.


Jeg har også en lille smule samlermani, når det kommer til Pæoner. Jeg mangler dog desværre stadig en træpæon. Den står højt på ønskelisten. Mange af de nyeste pæoner vil også blomstre i år. De tager jo lige lidt tid om at etablere sig, når de er nyplantede/delte. Dette er dog en af havens ældste. Karl Rosenfield, hedder den.


Jeg er dårligt gående, så her har jeg et håb om, at min mand kan få tid til at hjælpe mig. Jeg drømmer om, i første omgang at anlægge en rund terrasse og inddrage alt på nær gangstien i haverummet, hvor også skovbedet ligger, til mere skovhave. Til næste år håber jeg på, at terrassen kan blive flankeret af stolper, som et lysthus til klematis. 


Et kig ind mod skovbedet.


Skovbedet


Almindelig pink Løjtnantshjerte. Plankeværket drømmer jeg om at komme af med, men det må vente lidt endnu, til der er nogle buske, der er kommet lidt mere op.



Magnolia


Yndige Vibeæg i skovbedet


Fra fremtidens runde terrasse, har man også smukt udsyn til Klematis Montana Rubens på den østvendte mur, der tilhører vores skur. Over terrassen danner et, snart blomstrende, kirsebærtræ tag og længere oppe i den modsatte side, danner et stort, gammel asketræ tag. Det skaber et ualmindeligt hyggeligt haverum.


Mellem den kommende terrasse og haverummet med det cirkelrunde bed, kan man se hvordan jeg har tænkt, at resten af plænen skal inddrages til bed. Mellem husmuren og tværsover, der hvor de to haverum mødes, er det min tanke, at der skal være en tværgående pergola ala den nye pergola man ser i baggrunden af billedet:-)


Her kan man fornemme størrelsen på hele det nye bed. Murerbaljen står med vilje og roder, for at markere hvor tønden og vandpumpen skal flyttes hen, Som overstander for tønde og vandpumpe har jeg flyttet min Korea Kornel Cornus Kousa længere ud i bedet, så træet nu får meget bedre plads til at udvikle sit fulde, smukke potentiale...... og så jeg kan se både træ og vandpumpe inde fra. 


Her ses kirsebærtræet, som virker som loft over terrassen. Den står lige nu med bristefærdige knopper. Til sammen med klematissen, er det et af de allerbedste øjeblikke i min have, så jeg glæder mig i denne tid:-)



Man kan vist godt fornemme, at der er tale om to forskellige haverum, der er adskilt, selvom jeg nu har flyttet de hækplanter, der kom tættest på stien, fordi jeg vil have en pergola med roser over her, sammen med hækken. Det viste sig der blev for lidt plads til begge dele, selvom det hele tiden har været tegnet med på min plan. 



Græsset er ødelagt efter efterårets rædsler med gravemaskine og ny kloak. Jeg håber græsset når at blive pænt inden jeg har åben have for rosenselskabet om blot 7 uger!



Den nye bedudvidelse.


Det runde bed ser noget bart ud hele vejen rundt langs kanten. Det er fordi de fleste af de lavendler jeg plantede i efteråret er gået til i vinter og for nogles vedkommende er blevet kørt over af masseødelæggelses-gravemaskinen, som også har presset adskillige fliser/bedkanter helt ned til kineserne, adskillige steder i haven. 





Hele vejen rundt om terrassen blomstrer der pink tulipaner. Jeg kan finde navnet, hvis nogen er interesseret. Jeg tror faktisk nok den hed noget med Christmas et eller andet....


Ny pergola. Endelig er min "stolpeskov" blevet malet og er genopstået, nu endda både med rionet og stolper afslutter også pænt af foroven. Jeg har ventet på det her projekt i 3 år, hvor der har stået stolper og grinet af mig, så  jeg er bare så boblende glad for, at det endelig bliver som jeg har drømt om:-)



Rionet også på "taget", så roserne har noget at hvile på, når de lige om lidt er høje nok til det. Jeg har nemlig købt nogle ordentlige krabater, så det kan bliver overdådigt med stort O. Der mangler stadig rionet langs flisekanten fra stolpe til stolpe og paralelt tættere på drivhuset fra stolpe til stolpe, således, at jeg kan binde de store krabater ind. Ellers bliver det umuligt at gå ind på terrassen. Jeg overvejer faktisk at stille nogle højbede på terrassen til salat og lignende. Der er så skrap sollys på denne terrasse. Noget de fleste andre nok ville værdsætte. Men vi bruger aldrig terrassen her, fordi jeg pga. min sygdom er ekstremt lysfølsom..... Derfor kan jeg mange gange slet ikke holde ud at være ude, hvis det er rigtig dejlig sommervejr med høj solskin. Jeg får simpelthen den værst tænkelige migræne du kan forestille dig af det. Så det er rigtig træls.


Afslutningsvis mangler vi en stolpe til at afslutte spidsen er pergolaen. Den ville virke for stor og klodset her foran drivhuset, hvis vi havde haft en stolpe mere i, og lavet den firkantet. Projektet har taget rigtig lang tid for min mand, der er sød at knokle på, også når jeg ikke er hjemme:-)



Tulipanen "Queen of night" sammen med Alunrod langs stien ind til drivhuset.


Den første Storkenæb blomstrer. Det er en Geranium Phaeum type. De der kender mig godt vil vide, at Storkenæb har en helt særlig plads i mit havehjerte. For det første er der mange, nærmest uendelige variationsmuligheder, den er nem, frodig, smuk og en fantastisk bunddækker. Jeg har ikke kendt så meget til stauder fra min barndomshave. Mine forældre havde primært prydbuske og en kæmpestor køkkenhave. Men da jeg flyttede hjemmefra, flyttede jeg til en have, hvor der var mange stauder, deriblandt en kæmpestor Storkenæb..... Som stod og så fantastisk ud hele to steder i haven. Jeg blev forevigt forelsket..... ikke bare i havearbejde og stauder, men især i Storkenæb. En forelskelse, der kun er blevet større efterhånden som jeg har opdaget hvor mangfoldig slægten med Geranium er. Så når nu den første Storkenæb blomstrer så smukt i min have, så bliver jeg bare så boblende glad og fuld af forventninger for den kommende sommer. Jeg glæder mig til at gense alle dejlighederne:-)


Og jeg har som sagt også et svagt punkt for Anemoner.




En fyldt, hvid Anemone, som jeg har fået af min søde svigermor, som jeg deler min haveinteresse med.



En lys lavendelblå anemone, som jeg har fået af Helle


En gul anemone, som jeg også har fået af Helle..... hun er god ved mig:-)


En grøn anemone, som jeg vandt i amerikansk lotteri forrige år. Den har mistet sit navneskilt, så jeg ved ikke hvad den hedder. Det er egentligt heller ikke så vigtigt for mig. Det er meget vigtigere, at den gør mig glad i låget når jeg genser den. Den er meget anderledes end den jeg viste øverst i indlægget.  



Tulipanerne som blomstrer hele vejen rundt om terrassen, er en anden mere pink sort, end den lilla der står i cirkelbedshaven. Den hedder et eller andet med Christmas..... Den gør det samme ved flere af tulipanerne hele vejen rundt, at der er små babytulipaner fra sideløgene. Det er simpelthen så bedårende sødt. Jeg kan ikke mindes jeg nogensinde har set noget lignende. 


Det tåler godt en gentagelse. Her er sideløgenes blomster dog lidt større. 


En Pæon vildart, som står ved terrassen. Den plejer at være den første pæon der blomstrer i min have


En bonderose...... oh en skøn tid venter, ikke!?!!! :-)


Tulipanen "Spring Green" står langs hele nordmuren. Måske er det derfor den er lidt senere end resten af havens tulipaner. Den laver samme fænomen med blomster fra sideløgerne. Det er vel nok bedårende. 


Den nye pergola med espaliervæg ind mod trampolinen. Det bliver fantastisk når roserne blomstrer.


På den modsatte side af trampolinen er der også sat espalier op. Så kan pigerne hoppe løs, uden at blive ridset af rosernes torne..... selvom jeg selvfølgelig primært har plantet tornløse eller næsten tornløse roser på begge sider. 
Det er egentligt meningen, at jeg vil have flisesti med pigsten i siderne. Men jeg er som sædvanligt skadet. Så ud over, at jeg i forvejen har min sygdom, humper jeg også rundt på en dårlig fod. Og det har jeg gjort i 5 måneder nu, så det sænker jo processen betydeligt. Derfor bliver jeg nødt til at så græs istedet i første omgang. 


Molly er som altid min tro følgesvend, når jeg er i haven. Så snart jeg tager min kasket på, så er den helt i sit es, og håber den kan komme med i haven, ud at køre eller ud at gå. Det sidste kan jeg så ikke rigtig. 


Pergolaen mangler en afsluttende stolpe foroven langs rionettet. Den skal lige indkøbes og males, før det kan blive savet til og sat op. 


Ja, det er irriterende, at jeg ikke kunne huske hvordan jeg vendte billeder! Jeg kunne godt have brugt en større teknisk intelligens. 
Her er det meningen jeg vil vise det lange kig. Kigget slutter med en tværgående hæk..... i hvert fald når den bliver ældre og mere tæt. Foran hækken, i bedet, skal statuen Olympus lyse op og danne fokuspunkt. Stien er forøvrigt, ved hjælp af bedenes form, lavet sådan, at den er bredest tæt på og bliver smallere jo nærmere vi kommer statuens kommende placering. Optisk bedrag. Det skulle gerne få stien til at virke lidt længere end den reelt er.


Det vrimler op med Hosta alle steder:-) Det bedste er at jeg allerede kan se at flere af dem er markant større end sidste år. Det gælder især for denne hvidstribede Hosta, som står langs stien ovenfor.


En botanisk tulipan. Den har ingen lange stængler, men den er rigtig sød, og så breder den sig lidt efterhånden. 


En af de nyere pæoner har allerede knopper her andet år. "Do tell" hedder den. Jeg glæder mig til at lære den bedre at kende. 



Frodige Hosta er ved at folde sig ud.


Det blå/hvide bed langs terrassen med vandstenen. I øjeblikket er det mest blåt, fordi "Fole Tulipaner" ikke havde flere "White Marvel" tulipaner, da jeg var på tulipanindkøb i efteråret. Den er oprindeligt lagt for 1½ år siden. Nu kan jeg jo så konstatere, at den i hvert fald ikke er en holdbar sort. Så det kan være jeg skal have "Spring Green" eller en tredje sort istedet for, når jeg skal købe nye løg til efteråret. 


Langs bedets venstre side, set her fra, har jeg sidste år plantet et-årige buksbomstiklinger. Langs højre sides kant og nede for enden har jeg lige for nyligt plantet små nyindkøbte buksbomplanter. Det ser straks ud af meget mere.


Virburnum, Duftsnebolle. Min er brunlig/guldfarvet i knopstadiet, men bliver helt ren hvid, når den springer ud. 


Snebollebusken vokser i det blå/hvide bed, der ligger parallelt med det blå/hvide bed ind mod terrassen og vandstenen. Imellem de to bede er der en bred græssti. Havens største plæne = et meget lille frimærke.


En Iris vækker allerede længe før sin blomstring glæde, med sine blålige blade. Jeg købte den sidste år, og har endnu tilgode at se den blomstre, så jeg glæder mig. 


Primula


Trillium


Trillium


Primula


Primula


Trillium


Hvid perlehyacint


Kirsebærlauerbær med bristefærdige knopper. Der bliver myriader af hvide blomster.


Det blå/hvide-terrassebed fra den modsatte vinkel. 


Bærmispel i blomst.


Tilbage til pergola/espalier projektet




Fyldt Blodurt


Helleborus som ikke har vist livstegn i måneder viser sig nu pludselig. 


En fyldt, pink Anemonella var erklærret død, men det viser sig nu, at den bare var godt karmufleret af prydjordbær, som den nu er befriet for!


Dejligt med gensyn af Pinseliljer



Ny smuksak, som jeg har fået af Helle. Den har ikke noget Dansk navn, men jeg husker ikke hvad Helle kalder den.


Godt igang med en masse forårsprojekter

$
0
0

Men først skal vi lige se noget rigtig kønt og vellykket. Her er et lille udsnit af mit cirkelrunde bed, som dels består af roser og stauder, men her i foråret er der tulipaner og klokkeskilla hele vejen rundt. I baggrunden afsløres vores terrasseprojekt.


Jeg har en 9 meter bred mur, ind mod vores skur, som næsten er dækket af klematissen Clematis Montana Rubens. Lige om lidt bliver det et helt vildt overdådigt smukt og imponerende syn.


Men indtil nu er det kun nogle få, der er sprunget ud.


Min Olympus-figur er kommet på plads


Den skaber fokuspunkt for enden af havens længste sti. Pergolaen til højre er også lige blevet færdig, eller næsten..... jeg mangler en enkelt stolpe for oven, som skal købes hjem og males, før den er helt færdig. 


Vi plejer at have havemøbler stående på græsset under kirsebærtræet. Det er den siddeplads vi bruger mest, men det er bøvlet hver gang der skal slås græs, at de skal flyttes, og især bordet er tungt, så det er rigtig træls. Så nu skal vi have en rund terrasse...... Til næste år får den muligvis et klematis-lysthus over, det tænker jeg i hver fald på.



Samtidig udvider jeg mit bed, så der ikke er mere græs i første haverum, end der kan være imellem trædefliserne langs stien. 

Jeg elsker når mit kirsebærtræ blomstrer. I reglen er det samtidig med den store klematis jeg viste ovenfor, og sammen med de sidste tulipaner og de første rhododendron. Et år havde jeg samtidig gule rapsmarker på begge sider af huset. Så bliver det ikke meget bedre. Jeg elsker maj...... måske også fordi jeg har fået de to ældste piger i netop denne måned. De bliver 12 og 10 år i år. 
Billedet herover er fra i forgårs.


I dag er Jacob blevet færdig med at grave ud. Der er blevet gravet ekstra dybt langs kanten, fordi vi som forsøg vil prøve at armere undergrunden under terrassen mod mosegrise, ved at have en barriere af volierenet lodret hele vejen rundt i kanten. Derefter skal der jo så sand på, som skal stampes til, før vi kan lægge fliser. Vi har travlt med at blive færdige, for jeg har åben have for rosenfolket den 25. juni, men samtidig humper jeg stadig rundt med dårlig fod, så det er svært for mig at få lavet det jeg vil i haven. Derfor er det ekstra dejligt, at Jacob har knoklet så meget på for at hjælpe mig i år. Det bliver bare så godt:-)


Kig ind gennem haven ude fra vejen. Sikke han knokler ham Jacob!


