Jeg glæder mig i denne tid

January 31, 2017, 4:13 am

≫ Next: Drop foderbrættet og undgå syge fugle.

≪ Previous: Den romantiske have ved Sanderumgård gods

$

0

0

......For lige om lidt er det sådan et syn som her, der møder mig, når jeg skal ud og besøge Helle (Blomsterhatten). 

Hun samler nemlig ikke bare på roser, stauder og mange andre planter....

Hun samler også forårsløg, som især forskellige narcisser, mange tulipaner, vintergækker og krokus i massevis. Anemoner, hornvioler, påskeklokker, skilla, perlehyacinther og hyacinther, samt ikke mindste treblad/trillium. Desuden har hun mange forskellige forårsblomstrende buske. Herover ses fx Stjernemagnolia. Magnolia Stellata. 

Et kig skråt op igennem haven. Længst ind mod naboens hus ses Helles nye espalier, som var hendes store projekt sidste forår. 

Indenfor i bedene, hersker der en frodig overdådighed, hen over sommeren næsten vildskab. Men rammerne er meget klart definerede, så haven har en stærk struktur, eller en stærk rygrad, og derfor virker det aldrig rodet, men derimod meget overdådigt, når hun fylder bedene propfulde. 

Gennem denne pergola/rosenbue, (med intet mindre end 4 Veilchenblau roser og 4 klematisser op af), kan man se havens flotteste fokuspunkt, som den del af haven da også er bygget op omkring. Nemlig den flotte mølle, som Helles svigerfar har bygget til hende. Den er havens store stolthed, han er virkelig dygtig ham svigerfar. Den har de fineste detaljer og er virkelig smukt lavet. 

Vender man sig om, samme sted, kan man se en anden pergola. De står nøjagtigt ud for hinanden, så man oppe fra bagdøren, kan se hele vejen ned igennem den store have og ned til møllen. 

Kobjælde...... eller Pulsatilla, som Helle siger. Hun lærer mange Danske navne af mig, men jeg lærer heldigvis mindst lige så mange Latinske navne af hende. Det er jo oftest mest praktisk når man skal finde en plante på nettet fx på en online planteskole, at kunne de Latinske navne, men de hænger desværre ikke for godt fast. Helle er en stor hjælp, for vi taler simpelthen forbi hinanden, hvis jeg ikke forstår hvad hun siger. Mange gange kender hun slet ikke de danske navne, men dem lærer hun så til gengæld af mig. 

 Anemoner.

Her ses havens opbygning lidt bedre, men mine billeder yder i virkeligheden ikke haven retfærdighed. Jeg skal se om jeg kan tage nogle bedre billeder i år. 

Perlehyacinther, vorterod og gule, botaniske tulipaner, pryder hele vejen langs havens skel, ud mod marken, i et langt, smal stykke. Det ser fantastisk ud. 

Helles stenkant står meget imponerende lige. Ikke bare sat efter en snor, men vendt og drejet, så de står med den fladeste side ud mod stien. Jeg har aldrig set en stenkant stå så knivskarpt, i nogen af de andre haver jeg har set til dato. Det ser brandgodt ud. Men trods inspirationen, lykkedes det mig ikke, at gøre hende kunsten efter, da jeg selv lage mine stenkanter. Men jeg tænkte meget mere over, hvordan jeg vendte stenene, i forhold til, hvad jeg nok ellers havde gjort. Så her står det også så skarpt som jeg kunne, dog med mange flere runde buer, så en snor gav ligesom ingen mening. 

Blå anemoner.

Meget store anemoner. Jeg ved desværre ikke hvad de forskellige hedder. Men de her er vel 15 cm høje. 

I den bagerste del af haven, har Helle og Jan deres frugttræer og nogle enkelte bærbuske. Der er også et træ til hver af drengene. Men det er også her Helle planter sine tulipanløg, påskeliljer og pinseliljer ud, når de er afblomstret i en krukke. På den måde er der opstået en vild blomstereng, som ser skøn ud, også om sommeren, hvor græsset bliver meget højt i de felter, hvor tulipaner og narcisser står og visner ned. 

Helt nede bag hegnet i skel, har naboen en lille flok ponyer gående. Det er meget hyggeligt. 

Når Helle viser rundt i sin have, (og det gør hun næsten hver gang jeg kommer der), så skal hun altid ned på knæ, når hun viser sine små skønheder frem. Det er næsten ligesom om, hun lige skal sige goddag til dem, og kærligt vise dem, at hun påskønner dem. 

En tredje slags anemoner, en fyldt en af slagsen. 

Jo, Helle har en fantastisk have, uanset hvilken årstid man kommer på. Man kan i den grad se, at der bor et meget passioneret havemenneske, som elsker blomster og planter. Det er guf for alle sanserne. 

Nu mangler jeg vist bare, at fortælle, at Helle og Jans have er cirka 2.500 m2 stor og jeg viser vel godt det halve her. Jans del af haven består af en lille bid "skov" med sirligt stablede brændestabler, bål og huggeplads. Alle bede er Helles domæne.  

Når det lige om lidt ser lige så godt ud igen, så må jeg ud og fotografere en gang til, og huske både drivhushaven, surbundsbedet og den nye terrasse og bedet omkring den, i det nyindtagede stykke have, hvor Helles drenge tidligere har haft basketball bane.  Og så må jeg lidt i højden, så I bedre kan se hvor flot haven er bygget op. At Helle og hendes have til stadighed inspirerer mig, i mit arbejde med min egen have, er ikke nogen hemmelighed. Men det går vist lige så meget den anden vej, kan jeg forstå på hende. Findes der noget dejligere, end den sødeste veninde, som man kan snakke med om alting, og som man oven i købet deler en stor passion med? Nej, vel!

---

Drop foderbrættet og undgå syge fugle.

February 20, 2017, 5:38 am

≫ Next: Bustur til Gartneriet Spiren

≪ Previous: Jeg glæder mig i denne tid

$

0

0

Det klassiske foderbræt bør skiftes ud, med en foderautomat, da fuglene kan blive syge af, at spise på et foderbræt.

Jeg har med stor interesse, læst en artikel i den lokale ugeavis. Derfor gengiver jeg artiklens ordlyd her:

Foderbrættet kan gøre fuglene syge, fordi der kommer mange fugle, som alle træder rundt i det samme korn, og derfor er der også mange fugle, der klatter afføring i kornet. Foderbrættet er den direkte vej til sygdoms-spredning mellem havens fugle, da de alle sammen træder, besørger og spiser samme sted.

Foderautomat fra Hokus Krokus. Der kan være hele 6 liter frø i den. Automaten dur kun til solsikkekerner og lignende, da det blandede vildtfuglefrø, (som jeg i øvrigt ikke tror er så godt), klistrer sammen som mel, og derfor bliver helt utilgængeligt og i øvrigt muggent, så fuglene ikke får nogen gavn af det.

Man bør istedet skifte foderbrættet ud med en foderautomat, hænge fedtkugler op, eller lægge æbler ud, (eller alle 3 dele), i stedet for foderbrættet. Husk i den sammenhæng, at skifte foderbrættet ud med en automat, hvor fuglenes afføring ikke ender i maden, siger Michael Carlsen, biolog for dyrenes beskyttelse.

Når foderautomaterne skal hænges op, er det vigtigt, at gøre sig nogle overvejelser, om valg af frøsorter, samt placering af foderautomaten. Der er nemlig sammenhæng mellem hvilke sorter frø man vælger, og hvilke fugle der kommer i haven.

Foderpladsen her er altid meget velbesøgt, vinteren igennem.

Den tomme automat bliver fyldt op cirka hver 14. dag med hampefrø. Der er solsikkefrø i den store foderautomat. Ud over de viste har jeg yderligere et par foderautomater inde under halvtaget, hvor fuglene faktisk også gerne kommer. Her har jeg nogle fedtholdige nødder. Desuden smider jeg vinteren igennem æbler ud på jorden, til solsorte og sjaggere. Desuden har jeg et fuglebad i forbindelse med buffetten. 

Hampefrø er gode for fugle, som gerne bliver på stedet og spise. Det er fx.:

• Spurve 
• Finker
• Stillits 
• og mange flere.                                                                                                        

Store og fedtholdige solsikkekerner er derimod farvoritfoder for:

• Blåmejser 
• og Musvitter. 

Blåmejser og Musvitter er specielt glade for solsikkekernerne, fordi de helst ikke bliver siddende på foderautomaterne og spiser. De vil gerne sidde mere skjult, et sikkert sted. De flyver altså frem og tilbage, med ét frø af gangen, så derfor giver det mere mening for dem, at spise større og mere fedtholdige frø, forklarer Michael Carlsen.

Apropos Blåmejser, har jeg faktisk et par, der allerede ser ud til, at indrette en rede, i redekassen, i loftetagen på mit foderhus. Så der er åbenbart allerede forår i luften for dem. I øvrigt har jeg også hørt Lærken og set stæreflokke flyve rundt...... Som foderbræt har fuglene aldrig taget foderhuset til sig, så derfor bruger jeg i forvejen kun foderautomater, fedtkugler og æbler til deres buffet.

Resultatet af sidste års forsøg med mejsekugler ved foderbrættet. De endte med at spire, istedet for at blive spist. 

Man bør også tænke over placeringen af foderautomaterne, da det store dilemma, for alle fugle, er sikkerhed.

Eksempelvis er Spurve meget opmærksomme på Spurvehøgen, så derfor vil de foretrække en foderautomat, der ikke er placeret for langt fra et buskads.

Mejserne, som alligevel kun er kort tid ved automaten, flyver gerne hen til en mindre sikkert anbragt foderautomat.

Hvad avisartiklen desværre ikke nævner, er vand! Vand er jo endnu vigtigere end foder, til havens fugle. De skal have adgang til vand hver eneste dag, året rundt, hvis man vil have et rigt fugleliv i sin have. Fuglebadet skal placeres helt nede på jorden, og ikke hæves op over jordniveau, for så kan pindsvine og lignende smådyr ikke få nogen glæde af det.

Ud over de besøgende fugle, ved foderpladsen, glæder jeg mig hvert år over marker, her omkring hvor jeg bor, fyldt med hundredevis, ja måske tusindevis af Sangsvaner...... Ikke de almindelige Knopsvaner, som mange måske tror. De foretrækker vand, også om vinteren. Det er oftest sidste års majsmarker, eller næste års rapsmarker(!),  der får fint besøg. 

Desuden kommer der jævnligt mere eller mindre store flokke af svaner flyvende forbi, eller lige over, min have, her i vinterhalvåret. 

Der er næsten dagligt store naturoplevelser her ude på landet. Det gælder bare om, at komme ud og nyde dem. Fik jeg nævnt, jeg har set de første stæreflokke i år? 

Bustur til Gartneriet Spiren

March 1, 2017, 2:50 am

≫ Next: Blog-træf i min have

≪ Previous: Drop foderbrættet og undgå syge fugle.

$

0

0

Haveselskabets Sønderjyllands afdeling, havde arrangeret en bustur til Gartneriet Spiren i Skælskør, som især er kendt for deres Helleborus juleroser og påskeklokker, men faktisk er de gode til alverdens forskellige vinter-tidlige forårsblomster. 

Denne weekend var der vintergæk weekend og fint besøg fra både Holland og England, samt et foredrag med Bente Siiger Lustü, som er formand for haveselskabet og vild med vintergækker, eller galanthofil, som de der er skøre ofte kalder sig, fordi vintergækker hedder Galanthus på Latin.  

Fyldt Helleborus Påskeklokke med prikker. Den og mange andre forskellige, stod og pyntede på bordene. Helleborus er jo så forskellige, så mange virkelig går op i, at samle på dem. 

Man brugte hver især en trillebør, istedet for en indkøbsvogn. Alletiders måde, at gøre det på. 

Her var bordene dels stillet op, for at man kunne høre Bentes foredrag om vintergækker, men også i forbindelse med den mad- og kaffebod, der var i forbindelse med. Samtidig var det i åben forbindelse med resten af gartneriets drivhus. Det gjorde det desværre meget svært, ja næsten umuligt, at høre hvad Bente sagde. Jeg opgav næsten helt, at tage noter. Jeg fik ellers indtryk af, at det var rigtig godt. Måske havde det været bedre, hvis de havde haft 4 højtalere istedet for 2. Ellers vil det måske kunne hjælpe, hvis boden først havde åbnet efter foredraget. Jeg syntes i hvert fald, det var rigtig ærgerligt. 

Den her ville jeg rigtig gerne have haft med hjem, men jeg kunne jo desværre ikke blive ved, så den må på ønskelisten istedet for. 

Nogle steder var plantebordene fyldt op, med ens påskeklokker.....

Men mange andre steder, var der ikke to, der var ens. 

Så det var meget spændende, at gå på opdagelse i alle de mange farver, former, enkle, dobbelte, stribede, prikkede osv. 

Helleborus Madame Lemonnier har kæmpe store blomsterhoveder. Jeg købte en, da jeg var til foredrag i Haderslev, med gartneriets ejer Marianne Rostén, og det er sikkert to-tre år siden nu. Den er meget imponerende. 

Udenfor gartneriet blev man mødt at denne flotte opstilling, ved indgangen. 

Hvad jeg antager er privaten, var også flot pyntet op. De store krukker ude i siderne, var så fyldt med påskeklokker, at jeg tror det ville koste 5-700 kroner for os andre, at gøre Marianne kunsten efter pr. krukke. 

Dagens indkøb for mit vedkommende. Der var for 1.400 kroner, men så var jeg også rigtig glad. Halvdelen betalte jeg med fødselsdagsgave-penge, så det var en dejlig fødselsdagsgave. 

Jeg var ikke den eneste, der kom til, at gå amok. Bussen blev godt fyldt op. 

Denne dobbelte, gule Helleborus skilte sig meget ud.

Denne her ville jeg også gerne have haft med hjem. Den var bare yndig. Men man kan jo ikke blive ved, vel!?!

Det var en stor oplevelse, at se gartneriet og sikke det kunne booste mit forårshumør. Og så var det bare så hyggeligt, både frem og tilbage i bussen. Solen gemte sig det meste af dagen, hvilket betyder meget for mit velbefindende, da jeg er så ekstrem lysfølsom. Så jeg kom igennem dagen næsten uden hovedpine. Alt i alt en rigtig dejlig dag. Jeg vil varmt anbefale alle, en tur til Gartneriet Spiren, så snart du/I får muligheden for det. 

http://www.gartnerietspiren.dk/

Blog-træf i min have

March 6, 2017, 12:56 pm

≫ Next: Hurra Hurra

≪ Previous: Bustur til Gartneriet Spiren

$

0

0

Noget af det bedste ved, at have en haveblog, synes jeg er det netværk vi får bygget op med hinanden. 

For mig er det en form for arbejdsfællesskab/interessefællesskab, der på mange måder erstatter de kolleger jeg desværre ikke længere har. 

Af og til har jeg været på havebesøg hos nogle af jer, som jeg følger og som følger mig på min blog. Nogle gange har vi haft blogtræf til åben have arrangementer, gardenparty, plantemarkeder og lignende. 

Andre gange har vi tilfældigt mødt hinanden til åben have, hos JAS Roser, på plantemarkeder, i havecenteret  og til foredrag rundt i de forskellige havekredse. 

Hver gang jeg ses med nogen af jer, synes jeg det er noget af det allermest givende, ved at have min blog. Ud over den skriftlige kommunikation vi har med hinanden, som jeg også værdsætter meget højt, giver det at mødes alligevel altid en ekstra dimension. Man får sat ansigt på dem man skriver sammen med. Det synes jeg er dejligt. Det bliver endnu mere personligt, når man kender hinanden lidt fra den virkelige verden også. 

Nu har jeg lyst til, at lægge have til, så vi kan mødes (igen), både nye og gamle. 

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen:

Søndag den 2. juli 2017 klokken 13-17 cirka.

Jeg bor på Mølvejgårdsvej 16, i Hjerting, 6630 Rødding. 

Det ligger cirka midt imellem Kolding og Ribe.

Hvis du planlægger at komme, vil jeg gerne høre fra dig på tlf. 20 95 48 20, (evt. bare en sms). 

Så har jeg en idé om hvor mange stole og hvor meget kaffe/te og kage jeg skal have klar til jer. 

....Man kan selvfølgelig også melde sig til i kommentarfeltet herunder. 

Jeg håber på, at se rigtig mange af jer. Det vil bare være SÅ hyggeligt.  

Og jeg glæder mig til en dejlig eftermiddag med ligesindede havetosser. At dele erfaringer, udfordringer, glæder og nye idéer, som man måske kan bruge en sparringspartner til, at få tænkt færdigt, før man springer ud i et nyt projekt. Der er sikkert mange forskellige emner vi kan få vendt. Snakken plejer at gå lystigt, når vi ses. 

Har I lyst, men ikke tid og mulighed den dag, holder jeg også gerne åben have efter aftale, så giv bare lyd. 

Hurra Hurra

May 26, 2017, 2:50 pm

≫ Next: Lisbeths Høneballehave

≪ Previous: Blog-træf i min have

$

0

0

Et lidt utraditionelt indlæg, nok mest til dem der kender mig lidt. 

Jeg har simpelthen bare så meget at juble over for tiden, så overskriften kan ikke dække det bedre. 

Der sker så meget her, så derfor har jeg heller ikke fået blogget så meget i et godt stykke tid. 

Det Japanske kirsebærtræ, er noget af det allerbedste ved min have. Det er en af de meget få træer, der var her da vi kom for 7½ år siden. Ud over nogle få træer, var der kun græs, foruden en enkelt meget stor terrasse, som var hegnet ind, (hvilket jeg virkelig ikke forstod), med samme rækværk, som der var rundt i havens skel. GRIMT! 

Hver gang kirsebærtræet blomstrer, bliver det fotograferet indtil flere gange dagligt. Til efteråret får træet fantastisk gult løv, som jeg nyder næsten lige så meget, som når det blomstrer. 

Imens kirsebærtræet blomstrer, har den del af haven en helt særlig, fortættet og meget romantisk stemning. 

Når kirsebærtræet er ved, at være forbi sit højdepunkt, begynder den store klematis på min østvendte mur. Det er Clematis Montana "Rubens", som måske er Danmarks mest almindelige klematis. Men den dækker stort set hele muren, som er 9 meter bred, så den er meget imponerende, selvom den ikke er en specielt spændende sort. 

Det er blevet en tradition, at pigerne skal fotograferes, når klematissen blomstrer. Her er klematissen faktisk ikke så meget sprunget ud endnu. Lige nu er den derimod fantastisk, så jeg tror jeg vil forsøge, at overbevise dem om, at vi skal tage billedet igen i morgen. 

Jeg har fået nye havemøbler...... Også et nyt bord, men det er stadig i papkassen, 

indtil vi er færdige med vores projekt, som jeg vender tilbage til. 

Der er også kommet nye havemøbler på grusterrassen. Bedene omkring grusterrassen er holdt i blåt og hvidt. 

Men det forklarer jo ikke hvorfor jeg har haft så travlt.....

Vi har nemlig også holdt fest

Min ældste datter Camilla blev konfirmeret den 7. maj.

Camilla er en hestepige, (det er alle mine piger, hvilket de ikke har fra fremmede), og meget af fritiden går med, at gå til ridning og hjælpe hos en af vores naboer, som har store arbejdsheste. Der lærer de store piger meget om hestens røgt og pleje, ligesom de er med til at spænde for, køre til julearrangementer, optog med kanonvogn til 6. julifest i Fredericia og på Dybbøl banke, dyrskue, DM i tømmertræk osv. osv. Der er fulgt rigtig mange gode oplevelser med. Så da vores nabo, Gitte, spurgte om hun måtte tilbyde Camilla, at blive kørt hjem i hestevogn, sagde jeg selvfølgelig ja. 

Inden festen havde jeg travlt med, at digte sange, 

og finde på -og lave sangskjulere. 

Desuden skrev jeg en tale til hende også.

Ud over konfirmation, har begge de store piger også fødselsdag her i maj, så vi har også haft gæster i den forbindelse. 

Jeg er ikke længere ked af, at se mig selv på billeder, og har derfor heller ikke noget problem med, at vise billeder her på bloggen eller på facebook.

Som de der kender mig, sikkert ikke har kunnet undgå at ligge mærke til, er der nemlig i den grad sket noget med vægten. Den er blevet hele 45 kg lettere i løbet af de sidste år. De 28 kg. er smidt siden sommerferien sidste år. Metoden er en app på telefonen, der hedder "My fitness pal," og så spiser jeg cirka hver anden time, så jeg holder forbrændingen igang. Det er nemt. Jeg får chokolade dagligt, og is, kage, rundstykker eller lignende på ugentlig basis, så det er ikke svært, heller ikke at have et socialt liv. Tvært imod er jeg sluppet af med dårlig samvittighed og bør/burde (ikke). Der er ikke længere noget der er forbudt. Derimod er de negative følelser erstattet med ren nydelse, når jeg får noget lækkert, som jeg har "råd til". 

Jeg er under 80 kg nu, men der mangler stadig 13 kg, før jeg er i mål. Appen forventer jeg at bruge de næste par år eller mere. 

Isabella har været hjemme det meste af sidste uge, fordi hun har fået fjernet polypper. I den forbindelse "hjalp" vi lige en af vores naboer, med at sætte nogle kvier ud på fold. 

Operationen og dagene bagefter gik, heldigvis, meget nemmere, end jeg havde regnet med. Og istedet for, at tørre hendes næse hundredevis af gange om dagen, har jeg kun haft brug for, at tørre hendes næse 3-4 gange den sidste uges tid. 

Jeg har været på plantemarked til Gram Slots hus- og havemesse. Der købte jeg blandt andet den hvide Trillium, der ses nederst til venstre, og min første Paris, som er en trilliimlignende staude, men med 4 af alting, istedet for 3. 

Og så er vi endelig begyndt på mit drømmeprojekt. 

Jeg satte faktisk stolpespyd allerede i februar, med det håb, at vi kunne påbegynde projektet, inden konfirmationen. Men efter vi er kommet i gang, er det gået vildt stærkt, så det gør overhovedet ingenting. 

I dag ser det således ud. 

Regnvandstønden er blevet slebet ned, og er kommet lidt højere op, så min nye zinkkande kan stå under den. Bag regnvandstønden plejer der, at gro en bøgehæk. Den blev genbrugt andre steder i haven, da jeg flyttede den i efteråret. Nu vil jeg have et lille espalier op istedet.

Jeg stod for, at stå oppe på stigen og skrue spærene oppe i kip. Det var ikke lige fedt hele tiden, men der var et fantastisk overblik ud over den del af haven, der ligger på denne side af huset. 

Læg mærke til klematissen. 

I baggrunden ses et solsejl, som jeg hængte op i dag, fordi Simone og Isabella legede med Schleiss heste i bagende sol på terrassen. 

Jacob holdt sig til jorden, men tog sig af rundsaven. 

Kig godt efter, så kan du se min nye pavillion/lysthus i baggrunden. 

Midten af taget skulle vistnok være lige over midten af den runde terrasse..... Det passer i hvert fald nogenlunde, kan Jacob konstatere her. 

Set fra drivhuset. 

 Så der er gang i rigtig mange ting her og langt det meste er bare SÅ godt. 

Nu går jeg og glæder mig til på mandag, hvor jeg skal til Samsø. 

Lisbeths Høneballehave

May 30, 2017, 3:11 pm

≫ Next: Min have lige nu

≪ Previous: Hurra Hurra

$

0

0

Mandag morgen måtte jeg tidligt op. Jeg skulle hente Helle (Blomsterhatten) og Lone Henriksen ved Kolding syd, og SÅ skulle vi, ENDELIG, efter 4 års fravær, til Samsø og gense Bent og Lisbeths vidunderlige Høneballehave. Første gang jeg var der, var det roserne der blomstrede om kap med stauderne, denne gang var det Rhododendron og Azalea, der sammen med forårsblomstrende træer, buske og tidlige stauder, som især Lupiner, var hovedaktører. 

På billedet herover, skal du lægge mærke til den helt mørke Rhododendron midt i billedet. En helt usædvanlig farve, som jeg ikke kan mindes, at have set før. Den får et flot samspil i denne gruppe, især fordi farven bliver gengivet i de mørke Alunrod (Heuchera) i bedets kant. 

......Egentlig var planen, at vi skulle have været til Samsø i lørdags, hvor Lisbeth havde inviteret til blogtræf. Desværre faldt det sammen med Helles svigerdatters fødselsdag, så vi måtte melde afbud. Heldigvis sagde Lisbeth, at vi kunne komme mandag istedet, oven i købet samme dag som der kom en bilfuld mere fra Sjælland/øst Fyn, så der blev blogtræf alligevel, selvom det nok var i lidt mindre skala.

Jeg åndede lettet op over, at det alligevel blev til noget, for jeg havde sådan glædet mig, så det var bare dejligt. 

Snakken gik lystigt lige fra starten af. 

Her står Bent med ryggen til, og taler med Linda fra Casa Rosen, som sidder på bænken.
Bagved i den grå jakke, står Gerd fra Sjælland, hun har en instagramprofil. I midten skimtes Lisbeth/Fru Høneballe. Til højre er det Mette fra Haven i nr. 16. 

Bent på hjemmebane, Linda (Casa Rosen), Gerd (instagram), Mette (Haven i nr. 16).

Til venstre Lisbeth Høneballe. Til højre Helle Blomsterhatten, som er den bedste veninde der findes.

Til venstre: Lone Henriksen (aktiv på facebook og har en dejlig rækkehushave i Kolding), taler med Lisbeth. Til højre er det Linda og Gerd. 

Der var HELT VILDT mange knopper i denne, lyseblå klematis. Jeg fik ikke fat i navnet. 

Syren Beauty of Moscow i forgrunden. 

Et læhegn rundt om terrassen blev nedlagt, men her boede en gammel gr. 3 klematis, som så fik brug for støtte. Så byggede Bent dette fritstående espalier, som jeg vil kalde en nyfortolkning af et vægespalier. En super flot løsning. Det ser vildt godt ud. 

Jeg elsker krogede træer og ville ønske der var meget mere af det, i min egen have. Det er der overhovedet ikke, men til gengæld nyder jeg det måske ekstra, når jeg ser det i andres haver. 

Fantastisk pink Rhododendron, som jeg glemte at få navnet på. 

Stik lige næsen ned i denne her! NØJ, hvor den dufter. Men man kunne faktisk dufte den på flere meters afstand. Bedre end selv den bedste parfume, den var virkelig delikat. 

Rhododendron med brogede blade har også noget at byde på, når den ikke er i blomst. 

Hegn imod rådyr.

Samme Rhododendron som billedet lige ovenfor også. Den har en vidunderlig farve. Lige noget for mig:-) 

Rundt omkring i haven, var der flere forskellige vandposter. Jeg tænkte, at det må være for dyrt, at få en vvs'er til, at lave alle dem..... det må jeg vist hellere lige forhøre mig lidt om, for hvis der findes noget havearbejde, som jeg bare ikke synes er sjovt, så er det altså alt det slæb med tunge vandkander og lange, tunge vandslanger, som knækker alle de stauder, den kommer for tæt på, undervejs. 

Når man først har stiftet bekendtskab med Azalea Luthea én gang, så glemmer man den ikke så let igen. Der findes gangske enkelt ikke en mere fantastisk duft. Den dufter nærmest på flere kilometers afstand, men helt uden, på nogen måde, at blive kvalm. Den er virkelig noget helt særligt. 

Et paradisæbletræ, som bare er fuldstændig dækket af blomster og sidenhen små, dekorative bær/miniæbler. 

Suk, det ser da bare SÅ drømmedejligt ud:-) Det her, det er da bare picture perfect. Wauh. 

Jeg er vild med den dybde Lisbeth og Bent har i haven, når man følger de snoede stier. Det giver en helt fantastisk stemning. 

Pga. de mange, snoede stier, er haven en fantastisk gå-tur-have, og der er så billed skønt, uanset til hvilken side, man drejer sig. 

Bare smukt.....

Perlebusk The Bride, som har stået på min ønskeliste i 100 år og en madpakke.

En fortryllende smuk Azalea. Jeg ved hvad jeg skal have fat i...... Rhododendronhaven i Tørring. Jeg er i akut Azalea mangel...... Tror faktisk næsten det kan være livstruende!!!

Hvad hedder denne skønhed Lisbeth? 

Se lige denne Hosta. Det er sørme godt nok noget af en basse. Og sikke et farvespil. 

Når man sidder i gyngesofaen, under en portal med klematis, har man dette fine view ud over en stor del af haven. Samtidig kan man nyde den lille havedam. Desværre fortalte Lisbeth, at fuglene vil sidde i portalen og skide ned i gyngesofaen, så den var på vej ud. Jeg foreslog noget transparent tag, for at løse problemet..... 

Sød Rosen-skovmærke, som jeg var så heldig, at få en bid med hjem af. Tusind tak for planter Lisbeth. Jeg har sikkert også noget du kan bruge, når du kommer forbi min have engang. 

Azalea Soir de Paris, blev noteret til ønskelisten.

Alle steder var der vandposter, så der er aldrig langt, når noget skal vandes. 

Jeg fik spurgt Bent, og ganske rigtigt, så var det en hjemmelavet løsning. 

Der er gravet en sort PEL haveslange ned under jorden.  Man kan købe en rulle 25 mm. med 100 meter for i omegnen af 5-600 kroner hos P. Lindberg. 

Når haven bliver vinterklargjort, bliver der pustet luft ind i haveslangen med en kompressor, så der ikke ligger vand i slangen i løbet af vinteren. På den måde undgår man, at risikere den frostsprænger. 

Clematis Alpina Album (Plena), tror jeg nok denne skønhed hedder. 

Uhm, guf for både øjne og næse.