Hvad gør man så ved alt det jord? Meget af det kan bruges til mit nye højbed, som jeg er ved at bygge her. Vi bruger aldrig den her terrasse, som er badet i sol. Jeg er meget lysfølsom pga. min sygdom ME/CFS, og derfor står den normalt møbleret, men uden at blive brugt. Samtidig har jeg forsøgt med kartofler og salat for nogle år siden, men der findes ikke ret meget sol på vores grund, ud over her hvor terrassen og drivhuset ligger. Så jeg har helt droppet grøntsager. Nu er det ganske vist også blomsterne jeg synes er sjovest, men det kunne nu alligevel være dejligt med lidt grønt til køkkenet, som jeg kan høste efter behov. Så nu prøver vi at have et højbed til grøntsager i år. Men jeg kan godt mærke at jeg også hurtigt kan komme til at tænke højbedet ind som snit/skærehave for enårige blomster til buketter. Begge dele kunne være dejligt at have. Jeg tænkte, at der var plads til to imens jeg målte op, men da den første var samlet, fortrød jeg og tænkte det blev for svært at holde bedene omkring dem rene, hvis der blev for lidt plads til at komme omkring. 
Det kunne have været dejligt med noget mere plads til alle mine drømme og planer.Jeg har tidligere haft en have på cirka 2.500 m2, så det er en meget lille have jeg har nu i forhold til det. Grunden er 650 m2, men fratrukket hus, garage, indkørsel, carport og skur, er vi nede på i omegnen af 350-400 m2.


I overgangen mellem skovhaven med den nye, runde terrasse og det næste haverum med det cirkelrunde bed, drømmer jeg om en lille pergola på tværs, så man skal gå ind under en form for portal, paralelt med pergolaen i baggrunden, for at komme ind i næste haverum. 



Ved første øjekast bliver det ikke meget man kan se det nye højbed her fra afstand. Længere henne på sommeren dækker roserne bedre, og det er selvfølgelig meningen, at højbedet skal males sort, så det matcher resten. Og så skal jeg selvfølgelig have regnvandstønden på plads og have ryddet resten op. 

Jeg har sået græs på alle de store bare pletter, som vi har fået efter gravemaskinen, som kom og gravede ud til kloak i efteråret. 




Jeg mener tulipanen hedder "White night", og den er helt ren hvid. Meget smuk, synes jeg. 


Den første pæon er sprunget ud i min have i dag. Jeg har desværre ikke navnet, da jeg har arvet den uden navn. 


Isabella synes ikke der findes noget bedre end at være ude. Hun fik en gynge og en sandkasse til sin første fødselsdag. Gyngen bliver flittigt brugt, hun har en fest hver gang.Sandkassen skal lige samles og med herud næste gang mormor og morfar kommer på besøg. Indtil da kan man jo sagtens lege med jord og græs. 
-Eller i sandkassen hos dagplejemoderen. 
Hun er så småt begyndt at gå, omend ret så usikkert endnu, men 7-8 skridt er hun da oppe på nu. Til gengæld kan hun sige omkring 15-20 ord og hun er begyndt at sætte to ord efter hinanden som fx "hej bar" (far) og "den der". Hun er blevet god til at sætte ringe på den der dims til det, og hun er god til at putte klodser i puttekassen og er selv begyndt at ville bygge sit eget tårn. Hun er 13½ måned gammel nu, så det går bare stærkt:-) !!


Mens vi venter på blogtræf i Kolding i morgen

$
0
0
Kan jeg lige nå at lave et lille indlæg fra min have


Clematis Montana "Rubens" fylder efterhånden stort set hele muren, så den er 9 meter bred. 


Det er et virkelig imponerende syn. Her er billedet taget på "tærsklen" imellem to haverum. Det er derfor der står en hæk ud fra muren og hen mod kameraet. Hækken bliver snart forlænget af en lille pergola/stor portal, så der kommer loft på i overgangen mellem de to haverum. Stolperne er indkøbt, men mangler en klat maling. 



Det her stykke er havens for tiden pæneste stykke græs. Min have er stadig meget hårdt medtaget efter gravemaskine masakren i efteråret!


Når Klematissen er afblomstret, står Constance Spry rosen klar til at tage over. Den er dog ikke så stor...... endnu i hvert fald. 



Jacob har jo gravet dette her kæmpehul ud, så vi kan få terrasse. Der mangler stadig nogle trillebørfulde sand endnu, før jeg kan komme igang med at lægge fliser. Det vil jeg gerne selv nemlig. Jeg er lidt bekymret over alt det jord Jacob smed ind i skovbedet, (til venstre i billedet), fordi han ikke bare smed det imellem alle planter, men i et tykt lag oven på dem. Der havde vi åbenbart en lille kommunikationsbrist. I dag kunne jeg dog se, at noget af det er på vej op igen. Men jeg tror desværre ikke det når at blive rigtig pænt, inden jeg skal have åben have for rosenfolket. Men terrassen bliver færdig og den nye bedudvidelse til venstre for terrassen skal også nok nå at blive plantet til. Jeg har humpet rundt de sidste 7 måneder med en hælspore, som kom lige efter jeg havde fået skruerne ud af min hofte. I mellemtiden har jeg prøvet alt muligt. Men nu har jeg forsøgt med Senetensbehandling, og i den forbindelse har det vist sig, at problemet sidder i hofterne, så det er blevet løsnet, og så laver jeg nogle øvelser hver dag. Det har hjulpet, men jeg skal have mindst en behandling mere. Men nu kan jeg da gå, selvom jeg stadig har ondt. I dag fik jeg endda gravet lidt, så jeg har plantet de roser jeg købte hos JAS for to-tre måneder siden! Så nu kan jeg i det mindste arbejde lidt igen. Hvordan jeg skal nå at blive færdig til åben have den 25. juni er dog stadig lidt en gåde. Jeg havde jo kalkuleret med, at jeg havde hele foråret til at arbejde i, og ikke kun 3 uger! 


Jacob, min computermand og normalt absolut ikke havemand, har haft rigtig travlt med at bygge pergola og grave ud til terrasse her i løbet af foråret. Selvom det ikke interesserer ham, er han alligevel en rigtig god sparringspartner. Så han kommer af og til med idéer, løsningsforslag og udtænker nogle gange en bedre finish, end jeg selv formår. Her er et eksempel, hvis du kigger godt efter rundt i kanten af hullet til den nye terrasse: Der er nemlig sat volierenet op hele vejen rundt. Min have er i ekstrem grad undermineret af mosegrise. Her er Jacob, uden overhovedet at blive spurgt om en løsning, kommet med den idé, at vi kunne forsøge at forebygge, at terrassen bliver undermineret, ved at bygge en barriere i 50 centimeters dybde. Ifølge Google graver mosegrine nemlig kun deres gange ned i cirka 30 centimeters dybde. Spændende om det virker. I så fald vil vi gøre det samme på sigt langs alle havens stier og bede. Så bliver de vel trætte af at være her på et eller andet tidspunkt. 


Det fleste stier i haven er meget hårdt komprimerede jordstier, pga. gravemaskinens rasen i efteråret. Jorden er så hård, at jeg ikke engang har kunnet kultivere den en lille smule op, så jeg kunne så græs. Så det er kun lige blevet kradset i overfladen. Men nu er det da endelig ved så småt at begynde at spire. Alligevel har jeg suppleret med lidt løs jord og endnu flere græsfrø. Det når simpelthen ikke at blive pænt inden jeg har åben have. Det er der ikke noget at gøre ved. Havde jeg ikke haltet sådan hele foråret, havde jeg lavet flise/knoldebro belægning på de hårdes belastede stier. 


Sød lille Azalea, med et romantisk drys af kirsebærblomster. 


En, hvis jeg selv skal sige det, ret sofistikeret sammensætning, med Alunrod i bunden, og tulipanen "Queen of night", langs drivhusstien. Her har jeg brug for hjælp til at få skåret fliser til, så jeg kan få lavet stien færdig. 


Parykbusk "Grace" med tulipaner "Queen of night", og prydløg Alium "purple sensation".


Yndig Akeleje. Jeg havde oprindeligt også en blå, men den har jeg ikke set noget til i år. Øv øv!


Den første Pæon er færdig for i år. Det er en vildart af en eller anden slags. 


Men se så her, den første Bonderose er undervejs:-)


Et lille udsnit af mit, (primært), hvide bed, langs den nordvendte mur/overfor trampolinen. 


Jeg har haft købt en ny blå skumgummi hynde til trampolinens kant, men bindebåndene går i stykker i løbet af "no time". Allerhelst ville jeg også have haft en grøn. Men nu er planterne ved at hjælpe mig med at dække de grimme kanter istedet. Her blev jo oprindeligt plantet blåt, for at det skulle passe sammen med trampolinens blå kant...... Nu er kanten også blå, omend på en lidt anden måde. 


Skønne Geranium Phaeum, som virkelig vil noget. De tager kampen op imod Skvalderkål og alt muligt andet skidt, her ud mod skel. 


Den første Iris pryder også trampolinhaven.


Clematis "Miss Bateman" står på spring. 

Jeg glæder mig til plantemarked og blogtræf i Geografisk have i Kolding i morgen. Ses vi?





Den hidtil bedste udgave af min have

$
0
0

Jeg har holdt åben have i torsdags. Det var annonceret i rosenbladet og jeg havde selv skrevet jeg holdt åben på sydjysk haveteams facebookside. Det har givet en god anledning til at knokle på og få afsluttet alle mulige projekter, som jeg havde sat igang. Blandt andet har vi fået flyttet plankeværk ud til kanten af carporten/vores nuværende overdækkede gårdhave eller børnehave til sandkasse osv, så vi kan holde lille Isabella inde i haven. Desværre blomstrer rosenhækken langs huset ikke endnu, og der var i det hele taget kun få roser i fuld blomst. Ret ærgerligt sådan en dag, men det var jo ikke til at vide, at vi skulle være cirka 14 dage bagefter normalen i år. 


Krukke med forskellige Georginer.


Jeg har i øvrigt meldt mig som giftfri have. Det kunne jeg nemt, for jeg bruger ikke gift, på nær feromol mod snegle, som er godkendt til økologisk brug...... det lyder så godt nok som en god idé også at droppe det.


Inde i gårdhaven er der blevet plads til en lille hyggekrog, så mor kan sidde og drikke te og hyggesnakke eller lignende, imens Isabella leger.


Isabellas legehjørne.




Her sidder Isabella på skødet af mig. Det er Simone der er fotograf. Til højre for den yderste bænk, skal vi have bygget et legehus. Plankeværket bliver så rettet til igen efter det. Samtidig skal vi have en låge i indtil resten af haven, så hun ikke går på opdagelse i resten af haven, hvis jeg går ind på toilettet, eller er ved noget i køkkenet..... der er vinduer i entrédøren, som man kan se fra køkkenet, så det er her vi har bedst opsyn med hende. Så ved jeg godt, jeg skal være god til at rydde op, så det er fremkommelig for gæster at komme frem til hoveddøren! Men det regner jeg ikke med bliver det store problem, hvis det bliver gjort kontinuerligt. 





Buketter på børnebordet i plastikkander. 


Isabella indvier sin nye sandkasse, som var en fødselsdagsgave fra mormor og morfar.


Buket på bordet jeg viste før


I hjørnet ved vores entrédør. Det er vores gamle dør krukkerne står foran. Den nye dør kan man lige skimte i venstre hjørne....... Den gamle dør bliver skiftet ud med et vindue engang, når det er dens tur. Vi sparer op til en ting af gangen. Lige nu går vi og venter på vores nye bagdør:-)



Fuglenes bad blev pyntet festligt op i dagens anledning, endda med flydelys.


Den nye terrasse står færdig. Stolene er arvet af en haveveninde fra sydjysk haveteam, facebookgruppen. Fuglebadet har jeg selv støbt med en smuk tallerken. Jeg viser et nærbillede en anden dag. 


I dagens anledning kom der også dug på bordet.



En af de, (mange), nye planter jeg har plantet i det nye bed ved den nye, runde terrasse. Det er en Limurt eller på Latin Silene maritima "swan lake". Den er simpelthen så yndig. Overhængende i væksten, meget anderledes end den anden Limurt jeg har, som er en tuedannende, bunddækkende staude, med dobbelte pink skyer oven over..... den må I se en anden dag. 



Selv mit Japanske kirsebærtræ blev pyntet op med lanterner, dog uden lys i. Jeg har hængt dem op med blød, sort rosenbånd, som ikke skader træet, så jeg har tænkt mig at lade dem hænge..... og det gør egentlig ikke mig noget, at de ruster. Normalt har jeg kun brugt dem til jul, når jeg har dekoreret vores indgangsparti. 


Ved siden af den runde terrasse står min vandpumpe og halve whiskytønde. Den har sådan set hele tiden stået her, men så alligevel ikke helt. Den er nemlig blevet rykket 1½-2 meter væk fra hækken, og det samme er Rhododendron og Azalea. Oprindeligt var her plankeværk, da balje og planter blev placeret. 


Whiskytønden har et meget stort hul i bunden, da den egentlig er beregnet til plantekar. Men Jacob har skåret kanten af en murerbalje. Så passer den nemlig lige nøjagtigt ned i. 


Hækken er ved at dække rigtig godt ind mod naboen...... alle andre steder end lige her ved den nye terrasse. Det er lidt træls. Men det skyldes jo nok de store træer, der både skygger og udtørre jorden. Men kommer tid, kommer råd. 


Guldsmeden har jeg ønsket mig i evigheder. Jeg mener det er 3 år siden jeg blev forelsket i den første gang. På plantemarked i Geografisk have, fik jeg endelig købt den med hjem. Åkanderne er jo ikke ægte. De er pigernes. Egentlig er jeg ikke selv til plastikblomster, men de havde glædet sig næsten lige så meget som mig, til vi skulle have åben have, så de har også fået lov at sætte deres præg på udsmykningen hist og her. Buketterne havde Camilla og Simone også sørget for denne aften. 


Ny portal eller lille pergola mellem det første haverum, som rummer mit skovbed, min nye runde terrasse, vandpumpen og den kæmpestore klematis, som fylder hele væggen. Op af portalen har jeg plantet slyngrosen "Trier" på begge sider, og på højre side desuden klematissen Clematis Montana "Grandiflora", som er hvid. ligesom rosen. Jeg er sikker på Montana "Rubens" også vil komme over fra muren og "blande sig":-) I det runde bed, er det rosen Odysséy, der lyser op. 



Portalen er beklædt med rionet på begge siderne og på taget. Jeg var på glaskursus hos min tante, sammen med nogle af pigerne fra facebookgruppen Sydjysk Haveteam, i foråret. Her har jeg lavet pynt til rionettet.


Den øverste skal forestille min kulsorte kat Felix, som her springer efter en mus...... vinkelbeslagene bliver malet sorte. Jeg kunne bare ikke nå det inden vi havde åben have. Vi begyndte nemlig først at rejse den to dage før. Min far havde ikke tid til at hjælpe mig før, Jacob havde nok at gøre og jeg kunne ikke selv. Men stolperne har været malet i lang tid. 


Denne forestiller min Dask-Svensk gårdhund Molly, som sidder ved siden af en rød bold og en rosenbusk på den modsatte side. I baggrunden ses en obelix fra Harald Nyborg og min Clematis Montana "Rubens", som er afblomstret, men der står en akeleje og pynter lidt endnu. 


Fuglen på stakittet er fri fantasi. Jeg har godt nok haft fugle før, men nu har jeg kun de vilde ude i haven. 


Dette glaspynt lavede jeg jo før jeg vidste, at jeg fik købt min ønskede guldsmed/sølvsmed på Grumdlovsmarked i Geografisk have. 


Den hænger i loftet på portalen, som om den flyver hen over. 


Her ses det tydeligt, at portalen markerer overgangen fra et haverum til det næste. Her står vi i haverummet med det cirkelrunde bed. Billedet har Lilian Søgård Wogensen taget, da jeg holdt åben have i torsdags. 

I dunken, der står på terrasen, er der padderokkeudtræk/padderokkeafkog, som Ann Hansen har lavet mere af til mig. Det tyndes op med vand og sprøjtes på roserne og på jorden under. Det forebygger og behandler svampesygdomme og holder lusene væk. Ekstraten forstærker desuden planternes cellevægge, så de får bedre modstandskræft. Læs evt. mere i det nyeste "Alt om haven" magasin, på siderne med "Håndbogen". Indtil nu ser det ud til at virke, så jeg vil anbefale at give det et forsøg.  


I midten af mit runde bed, rundt om et træ, er der plantet 6 ens "Therese Bugnet" roser. Det er Lilian der er fotografen igen. 


Her står Ann og fortæller om sit padderokkeekstrat....... hun kunne have solgt kæmpeportioner, hvis hun havde haft en iværksætter i maven. Den ældre dame i baggrunden er vokset op her i Hjerting, og damen nærmest i billedet, gætter jeg på er hendes datter. 
Jeg havde også besøg af et ægtepar fra Sndr. Stenderup ved Bjert i Kolding. Dem kunne jeg kende. De har en rigtig flot rosenhave, med "Ghislaine de Feligonde" rundt om deres terrasse, et åbent lysthus med grønne planter hen over og en køkkenhave, der består af rigtig mange ½ whiskytønder, med hver sine afgrøder. Meget specielle, men usandsynligt smukke højbede. Men jeg har ikke økonomien til at gøre dem kunsten efter. De er ret dyre, sådan nogel ½ whiskytønder


Blå Akeleje og Slangeurt klæder hinanden fantastisk godt.


Der er desværre ikke ret mange roser der er sprunget ud endnu. Det var meget ærgerligt, når nu det også var rosenselskabets medlemmer, der var inviteret


Therese Bugnet


Constance Spry


Den store pergola er helt færdig. Den giver en god højde og lofts fornemmelse. Jeg er meget glad for, at vi lavede den så robust foroven. Man kan lige ane belægningen bagerst, som fører ind til drivhuset. Det er lige blevet færdigt sidste weekend. 
De øverste stolper på pergolaen, som fører ud af billedet i venstre side, sidder fast ind mod et espalier, der skærmer af ind mod trampolinen.






Inde i drivhuset, som bliver brugt til lidt af hvert. 




Solterrassen som vi aldrig bruger, er blevet forsynet med et højbed, som et forsøg. Der prøver jeg at dyrke lidt forskelligt spiseligt grønt. Jeg ved ikke hvor meget jeg gider det, hvis jeg nu skal være helt ærlig, men jeg kan jo også overveje en skærehave i højbedet istedet, til næste år.
Jeg er meget lysfølsom, det er en del af min sygdom, derfor har jeg meget svært ved at opholde mig her hvor solen er allermest skrap. 



For enden af det lange kig, står Amor med sin pil......  eller er det måske en skytsengel. Det må man vel selv om. 




Et langt kig langs pergolaen, slutter med endnu et fokuspunkt. Denne gang er det Olymphus, tror jeg han hedder. Min græsplæne nåede desværre ikke at blive pæn.  Det bliver den måske heller aldrig igen. Jeg laver en flisebelægning istedet på et tidspunkt. Græsset blev jo ødelagt af en kæmpestor gravemaskine i efteråret, men det er tyndslidt altid lige her i forvejen, så jeg er så træt af det.  




Trampolinen er gravet ned, og kanterne er dækket af planter. Især Geranium Phaeum gør det godt. 
Rionettet vender ind mod solterrassen med højbedet og drivhuset. 


På modsatte side af trampolinen, står der også et espalier. Læg mærke til glasskiltene øverst i rionettet. Der står navnene på de 3 roser, der kravler op af her. 


Kun få blomster var der, og alle var Louise Odier. 


Navneskilt af glas, lavet på glaskursus. Det er skrevet i hånden med en pencel. 


Her står jeg ved siden af terrassen og kigger tilbage på haverummet med det cirkelrunde bed. 


En kanonkugle, jeg stødte på en dag, under gravearbejdet, har fået selskab af en høne,,. 


Det blå og hvide haverum, eller haverummet ved vandstenen. Der er således blå og hvide bede på begge sider af stien. Længst væk står en hvid stol, for enden af næste sti. Der slutter haven. 




Den pink blomst er en Limurt, som jeg fortalte om tidligere. 
Haven ender som sagt lige efter stolen...... eller det vil sådan set sige, at grunden fortsætter ud til en indkørset og derefter ender grunden i en meget spids vinkel. I den yderste trekant af grunden, står et stort kastanietræ, et stort Japansk kirsebærtræ, mage til den inde i haven, og en masse blandede buske som fx syrener, forsytia og hæg, (tror jeg nok det er), og nogle thuja og enebær og en enkelt taks. Her siger de store piger, at de har hule. Jeg har hængt en hængekøje op til dem, og stillet en passe op som væg. Men i år vil jeg gøre lidt mere ved det for dem. Måske overrasker jeg dem med et eller andet, når de kommer hjem fra ferie hos deres far. 


Så må gæsterne gerne komme. 


Jeg havde bagt kage i dagens anledning, og den smagte åbenbart rigtig godt, for det var lige ved jeg havde bagt for lidt!


Der er blevet plads til en lille hvilesofa eller sommerseng. Der ligger to aflagte skummadrasser oven på hinanden, så den er dejlig blød. Camilla sidder lige og nyder aftensolen. Terrassen her ligger mod nordvest. 






Jeg sidder midt i billedet. Til højre sidder Berith fra Sjølund, som er lidt af en lilje/daglilje ekspert, og har plantesalg med det. Til venstre sidder et ægtepar fra Billund. Det var først da jeg lå i min seng, jeg kom i tanke om, at jeg skulle have spurgt om de også har åben have en gang, eller om vi kunne aftale en dag, hvor jeg må komme og se til dem. Det kunne jeg nemlig godt tænke mig. Men jeg får altid de bedste idéer når der er ro til det, så det er der jo ikke så meget at gøre ved nu. Lig mærke til fuglenes fodderhus i baggrunden. 


Jeg har plantet hvid nellikerose om af fuglenes foderhus, fordi det var den JAS anbefalede, da jeg spurgte efter en hvid rose med nogle ækle torne, så min kat ikke kravler op og æder fuglene. Hvid Nellikerose hedder også Weiss Grosendorf. Nogle gange får den en lyserød aftegning i nogle af blomsterne. Det er en ekstra sød charme den har. Det er også Lilian, der har taget dette billede. 


Det var rigtig hyggeligt den aften på terrassen. I sofaen/på min udendørs hvileseng, sidder Leni fra facebookgruppen, sammen med min ældste datter Camilla på 12 år. Min mor er helt væk, men hun sidder faktisk på den modsatte side af Camilla. Billedet er taget af Lilian.


Fra venstre Berith, Helle og Ann. Disse piger var med på glaskursus. Også dette er taget af Lilian. 
Det var så slut med åben have torsdag aften. 


Fredag formiddag:

Isabellas nye sandkasse. Her dekoreret med smukke sommerbuketter fra haven. Der var det nemlig sidste skoledag, og derfor brugte jeg blomsterne fra vaserne, og supplerede med lidt roser og syrener også.  Simone skal nemlig have ny klasselærer og ny matematiklærer, så hun skulle sige farvel til de gamle, som vi har været ualmindeligt glade for. Derudover var der en lærer, som begge mine piger har og har haft til forskellige fag, og som de begge har været meget glade for, som stopper helt på skolen. 





Vi slutter af med Isabella og mig, og billedet er også fra fredag. I går har jeg været på bustur med Havekredsen Christiansfeld. Det var en fantastisk tur til nogle meget inspirerende haver. Det viser jeg billeder af en anden dag. Helle Commerou/ Helle "Blomsterhatten" og jeg har også været på haverejse i det vestjyske med overnatning hos Fru Pedersen, været på Egeskov slot og ved Birgit Helbo og se have, og der var Grundlovsmarked  i Geografisk have i Kolding....... Så jeg har haft rigtig travlt i juni måned. Jeg laver et indlæg igen om noget af det en anden dag. 
Nu glæder jeg mig til roserne for rigtig springer ud, så romantikken for alvor kan blomstre i min lille have. Jeg glæder mig til at komme hjem og se hvor meget der er sket i haven, når jeg kommer hjem fra en meget tiltrængt ferie i nogle dage herude i mine forældres sommerhus. Jeg elsker når jeg kommer hjem efter sådan nogle dage, for så ser jeg ligesom haven med helt nye øjne. 






























sommerhus-have

$
0
0
Billedresultat for strandstol

Jeg sidder her i mine forældres sommerhus og filosoferer, fordi det er der jo tid til, når man har ferie:-)


Okay, i virkeligheden ser vi nok mere således ud.

juli2

Hvad nu hvis det var mig, der havde et sommerhus, hvordan ville der så være -inde, men nok især ude? Egentligt ikke fordi jeg drømmer specielt meget om et sommerhus, men nu går der altså tid med at filosofere lidt over det. Simpelthen bare hyggeligt tidsfordriv.....

Billedresultat for sommerhus indretning

Mine forældre har revet det gamle sommerhus ned, og bygget et stort, flot, nyt sommerhus på samme sted.





Simone og Molly. 
På skuret ses navneskilt og husnummer fra det gamle sommerhus. Sådan noget har charme, synes jeg. Havde det været mit sommerhus, havde det siddet på det nye sommerhus, ud mod vejen igen. Men de har trods alt valgt at gemme dem, og det synes jeg er dejligt.  

Jeg fik desværre ikke taget et billede af selve sommerhuset. Men jeg har hugget et  par kolde billeder fra min fars facebookside





Simone og Isabella


Haven består af en stor græsplæne, flisebelægning med terrasser, og i forhaven er der et stort granitbed.

Kuk-kuk Isabella...... jeg er blevet til en stor skildpadde..... kan du finde mig?!

Men er det ikke ligegyldigt, hvor Camilla er, når der også er en sandkasse? Tænker Isabella vist!


Men Camilla fik da mor til at grine, og det var måske mindst lige så godt:-) Jeg tænker der er flere der kan få gang i smilehullerne af min skøre, ældste datter:-) Så dem skulle I se, de her billeder.

Derudover har de fået sig en stor, udendørs jacuzzi/ spa, med plads til hele familien. Den ville jeg helt klart være glad for at arve sammen med sommerhuset, for hold nu op, hvor har vi da godt nok nærmest ikke lavet andet i denne uge. Vi er nærmest helt opløste!

Isabella på vej ud og bade.

Vi har både badet formiddage, eftermiddage og om aftenen. Både to og to og alle 5 på en gang. Når alle 3 piger var kommet i seng, delte min mand og jeg en flaske boblevand. Dét var ferie:-)



Det var noget Isabella kunne li'
........Så jeg sagde til hende," du er da vist en være lille vandhund"! Og hvad tror du så hun svarede? Jo, hun sagde da "vov vov"!!!! Jeg var totalt færdig af grin, for det havde jeg slet ikke lige tænkt over, at hun selvfølgelig ville forbinde det med. 


Fars hår er dejligt - det er vi enige om :-)

pastel4
falbydesign.dk ..... lige noget for mig.

Men  jeg ville nok starte med at foretrække, at bo i et sommerhus af ældre dato, med rustikke, romantiske og sandsynligvis antikke møbler...... sommer-nostalgi kan man vel kalde stilen. Dog stadig med rindende vand, brændeovn og lignende bekvemmeligheder. Og absolut med jacuzzi forstås! :-)

Billedresultat for sommerhus
Haven ville jeg helt sikkert indrette meget mere...... stadig nemt, så det ikke bliver en pligt. Men jeg savner indtryk og stimuli til syns- og duftsansen.

Overvej hvilken type af sommerhus der er det rigtige for dig/jer

Når man skal plante noget i sin sommerhus-have, er det oplagt at lade sig inspirere af havet, stranden og naturen omkring, som fx klitterne. Her opholder vi os i et sommerhus på den Jyske østkyst, men det kunne jo også godt være det var et sommerhus ved vestkysten, hvor der fx findes mange lyng. Det kunne man gøre efter i haven. Her ved den Jyske østkyst..... i Høll mellem Fredericia og Børkop, nærmere betegnet, vil det derimod ikke rigtig passe ind, synes jeg.

Billedresultat for sommerhus

Men Rugosa-roser inde i haven


Hansa har de allerede....... min far hedder Hans, så den har han fået i fars-dags-gave et år..... af mig selvfølgelig. Den er virkelig fantastisk. Mere fyldt end den rynkede rose på stranden, men ser lige så vild ud, selvom den bliver hvor den er tiltænkt at skulle være, og så dufter den helt fuldstændigt fantastisk. Hyben sætter den naturligvis også. 

Ritausma


Pink Roadrunner fra Kordes



Mine store piger Camilla på 12 og Simone på 10 år, nød at de havde hver deres cromebook med - og internetforbindelse via mobiltelefonens hot spot. Så det blev brugt når de ikke badede, var i zoo med os andre, eller ude i teltet.

Engelsk græs Armeria maritima

og forskellige græsser ude i forhaven, fx stadig i granitbedet kunne være flot. Græsserne kan, med lidt god fantasi, minde om naturens marehalm, men er mere dresseret. Det kan fx. være:

Rødsvingel Festúca Rubra

Fåresvingel Festúca Ovina


Billedresultat for Koeleria glauca
Klitkambunke Koeléia glauca

Bregne, Engelsød Polypódium vulgáre

Langt græs med snoede stier, klippet igennem græsset, gør også lynhurtigt haven mere spændende.




Billedresultat for bålsted

En bålplads hører naturligvis med i en sommerhushave, så man kan lave snobrød med ungerne, og til august, hvor det er mørkt om aftenen, er det hyggeligt at sidde ude omkring bålet med sin aften-te eller hvad man nu er til.