Hvid syren Victor et eller andet. Høj, fantastisk smuk syren, som jeg tror er Andenken an Ludwig Spät, og bag den et Gudesmukt paradisæbletræ, som har været blæst omkuld i en storm, sådan den kun hang fast i barken nærmest, da roden var væltet, men som har været bundet op i nogle år. Nu stortrives den heldigvis igen, så ingen kan se hvad den har været igennem. Den var bestemt værd, at kæmpe for.  

Japansk Røn. Sorbus Dodong. 

Der er laaaang vej igen, for min lille pind af et træ, selvom det er cirka 5 år siden jeg købte det. 

Azalea Irene Coster kom også på ønskesedlen. 

Til højre vil jeg tro, det er en af dem man kalder for en diamant azalea, der lyser op. 

Vortemælk Euphorbia, med mørke blomster/blade. Den var jeg så heldig, at få et stykke med hjem af. Den glæder jeg mig til, at den bliver lige så stor. Den skal selvfølgelig placeres i parykbusk-bedet. Indtil da har jeg pottet den op, så den kan blive stor nok, til at klare sig i bedet. Tusind tak for den også. En vortemælk i den farve, er jeg aldrig stødt på før.  

Her blev jeg forelsket til op over begge ører i en Slangeurt med cirka dobbelt så tykke kvaster, som min slangeurt der hjemme har. Det lykkedes efter lidt besvær, at få en lille bid med hjem, uden Lisbeth gjorde alt for meget skade på sin egen plante, som vist ikke var så gammel. Jeg håber som sagt jeg har noget jeg kan gøre gengæld med, når vi ses her hos mig engang. 

Det orange i midten af billedet, er en anden type, af vortemælk. 

Mange forskellige lupiner lyser op i flotte farver.
Hjemme igen har jeg lige priklet lupiner op, samtidig med, at jeg havde alle disse flotte lupiner på nethinden. Tænker jeg sikkert fik et ret drømmende blik i øjnene.

En vidunderlig smuk Akeleje. Den må du gerne tage frø af til mig Lisbeth, hvis du kan huske det. 

Endnu en smuk Akeleje. Der er jo uendelig variation i former og farver. Men der findes kun smukke:-) 

I baggrunden store, lovende knopper i Sværd Iris/Iris Germanica. Det er nogle af de mest imponerende blomster, der findes. 

Nogle gange er det de underligste ting man bliver inspireret af, og her er det måske nok lidt utraditionelt....... men inspireret, det blev jeg. Så jeg må prøve at se, om jeg kan gøre Bent kunsten efter på et tidspunkt. I tørre somre bliver jeg helt ødelagt af, at pukle rundt, så mit nuværende system holder i hvert fald ikke i længden. 

Vi var på Samsø næsten hele dagen. Undervejs blev vi beværtet med lækre sprøde boller - ja, nærmest hjemmelavede rundstykker.... te/kaffe/sodavand og sidenhen også med lækker lagkage. 

Tusind tak for jeres store gæstfrihed og hyggelige facon. Tak for små plantebabyer, dem bliver jeg rigtig glad for. Jeg vil sende jer en kærlig tanke hver gang de blomstrer, ligesom jeg i forvejen gør det med min mørke storkenæb, som jeg fik sidst jeg var hos jer. 

Hen på eftermiddagen kørte Linda, Gert og Mette til færgen, mens Lisbeth tog med os jyder ud til Cecil og hendes permahave. Det vil jeg fortælle om en anden dag, for det er en helt anden historie, og meget spændende........

Tusind tak for en rigtig dejlig dag og tak for dejligt selskab til jer alle sammen.

....... Og jeg tager mig som sædvanligt af de længste indlæg -ha ha...... begrænsningens kunst!!!  

Min have lige nu

June 4, 2017, 3:16 pm

≫ Next: Plantemarked og blogtræf - en dejlig tradition.

≪ Previous: Lisbeths Høneballehave

$

0

0

I dag har vi lavet afstivere på lysthuset/pavillonen, så den bliver robust nok, til at stå stabilt også i blæsevejr.  

Og så har jeg luget mine stier, og fuget med Dan Fast, som hærder op til en gummiagtig, cementlignende fuge. Det har vist sig i pigstensbelægningen på den runde terrasse, som nu bliver pavilonens gulv, at være ret effektivt. 

Det bliver mørkere igen, når det er blevet vandet/regnet fast. Jeg vander det tirsdag, hvis det ikke regner inden da. Jeg nåede det ikke her til aften. I morgen skal jeg jo i Geografisk have, til plantemarked og blogtræf. 

Den pink staude, der lyser op i det runde bed, er en fyldt Limurt. 

Den hvide iris er lige sprunget ud i dag. 

Terese Bugnet rosen og den hvide klematis, Clematis Montane Grandiflora, er ligeledes sprunget ud i dag. 

Clematis Montana Rubens er på sit sidste.

Slangeurt, som ikke er så fyldt, som den jeg fik af Lisbeth Høneballe i mandags. 

Den mørke Geranium kommer i øvrigt derovre fra også. 

Parykbusk Grace og Clematis Miss Bateman.

På øverste niveau, rakte Dan Fast fugemørtelen kun dertil, hvor det er lyst. Så jeg skal have købt lidt mere. 

Clematis Prinsesse Alexandra og Geranium Rose Clair. 

Bålterrasse til teenagepigerne. Her er stolene også stablet op lige pt., da de hører til under den nye pavillon. 

Slyngrosen Alexandre Girault (udtales vistnok sjiró), har fuldstændigt vildt mange knopper. Det bliver fuldstændigt vanvittigt i år. Den plejer også, at være helt vildt fantastisk, tror dog dette er toppen. 

Der er valgt helt- eller delvist tornløse roser til espalierene omkring pigernes trampolin.  Der er mange lovende knopper i alle roserne, så jeg glæder mig meget. 

For enden af stien står en Olymphus figur, som fokuspunkt for stien. 

Haverummet omkring grusterrassen er holdt i blå og hvide blomster. 

Men lige inden man kommer til det blå/hvide haverum, ender stien ved Olymphus med dette fliseområde. Her har jeg en plantereol til alle nyindkøbte planter i potter, og til planter der skal afhærde efter deres drivhusliv, før de kommer ud i bedene.

Jeg plejer, at have 2 plantereoler her, men nu har jeg valgt, at beholde den ene i drivhuset, og så er jeg ved at bygge et arbejdsbord, så jeg kan stå her og potte op, så og prikle, lave dekorationer og buketter med videre. Derfor er der også lagt fliser her, så jeg nemt kan feje op efter mig.

Tanken er, at jeg også skal have bygget en lille trappe til Isabella, så hun kan stå og "hjælpe til". 

Her skal du lægge mærke til espalieret ved nedløbsrørret. Det er rosen Venusta Pendula, der allerede efter 2 år ser sådan ud. Der er intet rionet at se, når man står på lidt afstand og den er fuldstændig dækket af rosenknopper. Rosen bliver hvid, tæt pakket med blomster, men til gengæld blomstrer den kun en gang...... Dufter også dejligt. 

Stadig den blå/hvide have..... 

Vandstenen blev fyldt op med vand, (den har en stor murerbalje nede under gruset), mandag den 17. april. Jeg glemte faktisk jeg havde tændt for vandslangen, så jeg ved den blev fyldt rigtig godt op. 

Tirsdag den 18. april tog vi til sølvbryllup, og da vi kom hjem, var der ikke gang i vandstenen mere. Jeg skyndte mig, at slukke for strømmen. Onsdag forsøgte jeg ihærdigt, at få gang i den igen, desværre uden held.
Jacob siger, det muligvis bare er filteret, der skal renses. Det håber jeg han har ret i.  

Det sidste og nyeste haverum, med Venus under New Dawn rosen. 

Her har jeg plantet lyserøde og laksefarvede roser, stauder og digitalis, sammen med Kejserbusk og Dronningebusk. Egentligt er bedet for lille til alt det, det ved jeg godt. Det er desværre en meget lille have jeg har nu, og jeg har sværere end nogensinde før, ved at begrænse mig. 

Overfor Venus er der et andet bed, der primært indeholder forskellige hosta, forskellige bregner og græsser. Jeg mangler, at få hentet og lagt sten, langs bedkanterne færdigt. 

Efter dette haverum kommer man til en tidligere indkørsel, hvor Isabella nu har fået et legetårn med rutsjebane. Inden længe kommer der også en gynge op her. Jeg er så småt begyndt, at indtage det som en del af haven, rent blomstermæssigt også. I dette haverum er der en del skygge fra store, gamle træer også, så der er en dejlig fortættet stemning derude allerede. 

Et tilbagekig til mit projekt nyt arbejds-/pottebord. 

Vinduet ind mod skuret, har Jacob selv bygget, ud af nogle reglar, nogle lister og et stykke plexiglas, som vi alligevel bare havde liggende. Det har tidligere været brugt som midlertidig fortsatvindue, ved nogle gamle vinduer vi havde. 

Den store buskrose foran vinduet, blev oprindeligt plantet der, for at skjule det gamle vindue ind mod skuret. Da vinduet til sidst faldt ned på jorden, var det vi blev kreative!

Hvis du følger fliserne, hen til stien til venstre....... 

Kommer du her til. Her har jeg et staudebed, som over tid skal forenkles, til større grupper af hver staude. Lige nu er der mange forskellige, små stauder. Jeg bliver lige lidt for nemt fristet nogle gange! 

Bag espalieret gemmer pigernes trampolin sig. Bag næste espalier, ligger bålterrassen helt skjult, og bag den mit lille drivhus. 

Der er fuldstændigt vanvittigt mange knopper på roserne i år. 

Langs trampolinen spiller Geranium Phaeum hovedrollen i blå og hvide toner...... Den gamle trampolin var jo blå. Pigerne fik ny sidste år. 

Når man står oppe ved Olymphus og vender sig om, er parykbusken plantet, som et flot fokuspunkt, med sine røde blade. 

Kan du fornemme HVOR mange knopper der er i rosen Alexandre Giroult? 

Samme rose. Den giver en lækker fortættet stemning, under pergolaen. Det er netop en skovinspireret stemning, jeg forsøger at skabe. Bare i en blomstrende og overdådig fortolkning. 

I baggrunden ses den nye pavillon. 

Jeg håber jeg ser mange af jer i Geografisk have i morgen. 

Plantemarked og blogtræf - en dejlig tradition.

June 6, 2017, 1:51 am

≫ Next: Blogtræf på CPH og gratis entré

≪ Previous: Min have lige nu

$

0

0

Endnu engang havde jeg en fantastisk dejlig dag, sammen med en lille flot haveblokkere i Geografisk have, samtidig med det årlige plantemarked. 

Der var ikke en masse nye bloggere, men mest gode gamle kendinge, den hårde kerne måske ligefrem??? 

Det er altid super hyggeligt, at se hinanden i virkeligheden, for på den måde føler man jo, at man lærer hinanden endnu bedre at kende, end når man kun skriver sammen/viser billeder. Så jeg vil da gerne opfordre flere havebloggere til, at gribe muligheden og være med, når der er blogtræf igen. 

Jeg holder selv blogtræf i min have, søndag den 2. juli fra klokken 13.
Min have ligger på denne adresse:

Mølvejgårdsvej 16, Hjerting

6630 Rødding. 

Der er plads til mange flere, så kom frisk...... 

Men giv en tilbagemeldig, hvis du kommer, så jeg har stole, boller og kage nok til alle. :-) 

Her over står Vivi (Mit Grønne Univers) til venstre i billedet. Åse (Fredes) sidder og vender sig om i stolen. I den hvide t-shirt ved bordet, er det Helle (Blomsterhatten). På den modsatte side af bordet med ryggen til, er det Jette (Fru Friis Frøbo), i blå jakke er det Susanne (Solbakken), som taler med Ulla (Frk. Anemone som står med fronten mod kameraet).

Her har vi Jette (Fru Friis Frøbo), som sidder og taler med Lisbeth (Høneballehaven) i blå jakke og Helle (Blomsterhatten) i hvid t-shirt. 

Det var som altid et stort, meget inspirerende og ekstremt fristende plantemarked. 

Her ses Birgitte Husted Bentsen, som næsten havde udsolgt, selvom der stadig var næsten 3 timer tilbage, at sælge i. 

Hjemme igen. Jeg havde besluttet, at jeg ikke skulle have nogen stauder, men det blev ikke en aftale med mig selv, som jeg kunne holde. Disse skønheder fristede for meget. 

Her er det til gengæld ikke impuls, men ønskeplanter, som jeg bevidst gik efter at finde. 

Mit Korea Korneltræ tålte åbenbart ikke, at blive flyttet i efteråret. Så jeg måtte have et nyt. 

Cornus Kousa Aurora (Aurora som Tornerose faktisk hedder, det ved man når man har 3 piger ha ha).

Rhododendron Home Bush fandt Helle til mig, da jeg ikke havde flere penge og var på vej hjem, men den stod højt på listen, så jeg havde gang i mobile pay. Føj, det er svært at holde sig til sit budget, når den slags findes! Men jeg blev nu tilgivet, da jeg kom hjem. 

Og sidst men ikke mindst, fandt jeg en relativt stor Azalea "Sorie de Paris", som jeg forelskede mig i hos Lisbeth Høneballe sidste mandag. Min have er i akut Azalea-mangel, da dette faktisk er min første. Jeg har ønsket mig Azalea længe...... kommer tid kommer råd, som man siger. Jeg kan jo ikke købe alt på én gang. Så det var den første, bestemt ikke den sidste. 

Tak for en rigtig dejlig dag i godt selskab. 

Nu vil jeg gå ud og plante mine nyanskaffelser. :-) 

---

Blogtræf på CPH og gratis entré

June 14, 2017, 1:36 am

≫ Next: Skilteskov eller manglende overblik?

≪ Previous: Plantemarked og blogtræf - en dejlig tradition.

$

0

0

Du INVITERES til, at deltage onsdag d. 21. juni på åbningsdaget til Årets Havefest CPH GARDEN i Valbyparken.

Haveselskabet kan desværre ikke finde en mailadresse til alle os havebloggere, da det ikke er os allesammen, der har valgt, at have en offentlig mailadresse på vores blog. Derfor forsøger jeg, at videregive beskeden til alle via min blog. Hjælp meget gerne med, at dele budskabet, så flest muligt opdager, at de har mulighed for, at komme GRATIS til CPH onsdag incl. blogtræf.

Jeg kommer, (sammen med Helle/Blomsterhatten). Ses vi?





Kære Haveblogger
Du inviteres til at deltage onsdag d. 21. juni kl 14 på åbningsdagen til Årets Havefest CPH GARDEN i Valbyparken. Haveglæden er i fokus, når Haveselskabet sammen med Silvan inviterer til CPH GARDEN - Danmarks første, store haveshow. Med et bugnende program med otte store showhaver, 12 mindre udstillingshaver, mere end 100 udstillere og en lang række arbejdende værksteder og foredrag kan du opleve det ypperste inden for nordisk havetradition.