Strandture bliver man nok aldrig for gammel til, men mine store piger har for meget krudt i måsen til at ligge og solbade, så de fandt på noget andet.







Det er da sommer, når den er bedst.


Afhængig af hvor sommerhuset ligger, kunne man også vælge at bruge:


gyvel fx. denne Cytisus scoparius "Boskoop Ruby"

strandkål Crambe maitima

Billedresultat for strandmandstro
strandmandstro eryngium maritimum

Billedresultat for picnictur

Billedresultat for timian thymus serpyllum
Timian Thymus serpyllum

Billedresultat for hængekøje i haven


Billedresultat for blåklokke
Blåklokke Campanula rotundifolia



 
Smalbladet klokke Campanula Percisifolia

Billedresultat for Rosenkatost Malva álcea
Rosenkatost Malva álcea

Billedresultat for blåmunke
Blåmunke Jasióne montána

MERANO
Lanterner (Merano fra Herstal)

Billedresultat for strandasters
Strandasters Aster trilolilum

Billedresultat for lyng erica
Lyng "Erika"

Torskemund "Linaria"

En hængekøje er indbegrebet af sommer, ferie og tid til at slappe af, så hvorfor har de ikke det? -Gerne imellem to gamle krogede æbletræer....... eller noget der med tiden kan blive lige så charmerende. I mellemtiden må man jo sætte nogle stolper ud for træerne. Blomstrende syrener ville også være prisværdigt i forsommeren, og de kræver da i hvert fald ikke meget arbejde.

Billedresultat for hængekøje i haven


Det er altid nemmere, at opnå en god balance, hvis man arbejder med naturen. Det gør livet nemmere, når planterne ikke er for sårbare overfor sygdomme og skadedyr. Så når sommerhuset ligger i nærheden af havet, gør man sig selv en tjeneste, hvis man husker at stille krav til de planter  man vælger, om at de skal kunne tåle blæsten og det større saltindhold i luften, samt den mere sandede jord, end den der findes længere inde i landet. Der findes et stort udvalg af vindstærke og saltresistente planter, så det bør være til at få fat i, men man skal huske at undersøge hvad det så fx. kan være.


På en fugtig og saltholdig vokseplads ville det være oplagt at plante:

Billedresultat for hindebæger
Hindebæger Limónium vulgáre

Lægestokrose Alcéa Officinális

Billedresultat for strandmalurt
Strandmalurt

Billedresultat for pragtrøllike
Pragt Røllike

Billedresultat for løvefod
Lodden Løvefod

Billedresultat for inkalilje
Inkalilje

Billedresultat for stjerneskærm
Stjerneskærm





Andre planteforslag kan være

Sporebaldrian, Bakkenellike, Fjernellike, Tidselkugle, Stenurt, Brudeslør, eller Kæmpeslør

Kartebolle, Alunrod, Hosta, Lavendel, Blåkant (Nepeta mussini), Salvie, Lammeøre, Ærenpris, Blåtop og Pomerans høgeurt.

Som bunddække kan skovjordbær få lov at brede sig. De kan også være en dejlig lækkerbisken, en varme sommerdag. Storkenæb er dog min farvorit bunddække, og de trives også må mager sandjord.

Asparges og Artiskov vil også stortrives her, enten i en køkkenhave, eller inde i et prydbed, efter Engelsk Cottage Garden- forbillede, hvilket jeg selv vil foretrække.

Derudover kommer alt det man kan pynte med:
Store sten, Stier med stenmel i samme farve som strandsand, et stort anker eller andre sjove ting man kan få fat i.

Men når der er så mange muligheder, er kunsten nok mest af alt at kunne vælge og også at kunne vælge noget fra. Nu kom jeg med en masse forslag. I min sommerhushave ville der nok være nogle græsser, en masse busk- og klatreroser, klatrehortensia, syrener, storkenæb, hosta og ikke en hel masse mere. Men der ville helt klart være noget mere, end bare en stor græspæne. Krukkerne på terrassen havde jeg til gengæld valgt fra, for de skal jo vandes, og det bliver de da kun når man er der.

Billedresultat for strandtur
Det her håber jeg på mine store piger og jeg skal prøve i uge 31, når vi skal på udflugt til Rømø.



Nu siger vi godnat og tak for i dag..... Jeg håber nogen kan bruge nogle af mine forslag som inspiration i deres sommerhushave.





Mange af billederne er lånt på internettet, hvor de ligger frit tilgængeligt, derfor har jeg tilladt mig at låne dem. 

Mit lille espalier

$
0
0

Den lyse rose er The Generous Gardener, den mørke er Louise Odier


Louise Odier. Jeg har mange roser der hedder Louise...... i mangel af bedre. Der er ikke nogen der hedder Malene, i hvert fald mig bekendt. Lidt noget snyd, da min søster, som netop hedder Louise ikke interesserer sig et hak for hverken have eller roser!


The Generous Gardener


Climbing Bonica på spring


Alt sammen på et enkelt lille espalier, der står til venstre for pigernes trampolin. Jeg skal være omhyggelig med både saks og snor, men de nyder de fantastiske blomster. 

Billederne er fra den 4. juli. Jeg er lidt bagefter. I dag er det novembervejr!!!!

Romantikken blomstrer for fuld skrue

$
0
0
Dobbelt margurit

Rosen Lykkefund

Rosen Trappendal

Storkenæb Geranium. Ukendt sort

Rosen Ispahan

Min Alfred Rose....... eller Mme Alfred Carriere

Den hvide Leda rose er nem at genkende. Den blev kysset af en havefe med læbestift på, imens den stadig var i knop.



Det er rosen Leda der står skråt foran Isabellas dukkevogn, inden portalen..... Billederne bliver nemlig vist i rækkefølge, så jeg har mange roser fra start til slut på min matrikel. Roser er jo indbegrebet af romantik, så selvfølgelig har jeg mange af dem. Men egentligt er jeg en staudepige, så dem har jeg selvfølgelig også rigtig mange af.




Rosen White Cover er flankeret af brogetbladet skvalderkål, som jeg selv har indført i haven..... med vilje. Den er nemlig ikke så aggressiv, som den skvalderkål, som de fleste kender som ukrudt i deres haver. Her er tale om en god bunddække plante, som ikke er invaderende. 

Rosen Trier er en stedseblomstrende slyngrose, som jeg venter mig meget af. Den står op af portalen, som jeg viste ovenfor. 

Rosen her hedder Odyssey, og den har fået hæderspladsen i det runde bed, lige ud for portalen, så den er det første man ser i haverummet med det runde bed. 

I midten af mit cirkelrunde bed, har jeg plantet 6 Therese Bugnet roser, som jeg ikke klipper ret meget, så de er højere end de roser jeg har rundt om dem, længere ud mod kanten af bedet, hele vejen rundt. De yderste roser er alle forskellige. Therese Bugnet samler bedet, ligesom bedet er kantet af en lavendelhæk. 

Haveklinte.

Læg mærke til stolpen til højre for stien....

Der gror Slyngrosen Concert, som er remonterende og en af mine absolutte favoritter. 

Pragtsnerle i drivhuset

Denne rose har jeg arvet, og jeg er ikke sikker, men synes den ligner en Iceberg rose..... Her er den i selskab med persille i blomst.

Og her er samme rose i selskab af Geranium Storkenæb Rose Clair.

Rose Honerie de Brabant

Slyngrosen Wrams Gunnarstorp, har Gunnar ude fra Trappendal ved Hejls mellem Kolding og Haderslev frembragt. Behøver jeg at sige, at jeg beundrer ham? Det her er VIRKELIG en lækker rose. Trappendalrosen som jeg viste ovenfor, stammer jo også samme sted fra. At Jens Otto og Gunnar til lige er nogle utroligt søde mennesker, gør ikke glæden mindre, når jeg nyder min Wrams Gunnarstorp og min Trappendalrose, det er jo klart:-) Jeg sender dem en kærlig tanke hver gang. 

Wrams Gunnarstorp. Den kan vi godt tåle at se igen.

Alexander Girault er en anden lækker slyngrose, som virkelig giver valuta for alle pengene. Den blomster overdådigt og et godt stykke ind i efteråret, og den vil rigtig gerne til vejrs, så det har ikke taget lang tid, før den er nået til tops i mit espalier. Desuden har den blomstret allerede fra første år. Andre slyngroser har jeg ventet på skulle blomstre i op til 3 år!

Geranium Storkebæb Rozanne.


Højbed med grøntsager og en agurk og to tomater i drivhuset. Ja, så har jeg prøvet det - igen. Og jeg tænder bare stadig ikke på det, så det gør jeg ikke igen!

Storkenæb Geranium er blevet et samleprojekt, men jeg har ikke styr på navnene på ret mange af dem. Mange er nemlig foræringer uden navneskilte. Det er jo noget af det bedste ved stauder, at de kan deles og man kan bytte planter med hinanden. Den til venstre tror jeg dog nok hedder Patricia. 


Endnu en Geranium Storkenæb uden navn.

Amor rammer mig med sin pil i hele tiden i de her dage! Her står han indhyllet i Rosen Raubritter, forskellige storkenæb, klematissen Princess Diana og i baggrunden uægte jasmin. Så bliver det altså bare ikke bedre:-)

Raubitter


Rose Raubritter, Uægte Jasmin og Clematis Princess Diana.


Ukendt rose, som er en foræring. Den ligner Winchester Cathedral meget, men de dufter forskelligt, og løvet er forskelligt. Desuden er denne mere gul i knopstadiet. Det er ikke godt at vide hvad den hedder, men smuk og remonterende med herlig duft. Hvad mere kan jeg ønske mig? Så pyt med navnet, selvom jeg gerne ville have kendt det.


Slyngrosen Astride Briant er en lidt mere langsomtvoksende og busket slyngrose, som jeg varmt kan anbefale.

 
Slyngrose Zephrine Drouhin, kaldes også den tornløse rose. Derfor er den også den rose, der står nærmest på pigernes trampolin. Jeg har nemlig også tænkt på pigernes ve og vel, da jeg kamouflerede deres trampolin. 

Stor buskrose Mme Plantier, som er plantet i en obelix, så jeg kan binde den lidt ind, for den bliver faktisk lige bred nok til den placering jeg har givet den. Men her står den altså ved min nordvendte mur. Den er nemlig skyggestolerent, så kom ikke og sig, at alle roser behøver minimum 6 timers sol. Det kan jeg godt modbevise, simpelthen fordi jeg tænkte jeg satser et forsøg.


Som det ses her, står den nemlig ud til en relativ smal sti. Stien er faktisk 1, 20 meter bred, men da der er blevet plantet forskellige planter, til at camouflere kanten, er det slet ikke for meget. Jeg gider nemlig ikke have klaustrofobi, når jeg går ud i haven...... jeg vil derimod gerne føle fred og harmoni. Der skal desuden være plads til en trillebør eller en haveveninde, som skal vises rundt, uden der ikke er plads nok. Det synes jeg er vigtigt. Og det ser jo alligevel ud til at være en smal sti, ikke sandt? Stien smaller desuden lidt ind nede omkring Olympus figuren, da jeg har forsøgt at arbejde med falsk perspektiv. Virker det?

  
Græsset er tyndslidt pga. en gravemaskine, der gravede kloakrør ned i efteråret!!!


Det lille espalier med The Generous Gardener, Louise Odier og Climbing Bonica, som gerne ville have fyldt det hele helt alene. Nu må de væve sig ind imellem hinanden, for jeg kunne ikke bestemme mig, da jeg købte dem, og jeg havde ikke regnet med de blev så store! Jeg er som sagt en staudepige, med et svagt punkt for roser!


Både over og under: Queen of Sweeden. Den er en must have rose, som alle burde ha'. 








Endnu en skyggetolerant rose op af min nordmur. Her er det den historiske slyngrose May Queen, der efter 3 års etablering endelig har besluttet sig for at give den fuld gas på blomsterfloret. Den var absolut værd at vente på:-)

Rosen Champion of the world.

Hvid Nellikerose, som egentlig hedder Weiss Grootendorst. Som flere andre hvide roser, har den også en tændens til at sporte tilbage til moderplanten med enkelte lyserøde blomster, eller lyserøde aftegninger inde i de hvide blomster. Det er lidt sjovt, og det er utroligt bedårende, synes jeg. Og ellers kunne man jo bare plukke de ganske få blomster af, som det drejer sig om.....
Nellikerosen findes også  i en lyserød og i en rød udgave. Jeg har valgt Nellikerosen til at stå op af mit fugle-foderhus, fordi den er en rose med mange og enorme torne, så det skal man være klar over, før man ønsker sig den! Men jeg har kat, og vil alligevel gerne have glæde af fugleliv i haven. 

Winchester Cathedral.

White Cover er dækket af sådan et flor til langt ud på efteråret. Denne plante har jeg ladet gro, så den i dag er cirka 120 cm høj. 




Rose New Dawn er en klassiker, og ikke uden grund. Den blomstrer helt frem til jul.

Coral Dawn fortjener samme udbredelse.

To New Dawn og en Coral Dawn er plantet sammen op af en høj stamme, fra et fældes træ, som stod faretruende tæt på huset. 

Herunder gemmer Gudinden Venus sig..... Hun er skønheden og kærlighedens Gudinde, så hun passer jo fint ind i min romantiske have, hvor hun slutter havevandringen af i det sidste haverum. 

Man behøver ikke have en stor kedelig græsplæne uden blomster, for at have en børnevenlig have. Min have taler til fantasien. Isabella har selvfølgelig også en sandkasse, men hun vil faktisk lige så gerne sidde og lege med grus på terrassen. Ud over trampolinen har jeg også et klatretræ til de store piger, de har en hule i et skjult hjørne for enden af huset, hvor jeg også har traileren, nogle paller med fliser og andre materialer gemt af vejen. Her har de fred til at være sig selv. Jeg viser billeder en anden dag, jeg er nemlig ved at hjælpe dem med at optimere deres hule...... En anden ting er det runde bed, som er sjovt at løbe rundt om. Desuden nyder mine piger alle blomsternes former, farver og dufte. Isabella her over er 16 måneder, mens de to store er 10 og 12 år. 


Selv vippedyret passer ind i det blå og hvide haverum. I baggrunden må I gerne ligge mærke til vores nye dør:-)


Slyngrose White Night

Clematis Rapsody som er plantet sammen med White Night rosen op af havens sidste bue, som vender ud mod det blå/hvide haverum. 

Det var det for denne gang. 
Jeg har kaldt alle roserne slyngroser, uanset om de måske er klatreroser. Jeg har nemlig ikke styr på forskellen. Så det må I bære over med. 

Jeg har forsøgt at bruge færrest muligt ord, men det er jo ikke min spidskompetence.