Havebloggertræf kl. 15.30 ved Presseteltet Vi vil rigtig gerne samle alle havebloggere kl. 15.30 ved Presseteltet. Så har vi mulighed for lige at mødes og hilse på hinanden, og I vil få udleveret et armbånd, der giver adgang til VIP-teltet.



Efterfølgende er der kl. 16.00 Award Show og kl. 16.20 afholder Fachion Design Akademiet modeshow med havetøj til kvinder. Kl. 17.00 besøger vi showhaven ”Vild og vidunderlig urban oase” designet af Dorthe Kvist. Her er der mulighed for at høre om Dorthe Kvist´s idéer og tanker bag hendes showhave. Hele programmet for CPH GARDEN finder I på www.haveselskabet.dk.

Send venligst besked, om du kan komme til bloggertræf på CPH GARDEN på en mail til Anna Marie Hillebro Nielsen på mail: am@hillebro.com senest torsdag d. 15. juni.

Glæder os til vi ses!

Mange Havehilsner fra Haveselskabet


Cph Garden præsenteres i samarbejde med 

Skilteskov eller manglende overblik?

June 16, 2017, 2:10 pm

≫ Next: At komme hjem og se med friske øjne

≪ Previous: Blogtræf på CPH og gratis entré

$

0

0

Kender du det? Man har snart flere skilte, end man har planter i bedet?

Eller måske er du mere typen, der har droppet skiltene, fordi de visuelt larmer i havens bede, på lang afstand?
Men hov, nu ved du jo ikke hvad den plante hedder, som du gerne ville have anbefalet til en ven, eller som du måske gerne ville have anskaffet dig en mere af.



Løsningen kan være sorte planteskilte. De skriger ikke efter opmærksomhed, som de hvide gør det. Istedet gemmer de sig helt diskret, så dine planter får lov, at spille hovedrollen i det bed, de er komponeret i. De fås her www.planteskilte.com


Mange gange oplever vi havefolk også, at ligegyldigt hvilken kuglepen eller tusch vi bruger, så er det senest væk til næste år.

Men har du prøvet med denne her tusch?



Teksten bliver tydeligt at se, og på billedet herunder, kan du se hvor let læselig det stadig er efter 8 år.
Man kan skrive mindst 400 skilte med én pen, så den er meget drøj i brug.



Planteskiltene fås i to forskellige størrelser



2 x 20 cm
eller
1,75 x 15 cm.

De store er bedst til bedene, da de er for store til, at fuglene kan hive dem op. Endnu et problem, som de fleste kender, er dermed også løst.



Planteskiltene ligger i poser med 25 stk. pr. pose.

Store skilte koster 75 kroner

Små skilte koster 50 kroner

Tusch pennen koster 50 kroner

Køb dem her: http://planteskilte.com/k%C3%B8b.html

Indlægget er venligst sponsoreret af Birgitte Husted Bendtsen, da jeg blev tilbudt en uimodståelig Storkenæb Geranium på plantemarkedet i Geografisk have.

Men jeg har selv rigtig god erfaring med de sorte skilte og skriften, der bare holder. 

Derfor vil jeg oprigtigt anbefale disse planteskilte og tuschen. 

Hvad med jer andre, er der andre end mig, der er rigtig glade for disse skilte? 

At komme hjem og se med friske øjne

June 25, 2017, 7:00 am

≫ Next: CPH "Dream a little dream", vinder showhave

≪ Previous: Skilteskov eller manglende overblik?

$

0

0

Her ser vi ind i haven, ude fra vejen.

Jeg er netop kommet hjem, efter næsten 4 døgn i det Sjællandske, hvor jeg har oplevet haver, parker og planteskoler og CPH Gardenshow. Jeg er fyldt godt op med inspiration og nye indtryk. Jeg får travlt med, at skrive nye indlæg nu hvor jeg er kommet hjem. 

Tilbage igen, ser jeg haven med helt friske øjne. Kender I det, når man har været væk i flere dage i træk? Og lige nu sker der bare så meget i haven, så meget af det jeg ser, slet ikke blomstrede, da jeg rejste afsted. 

Pink pæon, " Rosenfield". 

Lyserød rose "Ispahan". 

Op af portalen, på begge sider, klatrer rosen "Trier", som er fantastisk. 

"Trier" remonterer og dufter på flere meters afstand. En virkelig fantastisk, vidunderlig og meget overdådig rose, som jeg vil anbefale til alle. Mit eksemplar er, som de fleste af mine roser, købt hos JAS Roser i Brenderup på Fyn.  http://jasroser.dk/

Rosen "Mme Alfred Carriere".

Vi har bygget en ny pavillon og der er købt nye havemøbler. Jeg har plantet forskellige klematis, hele vejen rundt langs stolperne. 

Cornus Kousa "Aurora", som jeg købte til plantemarked i Geografisk have/Kolding, Grundlovsdag i år, altså 5. juni. Jeg har i løbet af min tur på Sjælland set mange korea korneller, som alle sammen blomstrer på det smukkeste lige nu. Hvad sker for den?
Jeg har været meget omhyggelig med, at grundvande den, flere gange, både før og efter den begyndte at vise tegn på stress, så jeg forstår ikke hvad der sker. Tror I måske "bare" den har nået at være tørret ud i potten? Det er jo bare for ærgerligt, hvis jeg ikke kan holde liv i den!!!!!

Jeg synes min have har udviklet sig til, at ligne det jeg drømte om, da jeg begyndte med de første tegninger og de første spadestik, for 7 år siden. Det er simpelthen bare så dejligt, at jeg er nået hertil. Nu kan jeg gå mere i dybden med bedsammensætninger og lignende detaljer. 

Næste gang jeg kommer i nærheden af et plantecenter, vil  jeg have købt en mini nøkkerose. 

Herover er det en kaffelilje, som jeg købte sidste år. Dejligt, at kunne konstatere, den vil bo her hos mig:-) 

Pæoner, roser og storkenæb har afløst klematissen.

I midten af det runde bed, har jeg plantet 6 Therese Bugnet roser og rundt om dem forskellige stauder og Austin roser. Langs kanten har jeg plantet lavendel, hele vejen rundt. I et rundt bed, er det meget vigtig med en vis ensartethed og rytme, for at det ikke kommer til, at virke rodet. Det er ved at lykkes nu, at få den harmoni og balance, som jeg efterstræber. 

Rosen i det runde bed, tættest på portalen er "Odyssé", som indtil nu kun har en enkelt blomst. Limurt og Storkenæb blev klippet i bund i søndags, så lige nu er det runde bed meget grønt. 

Rosen "Odyssé" er en af de smukkeste roser jeg kender, og derfor står den forrest i det runde bed. 

Rosen "Concert".

Set fra drivhusdøren. 

Set fra drivhuset og ud mod det cirkelrunde bed og regnvandstønden. 

Et kig fra drivhuset ind mod bål-terrassen

Rundt om det runde bed.

Rosen "Constance Spry" er ved at være sprunget ud, på min østvendte mur. Her afløser den Clematis Montana "Ruben".

Klematissen "Prinsesse Alexandra" og slyngrosen "Concert", som er pink og hvid bolsjestribet. 

Set fra granitbænken ved det runde bed. 

Til højre ses en smule af det runde bed. Storkenæb og Limurt er klippet ned for en uge siden, så derfor er det meget grønt lige nu. 

Til højre i pergolaen er det "Wrams Gunnarstorp", der stikker op, til venstre er det rosen "Alexeandre Girault" (udtales sjiró), som er plantet op af espalieret for enden af pergolaen, men den er blød i stænglerne, (fordi det er en slyng- og ikke en klatrerose), og den nærmer sig vist snart 10 meter høj, så den ligger oven over pergolaens tag. En helt fantastisk rose. Skulle jeg kun vælge én slyngrose, blev det uden tvivl den. 

Der er sindsygt mange knopper i "Alexandre Girault". 

Prøv bare at se her.....

.....Er den ikke bare vidunderlig? Her et kig ind til Amor, som står på bålterrassen. 

Der er mange forskellige Storkenæb i bunden af mine roser. Langs espalieret med slyng- og klatreroser, har jeg desuden en "Rose de Rescht" hæk. 

Rosen "Royal Jubilee". Nærmest Amor er "Raubritter" også på spring. 

Nogle gange tænker jeg, at det måske burde være min blog, der hedder "Haven med hunden", for Molly render altid rundt imellem benene på mig. Det er faktisk en kunst, ikke at få den med på ALLE billederne. 

En million knopper fra "Alexandre Girault" får forventningens glæde helt op at flyve, af bare glæde. Jeg tror det kommer til at passe med blogtræf og åben have for Haderslev og Christiansfeld havekreds. Begge dele er om en uges tid nemlig, så det er super timing. 

For enden af stien, som faktisk er lavet med falsk perspektiv, (altså stien bliver smallere længst væk fra kameraet), står min Olymphus figur og danner fokuspunkt. 

Planterne forstærker det falske perspektiv. Om vinteren, når hostaen ikke vælder ud over bedkanterne, kan man faktisk ikke se det falske perspektiv med det blåtte øje.

Her bliver trampolinen afsløret. Min have er nemlig også børnenes have. 

Den hvide rose til venstre er "Mme Plantier".....

Lidt længere fremme til højre, står rosen "Queen of Sweeden".

Her er der plantet 3 roser op af et meget lille espalier, fordi jeg havde meget svært ved, at vælge noget fra! Men lige nu er det Bourbonrosen "Louise Odier", der giver gelé i mine knæ af bare begejstring. 

Her vil jeg lave noget topiary med hækken...... jeg forestiller mig denne opstikker skal være et tårn og hækken skal klippes med hakker, som på en ridderborg. 

Espalier mellem trampolin og bålterrasse. 

Bagerst er det en rød Hyld. 

Parykbusken er fokuspunkt, når man står oppe ved Olymphus figuren og ser tilbage. 

Nyt arbejdsbord

Olymphus med rosen "Mme Isac Piere". 

"Venusta Pendula"

Stadig "Venusta Pendula". Jeg troede den var rent hvid, men den har faktisk et meget lyserødt skær. Den er dog tilgivet........ Og jeg kan nu se, at den bliver så rent hvid, som jeg havde forestillet mig. 

  

Bagerst i haven, ved Camillas værelse.

Figuren Venus gemmer sig lidt under rosen "New Dawn".

Prøv lige at se "Venusta Pendula" rosen, som den lyser op. Den blev plantet for kun 1½ år siden. 

Bålterrassen er i høj grad tænkt som et tilbud til mine teenagepiger. Ud over slyngroser er der plantet "Rose de Rescht" hele vejen rundt om. Ud over dem er der desuden flere andre rosenbuske. Jeg nævner i flæng: "Royal Jubilee", "Leonardo Davinchi", "Louise Bugnét", "Iceberg" og måske flere.....?

"Trier" rosen dufter på lang afstand. 

Husk jeg holder blogtræf søndag den 2. juli. Se tidligere indlæg om det. 

CPH "Dream a little dream", vinder showhave

June 27, 2017, 3:21 pm

≫ Next: Linda bød velkommen i Casa Rosen

≪ Previous: At komme hjem og se med friske øjne

$

0

0

Buksbomkuglerne giver en dejlig ro og rytme til haven. 

Flot, smal allé, med stramt klippede Lindetræer, som stammehæk. 

Lækkert trædrivhus. Det så hyggeligt ud inden i. 

Super glade mennesker, der fejrede, at de havde vundet guld. 

Haven er designet af Nete Højlund, som står med ryggen til og krammer, midt i billedet. 

Dejlig beplantning omkring spejlbassinet, som var aflangt, nærmest som en pandant til lindealléen. 

Publikum måtte pænt holde sig udenfor snoren. 

Lækker, vild og frodig beplantning, med et lille modigt tuch af orange, som lige friskede bedet op, uden at larme. Det var flot i den her sammensætning, hvor der kun lige var et lille forsigtigt drys. Ellers kan orange godt blive lidt for bombastisk i nogle sammenhænge. Det er derimod lykkedes rigtig flot her. Den orange farve fanger også rigtig fint den glød, der er i træet på det fine trædrivhus. 

Vildt og frodigt. Jeg får associationer til skovbund...... måske en blanding af skovbund og grøftekant.  

Alléen er ikke kun til pynt. Den kan også indbyde til et slag petanque. 

Det krogede fyrtræ, eller hvad det er, til venstre, skaber en helt særlig, fortættet og meget, meget hyggelig stemning, både omkring spejlbassin og terrasse. 

Ensartede flader og større grupper af ens stauder, samt buksbomkugler, giver bedet en rytme, balance og ro, på en og samme tid. Det var rigtig flot og harmonisk lavet. 

Lækre materialer. Terrakottakrukkerne gengiver gløden fra trædrivhuset, så det spiller fint sammen. Til højre i billedet anes en plantereol/mistbænk i flere etager. 

Haven her var creme del a creme. Lækker, stilren, hyggelig, og faktisk også meget drømmende, næsten romantisk pga. sit fine bed ved spejlbassinet.

Ud af de haver der blev vist på CPH Gardenshow 2017, var den dog kun en rigtig flot anden plads, på min personlige hitliste. 

Linda bød velkommen i Casa Rosen

June 29, 2017, 3:36 pm

≫ Next: Uforglemmelig dejlig dag, med blogtræf i min egen have.

≪ Previous: CPH "Dream a little dream", vinder showhave

$

0

0

Linda Irvin bød velkommen ved havelågen.
Her er det lågen ind til den nye del af have, som tidligere har været naboens have. 

Jeg var på Sjælland sammen med Helle (Blomsterhatten) i 4 dage, i forbindelse med CPH Garden. 

Vi havde hjemmefra lavet et tætpakket program, som vi startede hos JAS Roser på Fyn. Her skulle vi hente nogle roser, som vi skulle have med til Linda og Gerd, som også er haveblogger og som bor i nærheden af Linda. 

Mandag midt på formiddagen ankom vi hos Linda i hendes dejlige kolonihave i Slagelse. 

Smukt indgangsparti til kolonihavehuset. Portalen rammer døren ind på smukkeste vis. 

Her har vi Linda (Casa Rosen) til venstre og Helle (Blomsterhatten) til højre. 

Træterrassen i baggrunden er næsten helt ny. 

Der var masser af smukt sammensatte bede. Her en blå og hvid kombination. 

Bedene her var indrammet af en lavendelhæk. Stauderne fyldte bedet op med gode grupper af hver staude. Det gav en dejlig ro for øjet. Læg også mærke til gentagelsen af Lupiner og lavendler fra bed til bed i samme område af haven. 

Et mere charmerende kolonihavehus findes der vist ikke. 

Nyt udekøkken/plantebord af treller. Det "klyttede" Linda lige sammen aftenen før vi kom.  Det lød som om det var bare lige. Hold dog op, tænkte jeg. Du har sørme da vist haft travlt! Tænk at kaste sig ud i det aftenen før man får havegæster! Havde du ikke sagt noget Linda, så havde jeg da troet det havde stået der længe. Det så nemlig allerede ud til at være en helt naturlig del af haven. 