Jeg har mange nye indlæg i ærmet, som I kan glæde jer til:-)


Update på mit haveliv.

$
0
0
Der er blevet taget mange billeder de sidste 14 dage. De følger her, uden for meget tekst.


Roser til Lisbeth fra Høneballehaven, som jeg skulle ha' med til Geografisk have.


Hvad gør man, når man ikke har udestue mere, og drivhuset stadig er under opførsel? Inddrager selvfølgelig en reol i vinduet i fyrrummet. Jeg har skruet reolen fast, og regner med den kan blive der, til vi engang skal ha' nyt vindue i. Så har jeg den ekstra plads til små frøbørn.


Camilla har købt en ny pelargonie, der både har prikker og striber.



Rhododendroner der bare er købt i Aldi forrige år. Dem er jeg faktisk gået hen og er blevet glad for.


Her er en Rhododendron jeg har fået af mine svigerforældre. Prydløget passer perfekt i farven.


Peony officinalis plena, eller bare bonderose.



Mange lovende knopper på silkepæonen Karl Rosenfield.


Fyldt anemone, frynset/dobbelt anemone, blå anemone og en anemonella. Sortsnavne og latinske navne kan jeg ikke huske udenad. 


Det runde bed. Trebenet i baggrunden er lavet af tre "snobrødspinde"/hasselgrene. Det blev det for håndenværende søms princip, der kom til at fungere som staudeholder for mine Riddersporer. Det ser ud til at virke. Men Helle og jeg taler om, at købe nogle metalstænger, som vi kan bøje til staudeholdere, på samme måde som Monty Don har vist det i Gardeners World/Havemagasinet på tv2 fri. Hurra for de udsendelser de sender med ham i øvrigt. De bliver højt værdsat. Derimod er jeg godt træt af, at de sender genudsendelser bagefter, som de har vist 1.000 gange før. Så vis dog noget nyt. Jeg vil da hellere se noget fra udlandet, end en dansk udsendelse, som jeg nærmest kan replikerne på!




Allium/Prydløg har fundet vej op igennem en silkepæon. Det er så fantastisk vellykket, så det vil jeg gøre meget mere i fremtiden.


En ny Klematis i min have: Clematis Prinsesse Alexandra, som er Flemming Hansens "værk".


Geranium "Rose Clair".


Sneglesikret salat? Det er et forsøg. Salaten er pluksalat, så det skulle kunne give salat op til flere gange, fra hver plante. Grow your own findes ikke kun på plantemarkederne, for de havde dem lige pludselig også hos den lokale købmand til rimelige priser.


Drivhus projektet skrider fremad. Efter billedet her er blevet taget, er der blevet sat gasbeton fliser op af jorden, hele vejen rundt i siderne. De er blevet limet sammen og støbt fast til jorden og soklen som ses på billedet her er monteret ovenpå gasbetonfliserne. Der er lagt fliser i hele bunden og siderne er blevet samlet, men ikke monteret. I morgen bliver drivhuset samlet endnu mere, imens jeg ikke er hjemme, for jeg skal til Karensminde ved Grindsted sammen med Helle/Blomsterhatten og Tim Skovrup til Havedag derude. I løbet af den kommende uge bliver vi måske færdige med, at sætte glas i også? Det må vi se. Drivhuset blev købt i påsken og Jacob har arbejdet på højtryk, det har han virkelig, for at rive udestue ned, grave ud til drivhus, grave bede for mig og alt muligt. Men min tålmodighed har godt nok været hårdt prøvet alligevel, for jeg kan snart slet ikke vente på mit lille drivhus længere. Jeg ved heller ikke helt hvor lidt/hvor meget jeg kan få plads til på 6,2 m2. Det bliver spændende at se.


Sød blå akeleje, som jeg købte sidste år. 



Et af Helle/Blomsterhattens frøbørn, som jeg har været heldig at få et par stykker af. Er den ikke bare helt utrolig sød? Helle har fortalt mig hvad den hedder på Latin. Jeg er desvære bare ikke så go' til at huske de latinske navne, så det er røget ud af hovedet igen, desværre. Til gengæld er jeg rigtig god til, at huske de danske navne. Det betyder så, til stor morskab, at Helle og jeg nogle gange har lidt svært ved, at kommunikere sammen.


Er dette en Limurt, som Helle mener? Jeg har fået min tvivl nemlig. Kan nogen hjælpe?




Mange forskellige frøbørn, som er slyngplanter. Jeg kommer altid til at købe planter istedet for krukker eller andre ting. Så jeg må bruge spande og hvad jeg ellers har.


Rosen prydløg


Geranium Phaeum ved trampolinen matcher den lille bitte blomst i baggrunden perfekt. Den lille blomst var her før mig, som den næsten eneste. Den er rigtig sød og til syneladende bunddækkende, men jeg ved ikke hvad det er for en dejlighed.


En af mine nye roser, som jeg købte hos JAS i efteråret. Er det ikke bare fantastisk smukt løv?



Havens grimmeste hjørne, som jeg arbejder på, at gøre meget mere attraktivt, at se på.


Det er stadig grimt og ufærdigt, hvor udestuen har stået. Jeg er dog kommet længere den sidste uges tid, siden billedet her er taget.


Min far har også været her i denne uge og lagt fliser, både i det kommende drivhus og her i en bred stribe fra døren og frem til stolperne næsten.


Dejligt vi endelig kan plukke rigtige buketter fra haven igen, ikke kun små vintergækker osv. Det har været savnet.


Helle/Blomsterhatten og Lilian, som jeg sidder i bestyrelsen i Rosenkredsen Haderslev sammen med, sidder med ryggen til. Blogtræf i Geografisk have. Tak for sidst til alle de søde bloggere. Jeg ville gerne have haft mere tid, men vi ses igen en anden gang, håber jeg på.

Min datter Simone var med denne dag. Hun har taget disse billeder:





















Herunder har jeg selv taget billeder igen.






Birgitte Husted Bendtsen fristede med både Geranium planter og bogen om Geranium, samt lokkede med at give kredit. Jeg faldt for hendes "salgstrick" og købte den længe ønskede bog om Geranium. 


Helle Nørby havde en stand lige ved siden af. Jeg er helt vild med hendes fine ting. Helle/Blomsterhatten og jeg besøgte hende om lørdagen, da hun havde åben hus og have i sin butik. Om onsdagen snakkede vi så sammen igen i Geografisk have. Om lørdagen fortalte jeg Helle Nørby, at jeg har været vild med hendes arbejder, siden jeg for mange år siden så nogle af hendes værker i en avisartikel. Den avisartikel gemte jeg. Den er nok ti år gammel nu, eller næsten i hvert fald, og klistrede den ind i min have-scrapbog. Det fortalte jeg Helle Nørby om lørdagen, og var ærgerlig over ikke at have taget det med. Hjemme igen havde hun lagt en kommentar på min blog. Vi ses måske igen i Geografisk have? Så jeg tog min scrapbog med, og viste hende det. Og ved i hvad, så fik jeg hende til, at skrive en lille hilsen og en autorgraf ved artiklen. Den første autograf hun har givet, sagde hun. Men det er da sjovt for mig at ha' sammen med artiklen. Der kommer endnu flere ting på ønskesedlen derfra, nu hvor jeg også har set en masse i virkeligheden.




Især de her fuglebade, bare i 40x40, så det passer ned i belægningen på min terrasse. Det ønsker jeg mig meget. Men det er dyrt. 


Simone var også vild med det.


Spejlbassinerne er en idé Helle Nørby har fået sammen med Susan Durup fra My Loving Home And Garden. Det er den største salgssucces hun har haft med en nyhed til dato. Det forstår man jo virkelig godt.



Man kan selv vælge kakler til sit spejlbassin, og det fås i mange forskellige mål, også i 40x40, så det kan passe i belægningen hos mig også:-)




Urtepotteskjulere og små skåle til slik fx. De kostede ca. 300 kr pr stk. Jeg var meget fristet, men jeg havde ikke så mange penge med, og der var til gengæld mange fristelser!


Helle/Blomsterhatten blev også fristet over evne, så hun kunne snart ikke slæbe alt det hun havde købt! Godt der ikke blev taget billeder af mig og Simone. Det var absolut ikke bedre!


Tak for et godt initiativ og et hyggeligt blogtræf. Jeg ville gerne have haft meget mere tid, for tiden fløj alt for hurtigt for mig. Det må være fordi jeg har hygget mig. 



Simone har holdt pigefødselsdag. Der var åbenbart nogle der kom til at sige til hende, at det godt nok var mange fine blomster vi har. Så begyndte Simone at vise rundt og fortælle hvad de forskellige blomster var for nogle. Her kigger de på Georginer.


Ca. halvdelen af alle tøserne. Der blev også tid til masser af leg, både ude og inde, men heldigvis mest ude. Vi havde rigtig dejligt vejr.


Rosen "The McCartney Rose" står i en gruppe inde midt i mit cirkelrunde bed. Det er den første rose, der springer ud i min have. Knopurten står lige op af. Det er en meget vellykket makker, som I kan se.



Simone er ved at vise en Mynte, som står i en krukke foran hende. Den smager som tandpasta eller tyggegumme. Klassekammeraten er meget fascineret. 


Elsker min Syren. Mener den hedder Ludwig Spät


Okay, her ser de altså ikke på blomster. Interessen holdt trods alt kun kort ved veninderne, selv om de syntes det var flot. Her har de såmænd bare tabt en tennisbold midt i deres spil.


Rosen Berleburg sammen med blå hornvioler.



Mange hostaer i mit skovbed efterhånden. Der kunne nu godt være mange flere.



Den første dværg rhododendron, som har røde blomster er færdig for i år.


Et frodigt hjørne.


Jeg har purløg, selvom jeg kun har prydhave. Men de er altså også smukke, lige såvel som praktiske og højt skattede i sommerkøkkenet.


Min Limurt i forgrunden, hvis det altså er en Limurt, som Helle har været ved at bilde mig ind.





Mine fisk er nærmest helt ved at drukne i deres blå "vand". Jeg tror jeg skal have et par fliser mere under dem, så de ikke bliver helt væk. Det er Geranium Baby Blue de svømmer rundt i.


Akelejer pynter i vinduet på badeværelset.



Og en lille syren med skøn duft på håndvasken.


Akelejer med blade fra Lodden Løvefod.


Bonderose, knopurt og ? Limurt?


Kondolancebuket fra haven til min eksmand, som lige har mistet sin stedfar. Den eneste bedstefar mine piger har kendt. Bos rigtige far døde nemlig allerede da jeg var 17 år. Og ja vi kom sammen den gang, vi var allerede forlovet. Jeg var der også den dag.





Kondolancebuketteten til min ekssvigermor med Edens Rose i, så vidt jeg kan se/bedømme.


Endnu en lille buket, her er vi i køkkenvinduet. Jeg elsker altså bare at kunne plukke ind. Både til mig selv og til gave.


Helles Limurt. Dette er med garanti en Limurt, da Helle har et skilt ved sin plante.


Nærbillede af Helles Limurt


Helles Limurt



Min. Ligner i vækst. Helles blade er lidt mere runde, mine lidt mere spidse.









Stadig min ?Limurt? Eller hvad er det ellers? Jeg har fået den fra en nu afdød Havekredsleder, så jeg kan ikke spørge ham ad.


Billederne her under er fra i dag, hvor vi har været på havetur i Videbæk. 
Have nr. 1


Voksurt, er helt tæt og føles kunstig at røre ved.


Og så sneg der sig lige en buket ind fra min egen entré.



















Have 2





































Have 3

























Have 4



























Bagefter var vi på planteskole, hvor jeg købte en stor Syren Red Wine og en længe ønsket Røn Sorbus Dodong og en Rosenkrave, som er en marguritlignende blomst, den jeg valgte havde pink kronblade. 
Sikke en ramse. Godnat og sov godt.




Status på mit drivhusbyggeri

$
0
0

Jacob har gravet et kæmpestort hul, der er 40 cm dybt. Op af "Jord-væggene" har Jacob og min far stillet gasbeton blokke, som omhyggeligt er placeret i vatter og limet sammen med naboen, hele vejen rundt. Mellem hullet og gasbetonblokkene har Jacob hældt en klat cement ned ved hver samling. I bunden har min far lagt fliser. Det er genbrug fra den gamle terrasse, der var 3-4 gange så stor da vi overtog haven, som den er  nu. I siderne mangler der nogle 20x40 cm sten. Dem har naboen sagt, at han har nogle liggende af, som jeg må få. Møblerne er blevet stillet ind i drivhuset, før det blev samlet, for ellers ville de ikke kunne komme ind. Så må de saves i stykker, den dag de skal ud igen! Der er ikke glas i drivhuset endnu, så Jacob har pakket møblerne ind i plastik. Jeg har ikke selv været hjemme i dag, hvor han har samlet drivhus-skellettet. 


Det er et lille drivhus på 6,2 m2, for det var det vi kunne få råd til. I virkeligheden passer det sikkert godt til vores lille have. Jeg ved godt, at det bliver småt i forhold til alt det, som jeg gerne vil bruge det til, men så må jeg prøve, at udnytte det smart og øve mig i begrænsningens svære kunst. Til gengæld ser det harmonisk ud i størrelsen til placeringen. Jeg er rigtig glad for den ekstra højde der er kommet på, fordi Jacob var så genial, at foreslå vi gravede den ned, så den blev lunere i det tidlige forår og i efteråret. Det bliver jeg stensikkert også glad for.



Så nu hvor legehuset er revet ned og drivhuset (næsten) sat op, så skifter dette haverum også navn fra børnehaven, til drivhushaven. 


Hvor irriterende det end var sidste år, at min pergola ikke blev færdig, så må jeg indrømme, at så er det alligevel godt nok nu. For det ser pløk åndsvagt ud, den måde som havelåge og stakit er lavet, når der ikke længere står et legehus på skrå.


Drivhushaven ligger lige op af solterrassen, men da det ikke er en stor klods af et drivhus jeg har fået, så gør det egentligt ikke så meget. Jeg synes den passer fint ind til omgivelserne, også når man sidder sig ned på terrassen. (De hvide "fliser" op af stakittet, er gasbeton blokke, mage til vægene nederst i drivhuset. De skal bruges til trappetrin, da 40 cm er meget dybt at gå ellers!


Det smukke, hvide syren træ ved terrassen er ved, at være færdig for i år. Til gengæld vil rosen Rose De Rescht til at blomstre nu. Til højre for rosen står en pæon vildart. Det var den første pæon der blomstrede i min have. Den startede den 21. maj.



Rose De Rescht med Lodden Løvefod, Alchamilla Mollies til selskab. Makkerparret star hele vejen langs det lave stakit imellem drivhushaven og solterrassen.


Rose De Rescht er den sundeste og nemmeste rose man kan tænke sig.



En Akeleje har også fået lov til, at få en plads langs samme stakit. Er den ikke bare yndig?