Jeg faldt meget for idéen med det hvidmalede stakit, som rosestøtte, selvom roserne stod tæt op af husmuren. Det er vist en idé jeg er nødt til at snuppe! :-) 

Og man finder jo ikke en pænere regnvandstønde, end en gammen whiskytønde, det er da klart. 

Suk, det var så romantisk og hyggeligt med det søde kolonihavehus og alle de fine ting der pyntede omkring det. 

Se huset længst ude til højre. Det er det tidligere nabohus, som nu er en del af Lindas have. 

Præcis ud for den åbne dør, står Lindas rosenbuer, som fører ned mod drivhuset. 

Simpelthen så fint. 

Smuk indgang til haven. 

Set fra døren til kolonihavehuset.

Læg mærke til den smukke belægning.

Der er lavendelhæk hele vejen langs buerne i begge sider, hvilket samler buerne til én stor bue. 

Rosen Mme Alfred Carriere pryder buerne. 

Der var smukt komponerede bede overalt i haven.

Drivhuset var, som alt andet, meget romantisk indrettet. 

Søde Alma er en meget forkælet hund, som ikke skal blive på gulvet og i sin egen kurv. 

Linda er god til at pynte op. Ofte er man jo bedst til enten planter ELLER til pynt og nips. Men Linda mestrer begge dele. 

Billedet her er taget fra drivhuset og op mod kolonihavehuset. Døren i kolonihavehuset er ind til et potterum og til venstre for døren, er der en dør mere, som fører ind til et lille campingtoilet. 

Virkelig smuk belægning. 

Hostaerne havde en alder, så de så ud af noget. Det glæder jeg mig til mine også får. Det er kun få steder i min have, jeg rigtig føler de viser mig hvad de kan. 

Læg mærke til fuglenes redekasse. En sød detalje, synes jeg . 

I vinter overtog Linda også naboens kolonihave og -hus. Al den bare jord vidner om, at der tidligere har været en hæk imellem haverne. 

Det flotte espalirede træ stod således i naboens have. 

Det nyerhvervede kolonihavehus skal laves om til orangeri, med nogle store flotte vinduer, som Linda allerede har klunset sig til. Det er hun dygtig til, kunne vi høre.
Huset skal selvfølgelig også males sort og hvidt, så det matcher den mere etablerede del af Lindas have. 

Sprosser hører til i en kolonihave/sommerhus, hvis du spørger mig. Farverne ligeså. 

Det yndigste potterum man kan tænke sig. 

Det lille ekstra pift i anledningen af, at der kom havegæster. 

Den nyerhvervede del af haven, som jo af den årsag rummer en del bar jord. Her skulle vi et langt stykke hen af vejen forestille os, hvad Linda forklarede hun ville. Sådan er det jo med haver, de udvikler sig jo fra ingenting til alt det vi har drømt om, når vi blot ligger et solidt stykke arbejde i det. 

Vi kan nu sagtens se hvor Linda gerne vil hen med det. 

Linda fortalte, at alt i den forhenværende nabohave var råddent. Kolonihavehuset var delvist brudt ned indvendigt. Der var skimmel og råddenskab. 

Drivhuset her står på en sokkel af lægter, som er rådnet op af tidens tand. 

En nybygget pergola giver allerede os besøgende fornemmelsen af, at den fhv. nabohave, er en del af den eksisterende have. 

Der var en super hyggelig overdækket terrasse i det fhv. nabohus. 

Et kig fra den overdækkede terrasse, tilbage mod den "gamle" del af Lindas have. 

Efter vi havde set haven, bød Linda på Franskbrød og Frøsnappere. Mums, det var guf. 

Selvom Linda bor helt ovre på den anden side af broen, har vi allerede mødt hinanden så mange gange, at jeg ikke længere har styr på HVOR mange gange. Linda er god til fx at komme til blogtræf og plantemarked i Jylland, ligesom vi i det tidlige forår også var på beskærings kursus  sammen, via rosenselskabet på Fyn. Desuden har vi nu 2 gange besøgt Bent og Lisbeth i Høneballehaven på Samsø, samtidig. 

Helle og jeg har ikke haft ressourcer til at tage turen den anden vej. Jeg var således sidst på Sjælland i 2008, hvor jeg og min familie egentligt bare kørte igennem, undervejs til Sverige. Helles historik var ikke meget bedre. Jeg håber dog vi kan gøre noget lignende igen, måske endda allerede til næste sommer?!?

At haveblogge har ført så meget dejligt med sig. Først og fremmest et stort netværk af havetosser. Noget af dette netværk har udviklet sig til rigtig godt venskab. 

For 15-20 år siden gik jeg således altid selv i min have med røven i vejret og nød alle blomster og planter. Jeg tog ikke ud og så haver, for der var ikke nogen at følges med.

Det dejligste ved at haveblogge er uden tvivl det netværk der følger med, hvis man selv gerne vil det. 

Inden vi kørte var jeg lige tilbage ved selve kolonihavehuset, som jeg selvfølgelig blev dybt forelsket i. 

Smukt tapet. Der må gerne tøses igennem her. For det første er Linda "kun sig selv", for det andet er det jo hendes frirum, uanset om der var en mand derhjemme. Det er da med at nyde, at man kan få lov til det. 

Døren sidder i øvrigt på en skinne, så den kan køre langs væggen, som en skydedør. En genial idé jeg har fortalt min mand om. Jeg vil nemlig også have en sprosset dør indvendigt, og det har vi tidligere diskuteret, hvordan vi får plads til. Så her fandt jeg lige løsningen på den diskussion. 

yndigt og romantisk. Suk, hvor gad jeg godt have sådan et frirum. Der er den dejligste sommerhusstemning, som emmer af nostalgi og romantik. 

En flagstang er selvfølgelig et must i en kolonihave........ Jeg kommer til at tænke på, da Børge stjæler én af dem, til "sin" båd i Olsenbanden. Det er lige før jeg fniser højt med lyd. Men tog så bare billedet i stedet for. Hvad ville en kolonihave være uden flagstang, jeg spørger da bare?! I hvert fald ikke lige så hyggeligt. 

Og så lige et par søde detaljer, som det lille ekstra krydderi. Linda har skam sans for detaljen. 

Tusind tak for en dejlig formiddag i din vidunderlige have Linda. 

Dette var bare én af mange historier jeg kender om venskaber, udsprunget af haveblogning. 

På søndag den 2. juli, holder jeg blogtræf i min have. 

Har du lyst til at deltage, er du meget velkommen. 

Se yderligere info øverst til højre på min blog. Klik på billedet med blogtræf. 

Tilmeldig er nødvendig af hensyn til køkkenet, da jeg vil bage til mine gæster. 

Måske ses vi? 

Uforglemmelig dejlig dag, med blogtræf i min egen have.

July 2, 2017, 3:46 pm

≫ Next: En begivenhedsrig uge i min have.

≪ Previous: Linda bød velkommen i Casa Rosen

$

0

0

Jeg har haft blogtræf i min have i dag. Det blev en uforglemmelig dejlig dag, i super godt selskab. Vejret holdt tørt og selvom det blæste lidt, var det trods alt ikke så vi blæste væk over det. 

Indlægget er langt, så sæt to kander kaffe over, eller nøjes med billeder, alt efter smag og behag. 

Mine billeder er blevet blandet med Jacobs og med Hans Jørgens, som jeg har downloadet fra hans facebookside, så nu får I dem alle i én skøn pærevælling. 

Hans Jørgen havde som altid fotoudstyret i orden. Han er fotografen bag mange af Vivis billeder på bloggen "Mit Grønne Univers". 

Pavillonen fik lige de sidste stormlister på til dagens anledning i går. De danner et kryds over midten, og er primært monteret fordi jeg har et ønske om, at kunne hænge en lysekrone eller en blomsterampel eller lignende over bordet. 

Glassene i espalieret var tiltænkt fyrfadslys, men det har regnet meget de sidste dage, så nu ligner de små vaser, hvad de selvfølgelig også kunne bruges til. 

Glasbilledet med Molly på, har jeg lavet på et glaskursus. 

Malcolm står midt i billedet og smiler :-) 

Vivi fotograferer. Jeg står med ryggen til. Gitte (Majas Arv) står og lytter til mig. 

Rosen hedder "Trier". 

Haven blev nærstuderet. 

Jette "Fru Friis Frøbo"....

Der blev snakket meget og længe. 

Helle "Blomsterhatten" taler med Ulla "Frøken Anemone". 

Tim "Tim Skovrup" ser over hækken. 

Tim havde taget Celina med. 

Malcolm tænker på den pergola han skal til at bygge lige om lidt, hjemme i sin egen have. 

Ulla "Frk. Anemone". 

Jeg viser Gitte hvordan min fyldte Limurt ser ud. Min yngste datter, Isabella går i baggrunden. 

Jeg opdagede overhovedet ikke Jacob fotograferede. Han er generelt dygtig til, at være usynlig, når han har et kamera i hånden. Det giver nogle helt unikke stemningsbilleder, synes jeg. Det er fint med opstillede billeder, men de andre fortæller meget mere historierne. En kombi af begge dele er optimalt. 

Ulla og Malcolm, (Frk. Anemone). 

I baggrunden ses Celina, som har lånt et af Hans Jørgens kameraer. 

Tim er altid hyggelig selskab:-) 

Molly var selvfølgelig også imellem benene på os. 

Til højre ses rosen "Therese Bugnet", som har røde stængler, så den er også rigtig flot om vinteren. Jeg har plantet 6 stk rundt i en cirkel, midt i mit runde bed. Jeg har stort set ikke klippet i den, så derfor er den meget høj efterhånden. 

Jeg taler med Hans Jørgen. Han er et utroligt hyggeligt bekendtskab:-) 

Celina kunne hoppe uden net her hos os, og lavede af og til nogle flotte "saldoer".

Helle "Blomsterhatten" og Gitte "Majas Arv". Til venstre Venusta Pendula, som kun er 1½ år i min have, så den vil noget her i verden! Desværre remonterer den ikke. 

Isabella og Celina legede fantastisk godt sammen, både ude og inde på værelset, på trods af den relativt store aldersforskel. 

Jeg har fået nyt arbejdsbord, så jeg kan stå og så, potte op og prikle med videre. God arbejdshøjde og nemt at feje efter mig. Dejligt. 

Tim studerer det blå og hvide bed. 

Det er ikke så længe siden jeg har strøet "Dan Fast" på denne sti. Derfor de lyse fuger..... Det hærder op og bliver gummiagtigt, meget nemmere at holde fri for ukrudt, nemt at feje og meget mere neutralt i farven. 

Vivi og Hans Jørgen. 

Vivi "Mit Grønne Univers" og Gitte "Majas Arv". 

Pumpen eller transformeren er gået i stykker, så der er ingen vand i min vandsten. Øv! 

En god hold snak med Jette "Fru Friis Frøbo". Super hyggeligt. 

Helle og Gitte var også ude ved vejen, hvor jeg har "Pink The Fairy roser hele vejen langs huset og haven, samt Syriske roser imellem alle vinduer. Katteurt/Nepeta og Lodden Løvefod/Alchamilla Mollies under roserne. Der er 75 Fairy roser, som jeg er kommet gratis til via Helle. Desværre bøvler jeg en del med agersnerler her! 

Rosen "Alexandre Girault" er 6-7 meter høj, men ligger fint hen over min pergola. Den er en FANTASTISK slyngrose, med bløde grene. Den remonterer og har næsten ingen torne. Den får min varmeste anbefaling. 

Torskemund.

Isabella er 3 år nu. Hatten hæklede Lone Henriksen fra Kolding til mig sidste år. Den fik jeg til Isabella istedet for benzinpenge, da vi var på langfart. Den er SÅ bedårende til min lille skat. 

Der bliver diskuteret og nye drømme og planer bliver sået i hovederne på mine dejlige blogvenner. 

Mme Plantier til højre. 

Trier remonterer og dufter berusende fantastisk især i varmt vejr. 

Det blæste trods alt for meget, så vi gik ind i varmen og fik vores eftermiddagskaffe. 

Helle havde taget sine fine navneskilte på, når nu vi skulle til blogtræf. Men det var alle gode gamle kendinge, så vi kendte alle hinanden ret godt fra tidligere. 

Mr. M. 

Jeg har fået kasketten af, men jeg sidder mellem lille Isabella og Gitte. 

Helle havde lavet en lækker sommerudgave af den Danske klassiker lagkage. Her med masser af jordbær. 

Jeg havde bagt boller og rabarberkage med hjemmeavl fra haven. 

Meyers rabarber-kokos kage. 

Fyld:

400 g. rabarber, renset og skåret i mindre stykker

50.g kokosmel

1 æggehvide

3 spsk. sukker

Dej:

200 g. blødt smør
300 g. sukker
3 æg

kornene fra en vaniljestang

100 g. kokosmel

150 g, hvedemel

1 tsk. bagepulver

½ dl minimælk (el. sødmælk)

lidt smør til formen

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Kom et stykker bagepapir om bunden på en springform og klem det fast, klip det overskydende af. Smør siderne med lidt smør.

Bland rabarber stykkerne med de øvrige ingredienser til fyldet.

Rør smør og sukker blødt og cremet. Tilsæt vaniljekorn og rør æggene i et af gangen så det arbejdes godt ind i smørmassen. Tilsæt kokosmel.

Sigt bagepulver og hvedemel sammen og sigt det herefter endnu en gang ned i smørblandingen. Bland det godt sammen og tilsæt også mælken. Hæld dejen i springformen. Fordel rabarber fyldet over kagen og pres det lidt ned i dejen. Drys evt. lidt sukker henover.

Sættes i ovnen og bages ca. 50 min. Tjek efter med en kødnål i midten, at dejen ikke hænger ved. Hænger noget ved, bages den lidt længere evt. med folie over, hvid den ellers bliver for mørk.

Lad køle i 10 min. inden ringen fjernes fra formen. Lad herefter kagen køle helt eller delvis af og server med en klat cremefraiche eller flødeskum (hvis man er til den slags). Kagen kan holde sig i 4-5 dage på køl og smager godt hvis den lige lunes inden servering fx. i mikroovnen.

Det giver lidt flad hattehår. De andre havde til gengæld blæsevejrs-hår..... På nær H. J. selvfølgelig;-) 

Der blev snakket, lyttet og hygget igennem. Bagefter gik vi ud i haven igen og tog en runde mere derude. 

Tims søde Celina. Det er dejligt hun også har lyst:-) Det var hyggeligt, og Isabella syntes hun var sjov at lege med. Da vi spiste aftensmad, sagde hun, at hun savnede den store pige:-) Så det må man virkelig sige var en stor succes. 

Som haveblogger til blogtræf, er man konstant i en andens linse...... Alt bliver dokumenteret, tror jeg;-) 

Vivi studerer mine "Slyngler". Her har hun kig på "Kir Royal", som er en smuk lys rosa-lidt til den ferskenrosa side. En dejlig klatrerose, der remonterer flittigt. 

Der blev snakket og snakket og snakket.....