I krukken er rosen Berleburg i selskab med blå Hornvioler. I baggrunden ses en Pæon.


Nærbillede af pæonen. Jeg ved ikke hvilken pæon det er, da jeg har fået den af en mand, der nu er død. Jeg nåede ikke, at få sortsnavne osv. da han var meget syg, da jeg fik planterne fra hans have foræret. Jeg skulle bare grave løs. Men jeg gætter på, at det er en Paeonia Officinalis, altså en Bonderose. Den er ikke helt rød,  ligesom den anden Bonderose jeg har. Denne er mere dyb/mørk pink.



Langs Rose De Rescht hækken imellem solterrassen og trampolinen er der plantet Pæoner, som jeg tror er Karl Rosenfield. Og så er der forskellige selskabsplanter/underbeplantning til dem. Især forskellige Storkenæb Geranium.


Hvis jeg ikke husker helt galt, så er dette Geranium Patricia. Geranium eller Storkenæb er den staude jeg altid har været mest fascineret af, og som jeg forelsker mig i, gang på gang. 


Der er også en enkelt Akeleje, der har fået lov til, at stå imellem roserne langs solterrassen og trampolinen. 


En hvid Geranium, som har fulgt mig siden den blev plantet i en krukke, imens jeg boede i et lejet rækkehus. Navnet er desværre blevet væk for mig, men den er en af de mest rent hvide Geranier jeg har set. Her har den fået selskab af en Forglem-mig-ej. De udgør et rigtig sødt makkerpar, synes jeg. 


Geranium Rozanne er lige begyndt med at blomstre for en uges tid siden. Nu fortsætter hun kontinuerligt, helt frem til november/december. Den er uforlignelig. Virkelig fantastisk.Vil man kun have en enkelt Storkenæb i sin have, vil jeg helt klart anbefale den.


Geranium Rose Clair dækker efterhånden hele bunden under de to Rose De Rescht, der står som hæk imellem terrassen og det cirkelrunde beds haverum.


Den ene viste sig faktisk at være sprunget en lille smule ud i dag.


Søde lyserøde Rosenprydløg, som jeg har fået af Helle/Blomsterhatten, da jeg var blevet opereret i min hofte. I baggrunden er det Lodden Løvefod.


Mine fisk er ved at svømme helt væk, i et hav af blå Geranium Baby Blue. Jeg vil give fiskene et par fliser mere under bugen, så de kan komme lidt højere op. Godt nok skal de svømme i blåt vand, men de må også gerne kunne opdages, eller måske endda ses, når man går forbi.


En Geranium Phaeum med smukke lyseblå blomster. Jeg kender ikke sortsnavnet, da jeg har fået den af samme mand, som jeg fortalte om før. Men nu har jeg lige købt den nye bog om Geranier, da vi var på plantermarked i Geografisk have, så nu er der da en mulighed for, at finde ud af det. I baggrunden er der nogle bittesmå blomster, med præcis samme blå nuance. Jeg aner ikke hvad det er da den var her da jeg kom. Ud over en sød lysegul Ranulkel, var den eneste blomst der var her, ud over mælkebøtter altså.


Lovende knopper på min nye rose Russeliana, som jeg købte ved JAS Roser i efteråret. Det er en meget smuk slyngrose, hvis man skal tro de billeder jeg har set, og indtil nu lover det rigtig godt. Jeg er meget spændt.


Geranium som jeg ikke kan huske navnet på, sammen med stokrose og Rose De Rescht.



Rigtig mange små bitte knopper, som lover en rig blomstring på min nye slyngrose Rose Marie Viaud, som jeg også købte ved JAS Roser i efteråret. Den skulle være purpurviolet. Det er jeg meget spændt på at se, da jeg ved hvor meget farver på billeder kan snyde. 


Her mellem Rose De Rescht hækken og trampolinen, hvor der skal være et espalier, der er under opførsel, gror endnu en af mine nye slyngroser, blandt kæmpe stenbræk og kornblomsten "Black Night". Det er rosen Alexander Girault, som jeg ligeledes købte ved JAS Roser.


Rosenprydløg sammen med enårige valmuer, salvie, kongelys, verbena, penstemon og meget andet guf i rosenbedet.


Marguerite Hillings første blomst. Blev købt hos JAS Roser i efteråret, fordi jeg kom til at sige højt, at jeg er helt vild med den lysegule rose Aichä, men den passer ikke rigtig ind i min have, når den har sin gule farve. JAS synes Marguerite Hilling er det nærmeste du kan komme en lyserød viriant. Så det vil jeg prøve at se. Måske bliver jeg vildt begejstret. Indtil nu synes jeg i hvert fald den er meget sød.


Så smukke er Marguerite Hillings knopper.


Geoff Hamilton er endnu en rose købt ved JAS Roser. Jeg ved godt jeg skal have tyndet ud i valmuerne tættest ved rosen. Det gælder flere steder i rosenbedet og jeg klarer det en af de første dage.


En meget smuk violet Akeleje i mit nordvendte bed, hvor jeg også har roser. Det skriver Kjeld Sloth nemlig i sin bog Havespor, at man kan. I hvert fald nævnte han et par stykker. Det prøver jeg da, tænkte jeg, for min have har rigtig meget skygge.



Bonica ser meget sund og grovillig ud. Jeg er meget spændt på, at se hvad hun kan.


Rosen prydløg i mit rosenbed.


Der er rigtig mange sten, hver eneste gang man sætter spaden i jorden på vores grund. Stenene sorterer jeg fra og gemmer, så de kan ligge oven på ukrudsdug og pynte. Disse sten har dog allerede været brugt til det formål én gang. De blev fjernet, ligesom ukrudsdugen, da det trængte til at blive lagt om. Desuden var området bag drivhuset strørre, så der skal ligges ukrudsdug i hele området bag drivhuset. Jeg kommer jo ikke der om og får luget. Det ville blive grimt at se på ellers. Slå græs der omme, ville der være for lidt plads til. 


Opium valmue. Farven er ikke helt rigtig. I baggrunden ses en færdig blomst fra rosen The McCartney Rose


En anden Opium Valmue.



Endnu en Geranium. Hvis jeg har et planteskilt, er det druknet i blomster, så jeg kan, i hvertfal p. t., ikke fortælle hvad den hedder. Men den har allerede bredt sig helt vildt, og den blev plantet sidste år.


Det forhåndenværende søms princip. Snobrødspinde, som jeg havde fået flere af, end jeg skulle bruge, blev i et snuptag forvandlet til en staudeholder eller et treben for en blå Riddersporer, som jeg købte sidste år på plantemarked i Geografisk have. Sidste år blev den kun ca. 30 cm høj og uden blomster. Så i år glæder jeg mig til, at se hvad den dur til. 



En sortlilla Akeleje. I baggrunden The McCartney Rose.


The McCartney Rose består i min have af 6 rosenbuske, plantet tæt sammen, inde i midten af mit cirkelrunde bed. Rosen er en foræring fra min svigermor, der ikke var så vild med den. Hun er mest til de gule og varme farver. Den blomster kontinuerligt hele sommeren, og jeg synes den er fantastisk. Her har den selskab af nogle smukke blå Iris.


En næsten sort Geranium Phaeum.


Knopurt og Akeleje.


Hvad er dette for en smuk staude? Giveren er død, så jeg kan ikke spørge ham.


Helt sart lys lyserød Akeleje.


Den samme igen.


Geranium Rose Clair.


Engelsk græs og Skovmærke.


En krukke med små bitte rosenbørn. Helle/Blomsterhatten opdagede man kunne købe rosenfrø i vinter, da vi ville bestille frø hjem. Det skulle prøves.  Helle har sået og priklet. Nu har jeg fået nogle af dem, som jeg har pottet op i denne nok lidt for store krukke. Spændende om de kan blive til noget rigtigt. Det har været sjovt indtil nu i hvert fald. 


Akeleje under min Troldhassel.


Smuk Akeleje i mit skovbed.


Et kig fra den ovale plæne, med skovbedet i ryggen. Hold nu op, hvor det begynder at ligne noget i min have, med både veldefinerede haverum og frodighed. Her ses det tydeligt, at drivhusets størrelse passer fint ind i helheden. 


Nyindkøb fra plantemarked i Geografisk have, som jeg ikke har nået at få plantet endnu. Jeg købte mig 3 forskellige nye Geranier, en blåhat, en gudeblomst og flere andre.


I går var jeg på havetur til Videbæk, hvor vi sluttede af på Herborg Planteskole. Der købte jeg en ret stor Syren til 188 kr., en Røn Sorbus Dodong, som jeg længe har ønsket mig for 225 kr, samt en Rosenkrave med pink blomster. 


Primula og Gudeblomst vil gerne plantes ud hurtigst muligt. Jeg håber jeg når det i morgen, hvor jeg også skal ud af huset.


Her venter de to liljer jeg fik med hjem i dag istedet for de to der ikke ville spire frem, af de som jeg havde købt ved Peter Møller til foredrag i Christiansfeld i vinters. Jeg fik disse to nye efter eget valg og uden beregning. Så kan man altså roligt handle liljer, når man kan stole på den service, mener jeg. Desuden er der bla. en frynset, fyldt anemone, en blå anemone og en anemonella, samt meget, meget mere guf. Så romantikken kan rigtigt komme til, at blomstre. Der bliver dog også nogle planter til overs, som jeg kan tage med til Samsø, så der er noget at bytte med.


I dag har jeg været til Havedag på Karensminde i Grindsted, sammen med Tim Skovrup og Helle/Blomsterhatten. Det var rigtig hyggeligt. Her mødte vi også Vivi fra Mit Grønne Univers. Denne havedag bød på foredrag med Birgitte Husted Bendtsen, stort og rigt varieret plantemarked med 40 forskellige stande.


Og Jørn Dannersboe kom også til Karensminde i dag, hvor han fortalte om Skov- og surbundsbedet. 



Jeg har skrevet referat ned fra de to foredrag, så de følger en dag, hvor jeg har tid, lyst og overskud. 
Alt i alt en helt forrygende dag. Vi skulle ellers have været op til Kjeld Sloth i Elipsehaverne, hvor der var Garden Party i dag, Helle, Tim og jeg. Men så kom jeg til at nævne for Jacob, at det var ærgerligt det var samme dag, for jeg syntes godt nok det lød spændende det her i Grindsted. Så sladrede han til Helle, som  fluks Googlede det på sin I pad, som hun havde medbragt på vores havetur i går. Hun ville rigtig gerne med og foreslog vi spurgte Tim om vi ikke skulle prøve noget helt nyt. Tim blev ringet op og han Googlede så også, før han ringede tilbage. Jo, lad os prøve. Så det gjorde vi. Og selvom arrangementet i Elipsehaverne var så godt sidste år, at vi var super begejstrede, så var vi alligevel enige om, at det her var rigtig godt, og det var godt vi kom til Karens minde i dag. Næste år er vi måske heldige, at det falder to forskellige dage, for egentligt ville jeg ikke gå glip af noget. Men der er bare ikke 7 dage i hver weekend, så vi bliver nok nødt til at vælge. Det tager vi til den tid. Det var i hvert fald en super dag i dag. 




Romantikken blomstrer i min have

$
0
0

Pæon ved min østvendte mur. Her er den til syneladende mere end godt tilfreds med at være.


Ved siden af den står der endnu en pæon:


Den har været sprunget ud, men jeg kom ikke ud med kameraet, før efter pigerne var blevet puttet. Det har været nogle travle dage. Men I kan alligevel smugkigge her.



En 3. Pæon, der blomstrer nu, samtidig med de andre.




Geranium Rose Clair


Endnu en Geranium. Jeg skal prøve, at lede lidt mere intenst efter et navneskilt, for jeg tror nok denne her fantastiske Storkenæb, som virkelig bare gerne vil fylde og være helt overdådig, er en som jeg har købt for penge, og ikke en jeg bare har fået eller byttet mig frem til.


Nøgleklokke, Campanula Glomerata "Superba" i mit cirkelrunde bed. Den blomstrer i juni og juli med lilla blomster, der er op til ca. 60 cm høje. Den trives bedst i sol eller halvskygge og den er rigtig god i buketter.


Endnu en Storkenæb i selskab med Forglem-mig-ej og Akeleje.


I centrum af mit cirkelrunde bed, har jeg den storblomstrede rose, (som ligner en historisk rose), The McCartney Rose, som blomstrer fra starten af Juni og kontinuerligt igennem hele sommeren. Den dufter fortryllende.


Ved min solterrasse, imellem terrassen, haverummet med det cirkelrunde bed og drivhushaven, har jeg dette dejlige lille bed. Der er plantet nye slyngroser op af de tre stolper, og en klematis op af den fjerde.
Op af stolpen nederst til venstre har jeg plantet slyngrosen Astride Briant. Den er svær at se på billedet. Det er fordi der kun sidder en lille bitte død gren helt nede ved jorden! Den er ellers plantet efter alle kunstens regler, ligesom de andre roser jeg har, med podestedet ca. 7 cm under jorden, med andefjer i bunden af hullet, sammen med masser af vand. I vinter havde den en grandyne og i løbet af foråret har den fået gødning og vand. Men ak, der er stadig ingen liv. Det samme gælder for to andre roser i min have. Jeg vil snakke med JAS Roser om det, næste gang jeg skal til Fyn. 
Stolpen øverst til venstre huser den hvide slyngrose "Long John Silver", som stortrives og stolpen øverst til højre har selskab af "Wrams Gunnarstorp", som lige nu står derude med store bristefærdige knopper og smukt, mørkegrønt løv. Ved den sidste stolpe, stolpen nederst til højre skal støtte Klematissen Clematis "Prinsesse Alexandra". Der skal stå en Klematis ved den fjerde stolpe, for at vi kan komme ind og ud af havelågen, ind til drivhushaven, uden at blive flået af rosentorne.


I rosen- pæonbedet har jeg ikke længere Lodden Løvefod. De er flyttet ud til rosenhækken langs huset. Istedet er der primært Geranier.


Rosenprydløg


En ny slyngrose, eller klatrerose. Den skal støttes af et espalier imellem terrassen og trampolinen.
Der skal stå flere forskellige langs det espalier. Rosen her hedder Russeliana.


En del af rosenbedet, set fra trampolinen.


Fisk i et blåt hav. 


Geranium. Den ser meget større ud på billedet, end den er i virkeligheden.


Rose De Rescht og Geranium.


Rose De Rescht er plantet på begge sider af terrassen og imellem terrassen og det cirkelrunde beds haverum.



Her kan man skimte noget af Rose De Rescht hækken imellem terrassen og drivhushaven. Billedet blev egentligt taget, fordi det nu er smukke frøstande, der har taget over på Akelejen. Man kan også se en midlertidig trappe inde i drivhuset. Den er dog stadig så lav, så jeg ikke kan komme derned. 