Rosen hedder "Asteride Briant".

Mange idéer blev vendt og diskuteret. 

Blomster, især roser, fotograferet. 

Her er det "Climbing Bonica". 

Trampolinen bliver dagligt anvendt som Mollys ynglings solplet. 

Helle, som aldrig har andet end blomster i hovedet. 

-Derfor hedder hun "Blomsterhatten". 

Til venstre "Alexandre Girault" midt i billedet den stride Brian, eller mere korrekt "Asteride Briant". f

Celina syntes det var mega fedt at fotografere. Hun blev dybt optaget af det. 

Paperatsi.......

Hans Jørgen havde den vildeste "potensforlænger" på sit kamera, men wauh, nogle flotte billeder. Jeg har været så heldig at få nogle af originalerne tilsendt på en mail. Så kan Isabella og Molly komme i glas og ramme. 

Helle og Gitte ser på "Pink The Fairy" roser langs haven, samt uægte jasmin, "Lykkefund" rosen ved Asketræet/skraldespanden og "Trappendal" rosen, der kan skimtes på mit mørke billede, imellem de to uægte Jasmin. 

Jeg følte jeg havde så meget styr på haven, at jeg ud over at bage, også fik tid til lidt ekstra pynt rundt omkring. 

Her er det primært "Leonardo da Vinchi".

At være værtinde til et blogtræf, kan være en ret indbringende beskæftigelse. Tusind tak alle sammen. 

Rosen "Clair Austin" og planterne oven på sandkassen fra Ulla og Malcolm, Sommerblomster i plastikposen fra Jette og Georgine fra Vivi og Hans Jørgen. 

Te fra Tim, som kender mig godt nok til at vide, at jeg drikker i spandevis!

Dette er en sort te "Ingefær Surprice", som jeg glæder mig til at smage i morgen. 

Under teen lå der to stykker meget syndig chokolade med nougat inden i. De blev nydt til min aftente med stor fornøjelse. Tekrukken er da bare for sød. Tusind tak søde Tim. 

Vivi havde en hjemmelavet jordbær/rabarber marmelade med. Mums hvor lækkert. Tak for det søde Vivi:-) 

Jeg havde selv lavet rosengelé og jeg lovede at ligge opskriften på bloggen: 

1 liter vand

2 tsk vinsyre/citronsyre

Bringes i kog

1 liter godt sammenpressede rosenblade med duft. (Jo mere duft, desto mere smag). 

Koges med under låg i 5 minutter.

Rosenbladene sies fra. 

Saften får et opkog med 

1 brev gul Melatin (geléringsmiddel).

Kog cirka 1 minut. 

750 gram sukker røres i, og bringes i kog i yderligere 1 minuts tid. 

Saften skummes og hældes på atamonskyllede glas. 

Opskriften er fra Jane Schuls lille bitte bog "ROSER, Hårdføre skønheder", som trods bogens størrelse er overraskende informativ og lærerig. En dejlig julegave, som jeg for øvrigt har fået af Helle "Blomsterhatten".

Jane skriver videre, at man også kan koge et par syrlige æbler og/eller 5-6 hyldeskærme sammen med. 

Eller man kan hakke mørkerøde roser og tilsætte geléen, men så skal den omrøres med mellemrum, mens den køler, så rosenbladene kan fordele sig og ikke falde til bunds. 

"Trier" med blade fra Akelejefrøstjerne. 

Hans Jørgen tog fantastiske billeder med sit gigantiske kamera. 

Jette (Fru Friis Frøbo), Helle (Blomsterhatten), Malcolm..... eller Mister M. (Frk. Anemones mand) og mig selv. 

Helle med navneskilte, Gitte og Tim. 

Concert til højre og Wrams Gunnarstorp til venstre. 

Jacob og Hans Jørgen har vist begge taget billeder her.....

Stemningsbillede af Tims Celina. Mon ikke hun drømmer om en karriere som fotograf nu? Hun nød det i hvert fald meget, kunne jeg se. Godt fanget Hans Jørgen. 

Tim kan bestemt ikke løbe fra, at hun er hans datter. 

Concert.

Fantastisk billede af Molly, som jeg skal have i glas og ramme. Tusind tak H. J. 

Jette (Fru Friis Frøbo) var også fremme med kameraet. Jeg er spændt på at se min have i jer andres linser. Der plejer at være stor forskel på hvordan vi tager billeder, når vi er samme sted. 

Gitte og Vivi fik en hyggelig sludder for en sladder. 

Ulla og Malcolm (Frk. Anemone) fik en fiks idé til deres pergola. Deres "Lykkefund" skal bures inde, så den har et rum i pergolaen, med espalier-støtte på begge sider af sig. Dette pga. mit "rum" imellem de to indgange, dels til bålterrassen og dels til drivhuset. 

Figuren Amor danner fokuspunkt. Udsigten vil jeg selvfølgelig bevare, selvom jeg er meget plaget af hård blæst. Andre steder giver det mening at lade træer og buske gro til. 

Værtinden selv. Læg mærke til, at der står navn og blognavn på kasketten og billedet på telefonen er Amor fotograferet i selskab med rosen "Raubritter" og storkenæb. "Lad Romantkken Blomstre" står der hen over billedet med pink skrift. Jeg skulle have et cover, og faldt over en side, hvor man selv kunne designe det. Det er jeg meget glad for jeg gjorde. 

Hvid Nellikerose. 

Weiss Grootendorst. 

Picture Perfect:-) 

Helle i sit rette element, blandt smukke roser. 

Weiss Grootendorst sporter regelmæssigt enten helt eller delvist tilbage til den pink/rosa variant. 

Min lille gavtyv:-) 

Når hun opdager fotografen, er hun håbløs at fotografere. 

Jeg trænger til en ny kasket, men det skal absolut også være sådan en personlig en, som den jeg har. Jeg bruger altid kasket udenfor, fordi jeg er meget lysfølsom. Alternativet hedder migræne eller bliv indenfor, bag lukkede mørklægnings gardiner. 

Min pavillon skal dækkes i klematis. Jeg håber de vil noget alle sammen. Der er plantet forskellige ved alle stolperne og jeg har forsøgt at få blomstring fra tidligt til sent.  

Fantastisk sødt billede af min lille guldklump. 

Hun skal i glas og ramme. 

Mon ikke også Tim vil have Celina rammet ind? 

Jeg havde lagt en avisartikel frem fra den anden dag, om Lilian Skønager og hendes have på Skønager 8 ved Ribe. Haven er fantastisk og meget se-værdig. Kender I ikke haven, skylder I jer selv et besøg der. Lilian tager 50 kroner i entré (hvilket absolut er helt rimeligt), og har åbent hver weekend i juli måned. Se evt. mit indlæg fra sidste sommer: Skøn have på Skønager, eller noget i den retning, hedder det. 

Der er cirka 25 minutters kørsel her fra til Lilians have. Jeg holder også åben have, men efter aftale og jeg tager 25 kroner i entré. I den kommende weekend har jeg dog ikke tid. 

......Gad vide om man kan lave SÅ langt et indlæg??? Prøver at oploade nu!

Tusind tak for en rigtig dejlig dag alle sammen. Jeg har i den grad hygget mig:-) 

En begivenhedsrig uge i min have.

July 7, 2017, 3:00 pm

≫ Next: Vidunderlig rosentur til Kegnæs og Augustenborg

≪ Previous: Uforglemmelig dejlig dag, med blogtræf i min egen have.

$

0

0

Først havde jeg jo blogtræf her i min have i søndags. Dette billede har jeg hugget af Ulla/Frk. Anemone. 

Mandag skulle Isabella, Molly og jeg ud i mine forældres sommerhus, hvor min lillebror og svigerinde holdt sommerferie med deres to hunde. Det var dejligt allerede at ses igen, for de bor i Gentofte til dagligt. Det var hos dem Helle og jeg boede, imens vi var på Sjælland i forbindelse med CPH -og alle de mange andre haveoplevelser vi fik derovre. Jeg fik oplevelser nok til et halvt års indlæg på de fire dage vi var afsted! Men det hører I selvfølgelig meget mere om senere.....

Her står vi på Hvidbjerg ved Høll strand i Vejle fjord. 

På vej ud i sommerhuset, var jeg forbi plantecenteret Tantes Have ved Taulov. Jeg ville se hvad en ny pumpe til min vandsten koster. Men efter en snak med manden i afdelingen, viste det sig, at det nok mere sandsynligt er transformeren jeg har brændt af. Det bliver det meget billigere af, så det håber jeg. Nu skal jeg have pumpen og transformeren med ud til ham, næste gang vi kører ud i sommerhuset, så kan han prøve af om det er sådan det hænger sammen, inden jeg køber noget. Der er trods alt rimeligt stor forskel på, om jeg skal af med 140 kroner, eller 550 kroner!

Inden jeg nåede så langt, stod jeg dog derhjemme og skulle have opvasken væk, inden vi skulle afsted. Telefonen ringede lige mens jeg stod med hænderne midt i det. Den må jo så vente til bagefter, når jeg har tørre hænder....... Og så lå der en besked til mig fra Marian Haugård Steffensen, som spurgte om hun måtte komme og tage billeder i min have, med henblik på at lave en artikel enten til "Haven" eller til "Alt om haven". Hun er freelancejournalist, og jeg kunne jo sagtens genkende hendes navn, fra adskillige artikler jeg har læst i begge bladene, og fra en bog om prydgræsser. 

Tænk, hun havde simpelthen set billeder her på bloggen, og tænkt det var en vidunderlig have.
Jeg blev utrolig glad og stolt. Bare det at hun overvejer, at min have kan være noget for en artikel. Sikke en stor ære, at få lov til. 

Tirsdag var jeg forbi Jem og Fix, for at hente nogle stolpespyd til opbinding af nogle vildfarne roser, og kom tilfældigt til at få øje på disse søde skabsknopper. De ville vel nok være søde i mit køkken, som jeg drømmer om at male eller give film på. Det bliver nok et efterårs/vinterprojekt. Jeg ville have klaret det sidste vinter, men tiden løb fra mig, især med konfirmationsforberedelser. 

Hjemme igen fik jeg lavet støtte de til pågældende roser, og fik efterset bedene for ukrudt. Bagefter gik jeg igang med at deadheade alle mine roser. 

Der er mange roser og det sviner.....

Så skulle vi have aftensmad, opvasken skulle klares og Isabella skulle puttes. Bagefter gik jeg ud og fortsatte. 

Stigerne kom også i brug, for jeg har mange roser oppe i højden. De bliver jo også deadheadet. Især Alexandre Girault er vigtig, da den remonterer...... ja, nærmest er stedseblomstrende. 

Til sidst blev det køligt og solen var på vej ned. Jeg var også færdig, men manglede et stort fejearbejde.

Onsdag eftermiddag kom Marian Haugård Steffensen så. Hun tog billeder i 3½ time, måske endda lidt mere. Hun var her i lidt over 4 timer, incl. en lille kaffepause. Interviewet tager vi senere over telefonen. Hun skulle både fotografere her og hos Lilian Skønager. Hun var startet hos Lilian, men skulle så tilbage dertil. 

Jeg tror hun var meget begejstret for haven. Når hun kunne tage billeder så længe, kan det jo nok ikke have været en stor skuffelse for hende i hvert fald. Så nu bliver det spændende, om det er en artikel havebladene vil købe. Det er jeg godt nok meget spændt på. 

Onsdag aften fik jeg besøg af Haderslev og Christiansfeld havekredse. Den opmærksomme læser kan sikkert se, at det er Helle (Blomsterhatten), der står midt i billedet. Det gør hun fordi hun sidder i bestyrelsen i Christiansfeld havekreds, så det er selvfølgelig hendes idé, at de skulle komme her. 

I den ternede skjorte ses Jep Scherbeck, som er formand i Haderslev, mens det er Hosta Hans, der ses i den petroleumsblå polo. 

Det var et fantastisk vejr hele dagen, men billeder i så hård sol er en meget svær kunst. Jeg håber Marian havde noget bedre held med det, end jeg har haft her.
Herover ses Gunnar Hansen fra Christiansfeld, som er Haveselskabets snegleekspert. Det var ham der første gang opdagede dræbersneglen og gav den sit øgenavn. Han er gift med Trine, som er formand i Christiansfeld. 

Her er før nævnte Trine bagerst i den grønne vest. Nærmest kameraet er det Carry Roorda, som er havearkitekt, men dog på efterløn nu. Hun sidder også i bestyrelsen i Christiansfeld. 

Midt for min portal står Johan, som er Helles genbo. Det er ham man skal gå over til med en lille staude, hvis man gerne vil gå hjem med ti andre til gengæld. Han er meget gavmild. Jeg har også en del planter fra ham i min have. På bænken sidder Frank, som er gift med Marianne, som Helle lige har fået med i deres bestyrelse. Vi besøgte dem sidste år, og der kunne vi blandt andet set et helt fantastisk orangeri med indbygget havedam med løvehoved indeni. Alt hjemmebygget af Frank. Så han er sørme dygtig. Jeg tror for øvrigt aldrig jeg nåede at få lavet et indlæg om deres have og orangeri sidste år. Det må jeg forsøge at råde bod på i år! 

Generelt kender jeg de fleste af de mest aktive medlemmer i Haderslev og Christiansfeld havekredse, og alle i deres bestyrelser, I begge havekredse, der, som I kan se, er gode til at arbejde sammen. Begge kredse gør et fantastisk stykke arbejde og det er altid meget spændende det de får arrangeret, synes jeg. 

Efter besøget i min have, fortsatte vi ned til mine svigerforældre:

Med ryggen til og grå kasket på, sidder Løjt, som er gartner. Ham spurgt jeg ad, hvorfor mit Korea Cornel træ ser så stresset ud. Han sagde, at det var fint jeg vandede i to timer af gangen, men det skal jeg så gøre meget oftere end jeg havde regnet med, indtil det er godt etableret, gerne længere. Jo længere tid, jo hurtigere vil jeg få et stort eksemplar. 

Carry, havearkitekten, blev spurgt ud hvad jeg kan gøre foran mine store panoramavinduer mod syd. Jeg har en fantastisk udsigt, som jeg ikke kan nyde indefra, fordi jeg er så irriterende lysfølsom. Jeg får voldsomt ondt i øjnene og migræne af for meget lys, hvilket også er årsagen til min kasket.

Hun foreslog en meget smal pergola med Clematis Montana på. 

I mine svigerforældres have sluttede vi af med vores medbragte kaffe. 

Her ses Helle (Blomsterhatten), Frank, (ham der var god til at bygge orangeri), Marianne, (som er heldig at være gift med sådan en handy Frank), og Johan, som er Helles genbo og far til Frank. 

Et kig i mine svigerforældres have, efter folk var kørt. 

Her over ses fx deres helt nye havedam. Den har de snakket om i flere år. Nu skulle de have åben have, og så var det åbenbart den anledning, der skulle til, for at de fik planerne ført ud i livet. "Det skulle jo også være nu, hvis vi skal kunne nå at nyde det i nogle år", siger min svigermor. De er begge i 70'erne. 

Min svigermor har rigtig mange roser og mange spændende stauder. Og så samler de begge på Hosta. Hosta Hans og Helga er da efterhånden også blevet nogle meget gode bekendte, måske ligefrem venner faktisk. Bagerst ligger min svigerfars meget imponerende køkkenhave, som bare bugner. Volieren midt i, er ikke til at holde fugle inde, men derimod til at holde dem ude. Her er nemlig stikkelsbær, hindbær og hvad det ellers er. Jeg må indrømme min svigerfars køkkenhave ikke får så meget af min opmærksomhed, som min svigermors prydhave gør. 

De har en frodig indkørsel. 

Og en meget blomsterrig forhave. 

Min svigermor er ikke så meget til lyserød, men derimod rigtig meget til gul, tilsat især orange og rødt, selvom man også finder både blå, hvide og sågar lyserøde blomster, sammen med de mange gule. 

Min svigermor kan stå og forklare mig, at her mangler hun en rød rose. Jeg forstår ikke hvordan hun kommer frem til, at den netop skal være rød? For mig at se er det hele en tilfældig, blandet landhandel. Men det er det bestemt ikke, alt er nøje gennemtænkt. Jeg forstår bare ikke systemet. 

Men uanset min manglende forståelse, så ser det jo bare super godt ud, og det er altid et friskt pust, at se på alle de mange friske, varme farver. 

Huset blev for øvrigt isoleret udvendigt for nogle år siden, og beklædt med Ivarplank, eller Hardyplank, som er eternitplader, med trælook. Det er det samme vi drømmer om at gøre ved vores hus, bare sort istedet for gult. 

Torsdag middag fik jeg havegæster igen. 

Men det er jo ingen sag, når jeg allerede havde gjort klar til både journalist og havekredse på besøg dagen før. 

Jeg havde overskud til det lille ekstra før havekredsene kom onsdag aften, for haven var, i bund og grund, gjort klar til før journalisten kom. 

Kransen til døren bandt jeg, imens Marian var her og tog billeder. 

Så kom mine søde torsdags havegæster. Helle Wichmann fra "Helle og Kajs have i Nellemose" på Fyn, og Helles veninde Karin. Nogle rigtig søde piger. De havde et travlt program. Sidste år var Helle (Blomsterhatten), og jeg på besøg i Helle og Kajs have, sammen med Lone Henriksen, Zoya og Vilmantas fra Kolding. Helle og Karin havde planlagt, at de skulle besøge hele vores bilfuld havemennesker samme dag. Jeg var således nummer to, efter de havde været hos Helle. Efter alle fem haver, skulle de spise aftensmad hos Karins søster, så det var godt nok noget af et pakket program de holdt sig. Mon ikke de har været godt trætte i dag?!

Efter mit besøg i Jem & Fix i tirsdags, fik "Leonardo da Vinchi" et nyt støttestativ. Den lå så meget hen af jorden, så jeg faktisk ikke tror mine bloggæster opdagede den var der! Under processen knækkede alle disse rosenhoveder af! Så de blev til denne fine dekoration, som både journalist og havegæster fik glæde af, både onsdag og torsdag. Billedet har jeg taget igen her i dag, fordi nu var lyset bedre. 

Torsdag aften tegnede Isabella og jeg med kridt på min belægning, som ikke er for fin til, at her må tegnes. Det går jo væk igen. 

Ud over det er mors dejlige oase, er det nemlig også børnenes legeplads, og det skal der jo være plads til. Haveglæden vil jeg nemlig meget gerne give videre, så de skal have lyst til at være her. 

Det var dejligt der var lidt bedre tid til kvalitetstid med Isabella igen. 

I dag har jeg været træt, så jeg har bare nydt min have og alle sanseindtryk i den. 

Det trak op til regn, så lyset var fantastik fotovejr. 

Odyssé en meget smuk, men indtil nu også meget ranglet dame, i mit runde bed. En darling uanset. Navnet deler den med en af de arbejdsheste, som mine store piger passer. 

Raubritter og Clematis Texensis "Princess Diana". 

Roserne Alexandre Girault til højre og Asteride Briant til venstre. 

Mme Plantier.

......Er en Albarose, som trives fint her ved min nordmur. Jeg går og finder på, at jeg faktisk gerne vil have en Maidens Blush her til højre også, for der er jo et unødvendigt hul.  

Mit trekantede bed. Her har jeg tirsdag lavet et mini-espalier til "Great Western" og "Jack Cartier". Jeg tror slet ikke Helle opdagede de nye rosenstøtter, som jeg lavede rundt omkring i haven, efter blogtræf, men før havekredsbesøg. 

Marieklokke.

Climbing Bonica. 

Great Western kom meget mere til sin ret, med sin nye støtte. Før lå den halvvejs hen af jorden!

Jack Cartier

Nederst i billedet ses en lille Trillium-lignende blomst, foran den brogetbladede busk. Det er en "Paris", som har 4 af alting, hvor en trillium jo har 3 af alting. Vil du vide mere, må du google. Den er rigtig sød, og den fås i mange forskellige sorter. Den grønne her er meget diskret, men utrolig sød. 

New Dawn

Her er farven jo ikke helt rigtig, selvom vi havde mere gråvejr i dag. 

Det er nu engang bare de flotteste billeder man får, når det er lidt gråt og diset. Den stille stemning og alle duftene i haven, blev nydt til fulde. 

Regnen tog til, så jeg fortrak ind i mit drivhus, med Tante Grøns helt vidunderlige bog.
Når jeg manglede "kød" på tekstsiden i hendes første, i øvrigt meget smukke og inspirerende bog, skal jeg til gengæld lige love for, at der er noget at gå om bord i her. Bogen er straks noteret på min ønskeseddel. Mums, den er lækker....... Så den fordybede jeg mig i et par timer. 

Det var nu ikke fordi regnen varede ved så længe. Omkring middag blev det pludselig meget varmt derude. Så fik jeg den idé, at mine forældre blev nødt til at komme og få kaffe, så de kunne se den stemning her er lige nu. 

Inde i drivhuset er der nyindkøbte hylder fra "Zinkbakken", som jeg købte på CPH. 

Her inde fra, kan jeg også se et glimt at "Leonardo da Vinchi". 

Biopejsen er dejlig på en kølig dag. Hvis det er rigtig koldt, giver den selvfølgelig ikke nok. 

Så kom de gamle og fik friskbagte boller og en lynhurtig rabarberkage. Undskyldninger kan jeg jo hurtigt finde for en lille kage:-) 

En meget begivenhedsrig, men utrolig dejlig uge, som jeg syntes I skulle høre om. 

---

Vidunderlig rosentur til Kegnæs og Augustenborg

July 16, 2017, 2:02 pm

≫ Next: Velkommen på forsiden!

≪ Previous: En begivenhedsrig uge i min have.

$

0

0

Så har Helle (Blomsterhatten) og jeg været på tur igen.

Vi har brugt hele dagen på Kegnæs og Als, hvor vi har set 2 vidunderlige rosenhaver.

Her er vi hos Ejnar Jørgensen på Kegnæs. Han kan noget helt særligt med roser.

Her har han bundet sin klatrerose "Uetersen Klosterrose" ned til sin rosenbue. Her fra skyder rosen mange ekstra skud, fordi nedbindingen/nedkrogningen aktiverer det enzym, som får rosen til at danne skud fra alle grenenes "øjne", fremfor kun at danne et blomstrende skud øverst oppe på grenens spids.

 Det giver blomster for enden af alle skudene, fordi de nu er det øverste punkt på rosen. Når rosen er afblomstret, klipper han alle skudene ned til lige over det nederste øje, på de nye skud. Så kommer der nye skud fra hver tap, og denne gang vil rosen jo så forgrene sig, så der bliver endnu flere blomster til næste år.  Året efter klipper han ned til nederste øje på den nye kvist.  På samme måde året efter igen, hvor der så vil være endnu flere nye kviste på hver gren. 

Hvert fjerde år bliver hele grenen så klippet ned hvert efterår, i starten af november, så han hele tiden forynger sine roser. 

Ejnar har selv svejset espalier og rosenbuer, eller lange rosenturneller kombineret med espalier. 

(I bunden af billedet er det et lille cafébord).

Det koster ikke mange basører, at lave buer og espaliere på den måde, siger Ejnar, men det kræver jo selvfølgelig, at man har et svejseapperat til rådighed, og mod på at bruge det. 

........ Det fik Helle og jeg lige lavet en aftale med Helles lillebror om, da vi var undervejs hjem. Så når haven er i lavsæson, kaster vi os ud på dybt vand, og gør et forsøg. 

Ejnar har selv snedkereret det fine skilt. Her inde bor Ingrid Bergman, Astrid Lindgren og mange andre kendte nemlig...... eller roserne opkaldt efter de kendte gør i hvert fald. 

Ejnar er en mand med enormt meget humor. Det er nemlig en sprudlende og sjov mand vi er på besøg hos. Sidst vi var sammen, blev jeg drillet hele tiden og måtte i den grad finde den kække, rapkæftede version af mig selv frem, for at give godt og grundigt igen. Herligt! :-) Så da vi skulle hjem, måtte jeg love, at jeg ville opføre mig ordentligt, og endelig ikke gøre noget, som han ikke kunne have fundet på! Det var vist nemt nok at love! Frie tøjler tror jeg på. 

I foråret var vi nemlig til rosenseminar, med rosenselskabet i Hejls, hvor Ejnar holdt et oplæg om hans meget anderledes måde, at gøre tingene på. Han er autodidakt rosenentussiast, og han har prøvet sig frem, og gjort sig sine egne erfaringer, og ikke holdt sig til specifikke opskrifter læst i en bog. Faktisk fik jeg indtryk af, at han aldrig har læst en eneste, men simpelthen gjort sig sine egne erfaringer. Og netop derfor tænker han jo så helt anderledes, end det vi andre er blevet vandt til. 

Nå, men med hensyn til hans humor, så var vi jo ikke engang kommet helt ud af bilen endnu, før jeg blev spurgt, om jeg nu havde holdt vores aftale fra sidst.

Vi fik ikke svar, når vi spurgte til hvad de skønne roser hedder, næh nej, vi skulle først gætte..... begge to. Heldigvis var vi da nogenlunde på hjemmebane, og det var jo også forskelligt hvilke roser vi hver især kunne, så sammen var vi relativt stærke i det. 

Et skilt mere. Her bor de vilde roser, altså arterne. 

Her får I også et glimt af Ejnar, sammen med Helle. 

Helle har arvet min jakke, som er blevet alt for stor. Den var helt ny, for jeg købte den sidste sommer. Nu er den også ved at blive for stor til Helle, jo jo, det går bare godt for os. :-) 

Den hvide rose hedder Asperin, (sikke dog et navn hva!) og den mørk pink/margenta hedder Askot. 

Roserne klædte hinanden rigtig flot. De delte hovedrollen mellem hinanden, uden en af dem dominerede. Hovederne var nogenlunde lige store og lige fyldte. 

De stod her i den inderste ring, nærmest bænken. Hver række roser, var en bestemt type roser. 

De yderste ringe var nyanlagte. 

Den lyseblå bænk står som centrum for cirklerne. 

Der findes en rose, der hedder Marie Hyldbjerggård. Den er Anton/JAS Roser ved at opformere. 

Det er en rose, som Ejnars oldemor har plantet i haven, og som han ikke har kunnet finde ud af hvilken rose det er. 

Her til højre i billedet er det dog Ghita Renæssance. 

Allerede ude fra vejen kan man se, at denne have er noget helt særligt. 

Den lyserøde rose er Raubritter. 

Den mørke rose var jeg helt sikker på Ejnar kaldte for Steinfart, men det kan Google ikke forstå, så jeg må have hørt forkert?!

Den var ellers meget smuk..... men svær at fotografere i høj solskinsvejr. 

Der var roser alle vejne. De høje træer var også pyntet i sit fineste sommerdres, med blomstrende roser (og måske også klematis) i dem alle. 

Her er det Alexandre Girault.

James Galway har lange, ranke ben. Den stod flot..... højt hævet over den beplantning der var under den i form af buskroser. 

Spirit Of Freedom. 

Havens mest benyttede redekasse. Fuglene foretrækker simpelthen denne vandkedel, fremfor redekasserne af træ. 

Terrasse med pavilion over. Her sidder man midt i alle roser og stauder, med et godt udsyn over haven. 

Ejnar er mester i at nedkroge sine roser.  Han nedkroger sine roser istedet for at beskære dem. Han mener en beskæring i foråret, efter roserne er begyndt at skyde, stresser planten. Her udnytter han istedet rosernes natur. 

Det øverste punkt på rosen danner et enzym, som får rosen til at skyde blomsterbærende skud. Når man nedkroger sine roser, bliver hele grenens længde jo til det øverste punkt. Så danner rosen det pågældende enzym, og frem gror der blomsterbærende skud, fra alle de sovende øjne. 

Alle de lodrette skud man kan se herover, har således båret/bærer blomster. 

Når rosen er afblomstret, beskærer Ejnar den ned til det nederste øje på hvert af de nye skud. Så forgrener rosen sig herfra og får således endnu flere blomster. Når disse er afblomstret beskæres de nyeste skud - igen ned til nederste øje. Dette fortsætter indtil grenen er afblomstret det 4. år, hvor hele grenen beskæres helt tilbage. 

Opstammet Super Exelca. 

Parade.

Den er næsten stedseblomstrende. 

ALZheimers......... Ha ha. Igen et eksempel på Ejnars humor. 

(Han bor jo på Als, og han har glemt den smukke roses navn)! 

My Queen

Det er jo nærmest en umulighed, at fange de rødlige nuancer i højt solskinsvejr, men her er det Pomponella, som er en floribundarose fra Kordes. Den ligner Raubritter helt vildt meget, men er meget dybere pink. Den er nærmest stedseblomstrende, og ekstremt sund. Den bliver ikke helt så stor, som Raubritter kan blive. En meget smuk rose, som jeg vil på jagt efter. 

Endnu en hjemmesvejset bue....

Med mange fine krummelurer og en Fransk lilje i toppen. 

Også en hjemmesmedet obelix med en Fransk lilje i toppen. Den franske lilje er købt på nettet fra et sted i Ålborg. Jeg fik ikke ordentligt fat i hvordan det hang sammen. Læser du med her Helle Blomsterhat, så må du gerne lige byde ind. 

Her har roserne i obelixen fået fotograferet deres ben. For her vil jeg også fortælle, at Ejnar klipper de ældste grene, helt ned til jorden, når grenene er 4 år gamle. 

Indgangen fra indkørslen til haven, prydes af Albertine. Den remonterer normalt ikke, men det har Ejnars rose aldrig hørt om, så det gør den hos ham..... Desværre kom han til at stå og fortælle os om det, mens rosen hørte det, så vi må håbe, at rosen er helt døv!!!

Albertine fortsætter op af taget, hvor Ejnar har givet den noget rionet som støtte. 