Men der er kommet glas i hele drivhuset nu, også i taget og der er kommet to vinduer i.


Inden længe kan jeg begynde at indrette mig.


Bedet imellem drivhuset og terrassen.


Lovende knopper på endnu en ny slyngrose. Her er det Wrams Gunnarstorp.


I bedet ind mod naboen, i haverummet med det cirkelrunde bed gror bla. Pileurt og Betonie.


Løvehale og parykbusk. Stænglerne på Løvehalen har næsten præcis den samme farve, som Parykbuskens blade.


Pæon, Purløg og Betonie.




Jeg trænger til, at få klippet græs. Men man kan kun en ting af gangen. Jacob klipper græs her hjemme, men han har jo samlet drivhus, i hvert et ledigt øjeblik han har haft, nærmest.

I lørdags var vi på familiedag med hele min mors side af familien. Noget af dagen blev brugt i en have der hedder Olsens Paradis. Der blev ikke taget mange billeder, for jeg synes haven var mere speciel, end den var køn. Der var mange forskellige Korea Kornel, Cornus Kouska. Men haven inspirerede mig ikke til at tage billeder.


Der var dog denne søde staude, som jeg tænkte I andre måske kunne hjælpe mig med, at opklare hvad var for en yndighed, Men det behøver I slet ikke alligevel, for i går var jeg på besøg i Birthe og Ernst Jensens have ved Ribe. De havde en mage til, bare i lyserød, og Birthe sagde, at det hedder en Gasblomst, fordi den åbenbart udskiller nogle gasser omkring sig, vist nok især om aftenen. Hun siger, at man kan se det, hvis man tænder ild henne ved den. Den fortælling synes jeg, at jeg har hørt før, så jeg må være stødt på planten i en bog engang. Men jeg har ikke lært den at kende i virkeligheden før.


I Olsens Paradis var der 7 milliarder skilte alle steder. Det var faktisk en skilteskov. Denne besked fandtes over alt i haven. Den var kun sjov første gang man så den. Sådan var det i øvrigt med alle skiltene. Der var så mange, at det der måske kunne have været humor, blev plat og faldt helt til jorden istedet.


Man kunne ikke undgå at røre ved sten og grus i haven, da det var det man gik på. 
Ellers bestod haven af nogle store sten, nogle murede borge og broer og flere forskellige træer. Nogle af træerne var interessante. Der var fx et Silkefyretræ, der var som sagt rigtig mange forskellige Korea Kornel og der var et Rosenakebietræ, tror jeg nok det var og en smuk perlebusk. Men haven var slet, slet ikke noget for mig. Jeg synes det meste var grimt, hvis jeg skal være helt ærlig. I går var jeg til gengæld på besøg hos Ernst og Birthe og det er en helt anden fortælling. Det er en rigtig flot have de har. Ikke kun på billeder, også i virkeligheden.  Jeg vil lave et indlæg om det en anden dag. 
I dag håber jeg det klarer lidt op, for Helle/Blomsterhatten og jeg skal ud og se Mariannes "Pæonhaven" i Holsted og bagefter skal vi ud til Åse Marie fra Landbohaven og se hendes og Erhards have og hendes figurer til haven. Jeg er sikker på vi får en hyggelig dag, uanset vejret, men jeg håber nu det når at klare op, før vi skal afsted. Den slags oplevelser bliver selvfølgelig bedst i tørvejr.






Lille bitte indlæg om lidt af hvert:-)

$
0
0

Pæoner fra haven. Jeg elsker, at plukke buketter. 
I morgen går turen over til Lisbeth på Samsø. Ih, hvor jeg glæder mig.










Jeg har fået ny dyt. En helt splinter ny Renault Clio  4 ST, (stationcar). Jacob har fået "min" Aygo, at køre i nu.




Ses vi den 17. august hos Susan Durup? Jeg glæder mig, for det lyder til, at være et rigtig spændende arrangement. Læs mere på http://mylovinggarden.blogspot.dk/2013/06/aben-have-orangeri.html




En dejlig dag i Høneballes Samsø-have.

$
0
0
En regnvåd formiddag sidst i juni, mødtes vi en lille flok havebloggere, Tim Skovrup, Helle/Blomsterhatten, Lilian/i Hebes have og jeg hos Tim, hvor vi startede med en hurtig rundvisning i hans pladdervåde have. Lilian havde (heldigvis) glemt sine gummestøvler, så vi blev nødt til, at køre en tur forbi hende også. Der var vist lige tid til en hurtig runde der også, blev vi hurtigt enige om/fristet til! Det var nogle dejlige haver begge to, som jeg håber jeg kan se igen en anden og mere tør dag, og hvor der er tid til, at snuse lidt rundt med kameraet også. Lilian kender jeg mest, fordi vi sidder i kredsledelsen sammen i Rosenkredsen Haderslev/Åbenrå. Det var dejligt også lige at se hendes have, det var noget jeg slet ikke havde regnet med. 
Men da vi løsrev os fra Lilians have, fik vi travlt med, at komme afsted, så vi kunne nå færgen!


I midten bag i bilen, imellem Helle/Blomsterhatten og mig, skulle Jette fra Fru Friis Frøbo have siddet, men hende blev vi desværre nødt til at undvære, da hun skulle fejre husstandens nyligt udklækkede student. Det var ærgerligt det lige blev samme dag. 


Jeg har glædet mig helt vildt i over et halvt år, til at skulle over og besøge Lisbeth på Samsø. Så det var en stor dag.


ENDELIG var vi fremme og Lisbeth tog imod os med åbne arme. Vi startede med, at se baghaven. 
På billedet ses Tim Skovrup, Helle/Blomsterhatten og dagens værtinde Lisbeth/Høneballehaven. Lisbeths blog hedder Høneballehaven, fordi Lisbeth og Bent bor på Høneballevej. Tim introducerede mig til bloglands fantastiske univers i forbindelse med et foredrag for 1½ år siden. I den mellemliggende periode føler jeg, at jeg har lært Lisbeth rigtig godt at kende, da vi har skrevet rigtig meget frem og tilbage sammen. Det er der sikkert mange andre der også kan nikke genkendende til. Lisbeth er helt vildt fantastisk til, at skrive kommentarer rundt ved alle. Jeg tror aldrig jeg jeg har været forbi en eneste haveblog, hvor Lisbeth ikke har skrevet kommentarer, og gerne blandt de første endda! Lisbeth er vist det nærmeste vi alle sammen kan komme på en "Blog-mor". Netop derfor har jeg også glædet mig helt særligt, og ikke for havens skyld alene. 


Tim Skovrup og Lilian/i Hebes have.
Bag dem står et bord med overskudsplanter til salg. Lisbeth får nemlig mange havebesøg i løbet af en sæson. Vi andre måtte ikke købe noget, næh, vi måtte få:-)




Helle/Blomsterhatten og Lisbeth/Høneballehaven bagved.




Lilian og Helle.


Vi startede med, at se baghaven.



Det der sprang allermest i øjnene her, var denne smukke Klematis, som Lisbeth fortalte hvad hedder. Men det har jeg desværre glemt igen!


Den smukke Klematis havde selskab af en smuk Storkenæb, som jeg vist nok tror er Mrs. Kendal Klark, er det ikke det Lisbeth? De var i hvert fald utroligt yndige sammen.





Foderbrættet kan man selvfølgelig se fra huset og terrassen.



Fra baghaven kom vi ind til selve haven, som var indhegnet af et hegn. Hensigten var, at hegnet skulle holde rådyr ude, men det er desværre ikke højt nok!


Samme sted, her vender jeg mig bare om, og ser tilbage hvor vi kom fra.



Lisbeth og Bent havde to hunde, men især denne søde, lille sorte hund tog imod os.


På lang afstand kunne vi se en flok andre havebloggere, som allerede var i haven da vi kom. Nogle havde holdt ferie på Samsø, mens andre havde taget en tidligere færge. 


Jeg lykkedes ikke så godt med, at få et billede af begge hundene. De ville altså ikke stå stille! Tim syntes også de så søde ud.



Lige ved indgangen til selve haven, stod denne smukke rose, som hedder Henri Martin.


Den var en rigtig skønhed, og så duftede (han)?! så dejligt, at jeg kunne være blevet stående der, hvis ikke det var fordi der var så meget mere spændende at se.



Der var altså utroligt langt hen til de andre, lige til at starte med.




I haven var der rigtig mange forskellige Storkenæb/Geranier. Det er jo en plantegruppe, som er særlig god til, at fange min interesse. Jeg tror simpelthen aldrig jeg kan få for mange.


Hosta og bregner er mine ynglinge blandt bladplanterne. Dem falder jeg også for nye spændende sorter af, med jævne mellemrum!


Lisbeth viste rundt i hele haven. Her ses hun sammen med Helle og Lilian. Jeg holdt mig lidt i baggrunden. Vi var først på Samsø 4 timer efter jeg tog hjemmefra, så mange af mine ressourcer var allerede brugt op, og jeg havde fået hovedpine. Øv, øv. Men sådan er det og det er jeg vandt til. Normalt går det dog ikke over igen, når det først er startet, men bliver kun værre og værre, indtil jeg til sidst er nødt til at gå i seng. Denne dag nåede jeg heldigvis, at finde solbrillerne frem og stresse af for mig selv, før det gik helt galt. Så jeg fik en rigtig dejlig dag alligevel.





Skovhaven var utrolig dejlig, og der var rigtig mange fine detaljer, som fx forskellige bladsammensætninger.


Helle, Lilian og Tim kigger på Skovhaven.



Lisbeth, Helle som bukker sig ned til noget spændende og Lilian.


En sød Storkenæb.


Blodrød Storkenæb.


Skovhaven. Her kan man rigtig gemme sig. Det satte åbenbart gang i Tims fantasi!! :-)



En sød Storkenæb, som så hvid ud, eller helt sart lyserød, helt afhængig af lyset. Jeg tror det er den der hedder Rebecca Moss. Den var jeg så heldig, at få en bid med hjem af:-)


Hos Lisbeth er den plantet sammen med bla. denne hvidbrogede Hosta. 



Der var mange spændende Rhododendroner. Bla. denne, som havde bronzebrune blade på undersiden af de nye skud. 


Da vi gik ud af  skovhaven, kunne jeg ikke lade være med, at tage et billede af himlen. Jeg så nemlig helt spontant derop. For solen var i den grad begyndt at skinne og skyerne fik travlt med, at flyve væk. Pyh, det var godt nok heldigt, tænkte jeg! Jeg var nemlig kommet til, at prale med, at jeg havde bestilt fantastisk vejr i dagens anledning, og at jeg plejede at kunne lave aftaler med vejrguderne, som også holdt hvad de lovede. Men det stod ned i 14 dage, før vi skulle afsted, og det regnede imens vi kørte og imens vi sejlede! Uh, hvor var jeg bare sikker på, at nu kom jeg til at høre for, at jeg havde været så påståelig, nærmest stædig! Nu kunne jeg jo bare sige, ja, selvfølgelig. Hvad sagde jeg?! De kære Vejrguder kan da ikke sige, at det gode vejr er i restordre, når det er blevet bestilt 100 år i forvejen, vel?


Endnu en smuk Storkenæb, med små, søde lilla blomster.


Her er det Rose og hendes mand. Rose har bloggen Min haves flora og dyreliv. Jeg nåede desværre ikke rigtig, at blive frisk og snakkesaglig imens de var der, så det var rigtig ærgerligt. Jeg håber vi får chancen igen en anden god gang. 


Her er Jette fra Mit lille gods. Jette mødte jeg, ligesom Lisbeth også inde i Geografisk have i Kolding da der var plantemarked på Grundlovsdag. 


Nogle steder var farvekombinationerne yderst delikate. Her rammer den limegule farve fra Lodden Løvefod nogle af de samme nuancer, som der er i Hostaens blade, og samtidig rammer den grønne farve i Hostaen så nogenlunde den samme grønne farve som der er i den dagliljer, (tror jeg nok det er), ved siden af.  Samtidig har bladene helt forskellig struktur. Det er meget vellykket må jeg sige. 


Og endnu flere Storkenæb. Dem kan man ikke få for mange af :-)





Der var også et par gigantiske eksemplarer af Hosta.




(Have)Rose/Min haves flora og dyreliv, og hendes mand. I den gule jakke, med ryggen til, står Gitte fra bloggen Maja Arv.







Lilian/i Hebes have.


Lilian, Helle, Lisbeth og Tim.


Helle, Lisbeth, Tim.


Fjerbusk i havens udkant.


To store rosenbede i Yin og Yang form, med en græssti imellem. Hvor prikkerne i henholdsvis Yin og Yang er, har Lisbeth og Bent placeret en pæl med slyngende roser op af. 


Rosa Mundi/Versi color. Det eksemplar jeg har, er først begyndt at blomstre fra i dag 10 dage efter vi var på Samsø.



Et romantisk drøs af Valmuer hist og her. Det er flot. I min egen have er de blevet sået alt, alt, alt for tæt. Men det har jeg korrigeret nu. Den valmue Lisbeth har her, tror jeg er den der hedder Claus Dalby.


Rapsody in Blue.


Geranium "Striatum", eller "Splish Splash", som jeg foretrækker at kalde den. Den hedder begge dele. 


Nogle af roserne var stadig mest bristefærdige knopper. Men det er også dejligt, at have noget at glæde sig til.






Op af stolpen i det ene rosenbed, slyngede 3 smukke damer sig. Det var Mme Alfred Carriera, Louise Odier og en tredje rose, som Lisbeth ikke huskede navnet på den dag vi var der. Mon det var noget vor blogmor kom i tanke om i det øjeblik vi var kørt igen? Sådan er det jo nogle gange. De to nævnte roser har jeg selv her hjemme i haven, men det var dejligt at se så store eksemplarer af dem. Mine er jo ganske nye. De blev indkøbt hos JAS Roser i efteråret og blomstrer lige nu for første gang.


De 3 slyngroser kunne jeg slet ikke få nok af.


Ak, hvem der dog ikke var sådan et skravel med dårlig hofte og skadet knæ på det andet ben, og møgryg også, for at det ikke skal være løgn! Så jeg må pænt blive stående op, også når der skal tages nærbilleder. Det dumme knæ, som jeg åbenbart må have slået for 4 uger siden, det sætter mig bare helt tilbage igen, så jeg går og kompenserer så meget, at jeg har fået mere ondt i hoften igen. Det er noget være skrammel!


Lige et nærbillede af samme rosenmotiv, det kan vi godt tåle at se igen.


Storkenæb fandtes i misundelsesværdigt antal og mangfoldighed i Lisbeths have. Denne var en rigtig god bunddækker. Her var jeg heldig nok engang, at få en bid med hjem.



Op af stolpen i det modsatte bed var Alchymist, sammen med to andre skønheder. Her bliver jeg i tvivl, var det Golden Celebration og Graham Thomas, eller hvordan var det nu det var? Jeg skulle have haft en notesblog med!


Ulla/Frk. Anemone, ?, Anemones mand Malcolm, værten Bent, ?, Tim.


Yderligere en Storkenæb. De fandtes simpelthen i alle afskygninger. 


Jeg mener at huske, at dette var Louise Bugnet.


Et kig fra rosenhaven op på skovhavens forreste bed.



Torskemund. Den var jeg så heldig, at få et par små frøbørn fra. Og ved du hvad Lisbeth, de har det bare SÅ godt, og klarede rejsen til UG, kryds og bolle:-)


Kæmpestore blomsterhoveder på Alium Christophii. Tror nok det var den sort du sagde du havde, ikke sandt Lisbeth?



Selv insekterne i Lisbeths have klæder blomsterne. Her er det en smuk bille af en slags, der sidder i en spirea. Jeg tror aldrig jeg har set sådan en guld-bille før. Er der mon nogen der har et bud på, hvad det er for en fætter?


På den anden side, hvad har man egentligt opfundet Google til? Det lader til, at være en (grøn)? Kobberguldbasse.


Rundt omkring på alle haveborde, havde Lisbeth pyntet op med de yndigste buketter. Her kan man også se, at det regnede lige før vi fra Sønderjylland ankom med det gode vejr.


På et tidspunkt, sidst på dagen blæste det desværre pludseligt op en kort overgang. Vinden fangede lige vasen, så den røg ned på fliserne og gik i stykker. Det var synd for Lisbeth. Øv, hvor var det ærgerligt. 


Så kunne jeg lige fange søde Helle/Blomsterhatten igen. 



Jeg kunne ikke stå for dette søde mosaikbord, som ellers var gemt lidt af vejen. Men det var da synd!


Pælen med de tre gule roser. 

 

Og fra en lidt anden side også.


Storkenæb og Odyssé, der desværre ikke ville bo hos mig i første omgang. Den var ellers plantet med podestedet ca. 7 cm. under jorden, fjer i hullet, blevet vinterdækket godt og grundigt, vandet og gødet efter alle kunstens regler, men ak, den er stendød. Men den må have chancen igen, for den er da helt uimodståelig. Se blot her:


Odyssé


Ærenpris Veronica gjorde stor opmærksom på sig selv. Neeeej, hvor var den smuk:-)




En kending, så her tør jeg helt bestemt sige, at det er Geranium Rose Clair.



Odyssé kan vi vist godt tåle at se mere end en gang.


Geranium med blålilla blomster og mørkt løv, sammen med Russisk Mandstro.



Nederst i billedet er en vidunderlig pæon. Mit billede yder den ingen retfærdighed, den var fantastisk vidunderlig. Lige noget der får lad romantikkens blomsterhjerte til, at hoppe et ekstra slag:-)



Endnu en smuk pæon. Dem havde Lisbeth også nogle stykker af :-)



Så blev der snakket.
Gitte/Majas arv i gul jakke, Helle/Blomsterhatten, Ulla/Frk. Anemone, Rose/Min haves flora, Jette/Mit lille gods, Christel/Havehygge, Lene/Bedstemors have, Bent/vært i Høneballehaven, samt Lenes mand, som hed Bedstefar i dagens anledning. 


Det blev varmt i løbet af eftermiddagen, så jeg smed først jakken og ret hurtigt efter også trøjen. 


Foran pavilionen stod der også en buket på havebordet. Den var lige så yndig. Og den blev heldigvis stående!


Lisbeth har vist en blomsterdekoratør gemt i maven.






Denne Georgine er nem at kende, når man først har stiftet bekendtskab med den. Den hedder Evelyn. Den er helt hvid med en sart lilla midte. Den er uimodståelig yndig.



Gasblomst.






Endnu en flot og vellykket kombination.


Også havemælde og valmuer klæder hinanden.


Den smukke, hvide Marieklokke tiltrak sig en del opmærksomhed. Den er bedårende. Jeg har lige fået en masse frøbørn fra Helle, som vi har sået her i foråret. Så jeg kan da ikke vente helt til næste år, med at se så dejlig en vidunderlighed! Nøj, hvor jeg glæder mig, til den blomstrer i min egen have.


Nepeta, Kattehale, Falsk Lavendel. Den har jeg forsøgt to gange i min have, men jeg tror vist ikke den kan li' mit lerjord. Eller gør jeg noget forkert? Den skulle jo ellers være så nem.


Storkenæb fandtes som sagt i misundelsesværdige mængder! 


Denne sart lyserøde Røllike var jeg også heldig, at få en lille bid med hjem af. Den står nu i mit cirkelrunde bed, og den ser ud til, at den har glemt alt om den lange rejse. Den er bare glad og godt tilpas.


Eng-forglem-mig-ej blandede sig yndigt med sin nabo, som var en dejlig Storkenæb.


De havde endnu en nabo. Jeg glemte at spørge hvad det var for en spændende plante. Det var noget smukt løv. 


Nelliker med et par Valmuer. 


Cornus Kouska, Korea Kornel tiltrak sig opmærksomhed i regnvandsbedet.


Lisbeth havde også en Nøkketunge, mage til den jeg lige har købt i Geografisk have på Grundlovsdag. 


Yndig Storkenæb. Jette fra Mit lille gods i baggrunden.



Ørkenbedet.



Lene/Bedstemors have og hendes mand.





Lisbeth og Bent havde lige lavet ny terrasse foran pavilionen, så vi kunne sidde ude foran den. Nu diskuterede de, om terrassen var stor nok. Det var nok lige til øllet, når det store havebord skulle kunne stå der. Det var de vist lige blevet enige om.
Gitte/Majas Arv i gul jakke og Lilian/I Hebes have.


Gitte/Majas arv, Lilian, ?? og Helle/Blomsterhatten med ryggen til.



Selvom det er sommer, lyser de hvide birkestammer op i skyggen.


Tæppekrybende timian, som har fået små børn i min have nu :-) Jeg blev i den grad forkælet.


Timian med Japansk Blodgræs "Red Baron", flot kombination.















En flot bregne med specielt løv. 


Der var nemlig lige et lille krøl ude i spidsen hele vejen op langs siderne. Det var en rigtig flot bregne.


Storkenæb i mængder alle steder, så det var en lyst.



En Rhododendron med fine pudderhvide skud lyser flot op i skyggen.

















Imens Lisbeth og Bent løb rundt med spaden og generøst delte ud af havens skattekammer, fik jeg øje på denne smukke busk. Den tror jeg vist ikke jeg kender?




Busken havde flotte overhægende grene med lilla duske af blomster, nærmest alla stauden Løvehale.



Aicha er en skønhed så smuk, så jeg er bare nødt til, at have et gult haverum. 



Ulla/Frk. Anemone, Lilian/i Hebes have og Tim Skovrup.


Der blev hygget og snakket og spist en rigtig sommerlig og dejlig flødeskumslagkage med friske, danske jordbær. Mums, vi kunne ikke ønske os noget bedre. Værtinden kunne ikke selv li' den, forstå det hvem der kan? 




Der blev ikke dyrket meget bar jord, så der var masser af smukke planter at se på istedet :-)





Riddersporer lyste op i et skygget hjørne. Jeg troede de skulle have fuld sol, men det er Høneballehavens Riddersporer i hvert fald bedøvende ligeglad med.







Til sidst, da alle havde fået planter fra Lisbeth og Bents have, og byttet planter med hinanden, stillede vi op til et gruppebillede, som Bent tog. Men så havde vi også travlt, for vi skulle nå færgen. 
Tusind, tusind tak for en fantastisk dejlig dag. Med alt for kort tid. Jeg kunne nu ikke holde til mere i virkeligheden, så i virkeligheden passede det nu nok godt nok. Jeg nåede bare ikke at få snakket nok. Det var træls jeg var så mut i starten. 


Vi nåede færgen, uden problemer og søsygepillerne blev spist i tide. Undervejs satte vi os sammen alle mand, så der blev også hygget på færgen. Vi Sønderjyder udnyttede tiden til, at spise vores aftensmad, ligesom vi spiste frokost, da vi sejlede den anden vej. 
Her ses Ulla/Frk. Anemone og Malcolm.


Tim Skovrup, Gitte/Majas arv og Jette fra mit lille gods bagerst.





Da færgen kom i havn havde vi en lille halvanden times kørsel sammen også, inden jeg havde yderligere en halv times køretur helt hjem. Jacob kom heldigvis og var chauffør. Så klog havde jeg gudskelov været på forhånd. 
Det var rigtig hyggeligt, at følges med de andre 3, både frem og tilbage. Der blev snakket, diskuteret og grinet og hygget. Herligt, herligt.  

Helle og jeg sagde vi ses på tirsdag, og på torsdag, og på fredag og på lørdag og på tirsdag til hinanden. Der blev nemlig lige tjekket aftaler i kalenderen. Tim udbrød et spontant, HOLD DOG OP! I er da snart mere sammen med hinanden, end I er sammen med jeres mænd! I den uge var det i hvert fald rigtigt. Normalt er det trods alt kun to gange i ugen vi ses:-)
Torsdag så vi en have i Kolding, hvor vi også mødte Lilian. Hun blev vist mindet om det, da vi kiggede i kalender undervejs hjem. Samme aften mødte vi vores savnede rejsekammerat, og så endte det med vi sås igen om fredagen i næste have. Men det vil jeg alt sammen fortælle om en anden god gang. 

Tusind tak for en rigtig dejlig dag alle sammen. En tur i Høneballehaven kan varmt anbefales andre.
Tusind tak til Lisbeth og Bent for stor gæstfrihed i jeres skønne have og tak for alle de dejlige planter.

Virkelighedens Torneroseslot hedder Trappendalgård

$
0
0

Trappendalgård ligger ved et sommerhusområde, der hedder Trappendal i Hejlsminde, (som ligger imellem Kolding og Haderslev). Her bor næstformanden i Det Danske Rosenselskab Jens Otto Pedersen sammen med sin mand Gunnar Midtgård Krag. Gården er en gammel slægtsgård, så Gunnar er vokset op her.


Gavlene ud mod den stille vej, er fuldstændigt pakket ind i roser.






Her er der et lille kig ind til den nærmeste nabo, som er et sommerhus, da Trappendal i Hejlsminde i dag er et stort sommerhusområde.


Jeg fulgtes med Jette fra Fru Friis Frøbo og Helle fra Blomsterhatten.





Rosen her er en helt særlig rose for Jens Otto og Gunnar. (Det er ikke dem, men et par besøgende der er kommet med på billedet).


Rosen er nemlig opstået som frøplante/spontan hybrid her på Trappendalgård. Derfor hedder den Trappendalrosen. 


Billedet af buketten her, er Gunnar og Jens Ottos eget billede. Rosen er helt fortryllende og jeg har selv plantet den i min egen have for to år siden. Den står under et stort asketræ og derfor mangler den endnu, at vise hvad den kan. Men Jens Otto forsikrer, at det skal nok komme.



En havemur på tværs af haverummet, imellem forhaven og baghaven, er fuldstændigt pakket ind i roser.



Wrams Gunnarstorp er nem at kende, og den har jeg også selv i min egen have. Den blev plantet sidste år op af en stolpe, ved min terrasse.










Jette/ Fru Friis Frøbo og Helle/Blomsterhatten, som jeg fulgtes med.


Gunnar guidede os rundt cirka halvdelen af haven, hvorefter Jens Otto tog over. Gunnar ved også rigtig meget om havens roser, kunne vi høre.


På den anden side af muren, åbenbarrede sig en stor åben plads, hvor det grønne fik lov at dominere. Midt på plænen stod en stor gammel Magnolia.



Den imponerende grønne Gunnera/Mamutblad havde også fået plads i dette grønne haverum.


Et kig til terrassen, hvor det gæstfrie værtspar bød på både vådt og tørt til alle havens mange besøgende. Det var rigtig hyggeligt. Utroligt søde mennesker, synes jeg.


Overgangen mellem det grønne haverum og en stor rosenhave, blev markeret med en søjlegang med tydelig inspiration fra det store udland. Meget kreativt og dekorativt.


Det hvide bed i skyggen var relativt nyt.


Der var kredset om detaljerne og jeg fik følelsen af, at Gunnar og Jens Otto havde glædet sig til, at få havebesøg.


Et nyt rosenbed, som det vil være spændende at komme tilbage og se om nogle år.
I baggrunden ses Jette og Helle, som står og snakker.


Her står Helle/Blomsterhatten foran et fint, gammelt lysthus.


Et kig ned fra haven mod den smukke, gamle gård. 


Så fik Jens Otto øje på os, og da vi kender hinanden lidt i forvejen, faldt vi i snak, og han viste os rundt i resten af haven. Foran Jens Otto ses en relativ ny pergola, lavet af stolper med rionet på. Meningen er, at den skal dækkes af slyngroser og klematis.


Nærbillede af noget af pergolaen.




Ud over interessen for roser, fletter Jens Otto også med pil. Så man kunne købe alverdens smukke, hjemmeflettede kurve, til mange formål. Og så var der disse fine vaser, kombineret med pilegrene, stukket ned i nogle huller i glasset, langs kanten af vasen. Ved hjælp af grenene kan man lave en smuk buket, bare ved at stikke blomsterne ned imellem. Så holder grenene ligesom sammen på buketten. Viola, så har du en smuk buket til bordet, og som er utroligt nem, at binde.


Foran køkkenvinduet står der en ugle, som er hugget ud i en sten. Den smukke figur har Jens Otto fået i 60 års fødselsdagsgave. Det er helt tydeligt en gave han blev meget glad for og den pifter nu et lidt mørkt hjørne op, samtidig med, at man helt sikkert ser den hver dag, sommer som vinter. Det synes jeg er ret godt tænkt.


Den er da også bare rigtig sød, synes I ikke? Det synes jeg i hvert fald. At det netop er en ugle, tror jeg
 ikke er nogen tilfældighed. Både Gunnar og Jens Otto er nemlig pensionerede lærere.



Haven skråner relativt meget, men det har man udnyttet på smukkeste vis. Her er et kig nede fra huset og op i baghaven og det smukke, gamle lysthus. Diget og stentrappen tror jeg har været der i rigtig mange år, men det er stadig et smukt indslag i haven, som er med til at give den del af haven et dejligt udtryk.




Her er vi blevet budt på en lille forfriskning og der er sat god tid af til, at vi kan hyggesludre før vi går. 
Det er Helle/Blomsterhatten der har sneget sig ind på mit billede igen!



En smuk rose er jo kun en halv oplevelse, hvis ikke den dufter.






TAK for en rigtig dejlig dag i et fantastisk sommervejr, både til Helle og Jette og til det søde værtspar Gunnar og Jens Otto. 










Viewing all 154 articles
Browse latest View live