Det var en stor oplevelse, at besøge Ejnar, og jeg blev også så meget klogere, at jeg er begyndt, at klippe mine Rose de Rescht helt i bund, hele vejen rundt om min bålterrasse. Det gør jeg, fordi den hvert år får så meget stråleplet, at bladene bliver kulsorte. Intet grønt er at se. Så smider den bladene og skyder nye, meget flotte og helt grønne skud. Et fænomen jeg har gået og undret mig over. De sorte blade pynter jo ikke ligefrem. Men da rosen jo er næsten stedseblomstrende og har en helt fantastisk, meget kraftig duft, som jeg i høj grad værdsætter, så har jeg levet med dens stråleplet en de mas. 

Men nu forsøger jeg, som Ejnar siger. Helt i bund nu, efter første blomstring. Og jeg kan se nye friske skud helt nede fra allerede nu, imens jeg beskærer dem. Så klipper jeg alle omkringstående storkenæb ned, så rosen får en chance, og fjerner alle rosenblade fra jorden. Nu er det også meget nemmere, at give bedet et eftersyn for ukrudt, så det er en ekstra bonus. Til næste år er det spændende, om jeg for første gang undgår stråleplet i mine Rose de Rescht. Sikke et eksperiment! Det føles helt forkert, at gå og beskære roser på denne tid af året. Men Ejnar fik, ligesom på rosenseminariet, rokket ved min tro på, at der kun er en rigtig måde, at gøre tingene rigtigt på. 

Fra Ejnar Jørgensens have på Kegnæs, kørte vi videre til Marianne og Kurts have i Frederiksgård, ved Augustenborg. 

Deres have skal, ligesom Ejnars have, være besøgshave i forbindelse med The 18. world rose convension "a fairytale of roses", som rosenselskabet har fået til Danmark til næste år. Det bliver et kæmpestort arrangement. I den forbindelse kommer der busser med rosenentussiaster fra hele verden og ser deres have. Dels kommer der nogen undervejs til København, dels kommer der nogen på vej hjem. Så langt som fra Australien, er der allerede kommet tilmeldinger fra. 

Fordi Marianne og Kurts have er en del af det store arrangement, er haven dels ved at blive gjort klar i form af alverdens nye projekter, som de meget modigt har kastet sig ud i. Ikke bare et men flere, og flere af dem ret store..... Dels skal der være noget at se og opleve til næste år. Og derfor har jeg lovet Marianne, at jeg kun ligger ganske enkelte billeder ud på min blog. 

Haven er fyldt med smukke detaljer og fine løsninger. 

Det er en kæmpe stor, overdådig rosen og staudehave, som er meget romantisk. 

Her er en terrasse med roser hele vejen rundt om. 

Efter vi havde set haven, blev vi inviteret ind i den søde Rosen Café, som er indrettet i hele den ene længe af deres hus. Her er næsten alting dekoreret med roser og ligeledes meget romantisk. Og super hyggeligt. Tusind tak fordi vi måtte se jeres vidunderlige, overdådig og helt fortryllende romantiske have. Og tak for lækkert kagebord. Jeg glæder mig til at komme igen til næste år, for dette er en have jeg ville kunne nyde i dagevis, så jeg fik slet ikke nok. Så dejlig en have var det. Suk.... SÅ smukt og mange dejlige detaljer. Jeg fik mange idéer med hjem til indretningen af min egen have. 

Har du lyst til at se og læse lidt mere om Marianne og Kurts have, så læs i det nyeste nummer af Haven. Her har Marian Haugård Steffensen skrevet en artikel, der hedder "Romantikken blomstrer i den gamle slægtsgård".  (Meget passende titel, ikke?!?!)

Marianne og Kurt holder ikke åben have i år, da de som sagt har travlt med, at forberede haven til næste år. Men til den tid, vil jeg absolut opfordre dig kære læser, til at aflægge deres fantastiske have et besøg. Så fat papir og blyant, og skriv det bag øret. Det er en stor oplevelse der venter dernede. Jeg håber mine billeder giver et lille indtryk, selvom de slet ikke yder haven retfærdighed. 

Velkommen på forsiden!

July 26, 2017, 2:30 pm

≫ Next: I ugeavisen

≪ Previous: Vidunderlig rosentur til Kegnæs og Augustenborg

$

0

0

Der er et stort billede af mig, (under min pavillon i min have), som fylder en stor del på forsiden af Jyske Vestkysten i dag. 

Jeg satte mig samme sted og spiste en is, drak en kop te, og morede mig over den fine artikel. Jeg havde besøg af en journalist i fredags, men jeg havde egentligt først regnet med det blev bragt på tirsdag, for det synes jeg bestemt hun sagde. Men heldigvis blev mine forældre gjort opmærksomme på artiklen af en forhenværende nabo. 

En politisk engageret veninde, som stiller op for enhedslisten, griner af forsidens kombination:

• Øverst kritik over, at man i kommunen vil skifte ukrudsbrændere ud med præcisionsspøjtning. Det giver nemlig, meget forståeligt efter min mening, frygt hos borgerne, for påvirkning af grundvandet. 
• Min have bliver dyrket giftfrit. (Det fremgår så godt nok ikke af artiklen, så det var en insider). 

Artiklen inde i bladet fylder to store, hele sider. 

Læg mærke til, at de endda har brugt MIN farve til overskrifterne. Ha ha. 

Her har hun skrevet helt forkert...... Jeg er jo selvfølgelig kun 29! ;-) 

Gad vide om mine naboer læser med om, at jeg mangler plads..... hø hø;-) 

Og så spildte jeg is ned på den fine artikel. For hutten da også!

Kan man ikke den pågældende dag, har jeg jo også åbent efter aftale. Jeg tager normalt 25 kroner i entré. 

Ja, jeg ville jo normalt aldrig sidde i drivhuset uden kasket på. 

Jeg er nemlig ekstremt lysfølsom i mine øjne og får lynhurtigt migræne. Det kan være næsten som at tænde for en knap.
Men det ser selvfølgelig meget bedre ud på billeder uden, den gamle slidte kasket...... Kender nogen én der kan brodere navn og blognavn på en kasket til mig, trænger jeg meget til en ny. Min forhenværende kasket-leverandør er desværre meget syg af kræft. Det er jeg rigtig ked af......nu ikke så meget pga. kasketmangel selvfølgelig. 

Jeg havde selv kontaktet avisen, for at få dem til at skrive en artikel om vores aftenvandring i min og i Søren og Trines have. Jeg er nemlig presseansvarlig og suppleant i Rødding/Gram havekreds. Men i denne agurketid, som de tydeligvis har, ringede journalisten pludselig til mig i onsdags, imens Helle og jeg var på endnu en havetur (til Momark på Als, Sønderborg og Tyskland). 

(Mere herom i et senere indlæg). 

Journalisten ville gerne gøre noget mere ud af artiklen, sagde hun. I første omgang troede jeg bare, at hun ville have mig til at sende et billede. Næ, hun havde sørme tænkt sig, at gøre meget mere ud af det. Om jeg var interesseret i, at få besøg af hende og en fotograf?! Så jeg fik lige pludselig lidt travlt dagen efter, så haven var nyfejet og deadheaden, før de kom.

På tirsdag kommer der også en artikel i ugeavisen. Nu er jeg meget spændt på hvor meget de så har gjort ud af det også. Gad vide om jeg skal til at aftale med mine naboer, hvor folk må parkere henne?!! Det er jeg da lidt spændt på, efter SÅ flot en reklame. 

I ugeavisen

September 8, 2017, 3:33 am

≫ Next: Havekredsen kom på besøg

≪ Previous: Velkommen på forsiden!

$

0

0

Havekredsen kom på besøg

September 8, 2017, 5:01 am

≫ Next: Foruden SPIR og kongekrone

≪ Previous: I ugeavisen

$

0

0

Hvis du ikke orker teksten, så nøjes bare med billeder, det er helt okay. 

Teksten er lige så meget for min egen skyld:-) 

Dagen startede ufatteligt blæsende. Heldigvis havde jeg fejet dagen før, konstaterede jeg hurtigt, for det ville have været umuligt den dag.
Jeg fik slået et stort stykke af naboens kløvermark, som jeg havde fået lov at bruge som parkeringsplads, efter den massive medieomtale af min have, og havekredsens aftenvandring i min have, og en have mere ikke så langt her fra. 

Folk skulle komme klokken 19. Jeg lavede parkeringsskilte, både til kløvermarken og til vores lille p-plads foran huset. Her kunne der bare ikke være ret mange.
Jeg lavede også skilte med ensretning til haven, for da Christiansfeld og Haderslev havekreds var her, var vi cirka 25 mennesker i min lille have, og det gav trafikproper. Folk stod stille på stierne og snakkede og andre forsøgte at gå tilbage, så det blev svært for alle at komme forbi og hele vejen ned i bunden af haven. Det ville jeg komme i forkøbet. 

MEN klokken 17.30 havde vi skybrud! Jeg droppede de ensrettede skilte, for jeg tænkte det ville blive til grin. Der kommer garanteret kun bestyrelsen og så en eller to mere, blev Jacob og jeg enige om. 

Det er svært at se på dette billede, men se øverst til venstre. Det STÅR ned i lårfede stråler!

Jacob kørte pigerne til ridning og tog mine p-skilte med hjem fra kløvermarken, de blev jo ikke nødvendige alligevel!

Jeg droppede de ensrettede skilte igen. Jeg ville ikke være til grin, når der nu kun kom 2!

Ved 18.15 tiden stoppede det. Kort efter kom kassereren. Vi blev enige om, at det jo desværre nok blev en fuser, men hun havde bagt kage til 80 mennesker! 

Men så blev klokken 18.50 og der opstod et sandt trafikkaos. Jeg måtte ned med p-skiltet igen.

Folk holdt langt op forbi vores nabo.....

Og langt ned af vejen til den anden side...... Enkelte holdt også nede på den p-plads jeg lavede på kløvermarken. 

Det strømmede ind med folk.
Min have starter med en gammel carport, som bliver nedlagt engang, når Isabella ikke længere har så stor glæde af et regn- og solbeskyttet legeområde, med sandkasse og legehus. Til den tid vil jeg have en flot forhave. Den har jeg tegnet for flere år siden.....

Jeg tror mit ansigtsudtryk siger ALT. Ha ha.....

Glad og overrasket over alle de mange, mange mennesker.
Chokeret, ja faktisk dybt rystet over alle de mennesker.
Hvorfor var det nu lige jeg ikke havde sat de ensrettede skilte op alligevel?!?!?!!! Det skulle jeg da bare have gjort!

Bag mig står Ulla Bjørn, som er konstitueret formand i vores havekreds: Rødding/Gram havekreds. Jeg er nyvalgt suppleant. 

Det vrimlede ind med folk.....

Folk stod stille og snakkede med deres store paraplyer. Det var ikke nemt at gå forbi....

Men folk virkede begejstrede og hyggede sig tydeligvis:-) 

Jacob har da også dokumenteret, at der i hvert fald var nogen, der nåede helt ned i baghaven, så de så da i hvert fald det hele. 

At nærstudere bedene, når der er så mange på en gang, er til gengæld ikke så nemt, tænker jeg. 

Folk måtte væbne sig med tålmodighed, for folk stod mere stille, end de gik fremad. Men så fik de jo i hvert fald set bedene, der hvor de stod stille. 

De 4 til venstre er en del af "min" bestyrelse. 

Jeg kunne jo ikke fortælle folk om haven, når de var spredt ud i alle haverum. Jeg ville ellers gerne have fortalt om den måde haven havde udviklet sig på, et haverum af gangen. Det er noget jeg nyder, når der kun kommer en eller to af gangen. Jeg har haft åben have efter aftale hele sommeren, men det har der næsten ikke været nogen respons på. Kun en enkelt dame. Selvom jeg er i åben have kataloget. 

Her er det en af mine mange kusiner, der har set mig i avisen. Det var en dejlig overraskelse. Hun var her sammen med sin mor og stedfar. Dem blev jeg rigtig glad for at få besøg af. Men de må jo gerne komme igen en dag, hvor der ikke er så mange..... og mere tørt vejr måske! 

Damen med tørklædet hedder Ruth. Hun har også tidligere siddet i bestyrelsen og har en meget spændende staudehave nede i Rødding. Nogle af stauderne har hun delt med mig, så måske kunne hun genkende nogle af sine aflæggere:-) 

Helge, min kusines stedfar. 

Damen herover skal arrangere en sommerudflugt til næste år, med Brørup pensionistforening. Hun spurgte om hun måtte arrangere, at de skulle ned til mig. Så det regner jeg med de skal til næste år. :-)

Jacob har fanget, at selv de bagerste bede blev studeret. Dette billede blev jeg glad for at se. Jeg troede ikke folk kom helt herom bagved. 

Manden med den blå jakke, med ryggen til, hedder Aksel. Han har engang boet i naboens hus/nedlagt landbrug. Han kunne genkende min vandsten, som kommer deroppe fra. Det glædede ham, at den blev værdsat. Han troede bare den var kasseret. 

For 5 år siden væltede vi en gammel, faldefærdig udestue her. Huset er jo et håndværkertilbud, som vi købte da mine sygedagpenge stoppede, og Jacob fik forsørgerpligt. Det ses også tydeligt rundt omkring på huset. Det kommer til at tage mange år, før vi får nogenlunde styr på det. 

Men vinduerne i udestuen var så rådne, at nogle af dem stod helt nede på jorden! 

Mændene studerer hvordan jeg har lavet hækbuen.
Vores konstituerede formand Ulla Bjørn står og taler med Inger Rostgård, som er vores forhenværende formand i Rødding/Gram havekreds. 

Ingers sjove stilling foran vandstenen skyldes, at hun er på vej op, fra at have siddet på hug, og fotograferet vandstenen. 

Der blev hyggesnakket.....

Og fortalt om andre haveoplevelser......

Og diskuteret bestyrelses udfordringer...... 

Alt i alt blev der rigtig hygget i min have.
Så skulle vi videre......

Ulla bød velkommen i Trine og Sørens have. Trine står med lyseblå jakke, under sin paraply..... 

Efter Ulla havde budt velkommen, fortalte jeg lidt om min have. 

Så bød Søren velkommen i deres have og fortalte en helt masse om dem selv og en lille smule om haven:-) 

Alle disse mennesker startede i min lille bitte have.....

Hvor mange mennesker er der? 

Jacob anslog det til omkring 60, andre har sagt omkring 40. Hvor mange tror du der er? 

Det folk står og ser på, er håndtamme dådyr og gæs.

Et kig ud over Søren og Trines have. Det er meget større end min have, men også meget anderledes. 

Der var mange æbletræer, pæretræer og blommetræer, med moden frugt, som man bare måtte spise af. 

Her er der nedsivning, formet som en å. 

Mange mennesker, rundt om en af Sørens søer. 

Der var så mange, så alle ikke kunne høre hvad Søren fortalte. 

Men de havde græskarper. Altså ligesom de havde koi karper, havde de også græskarper. Dem havde jeg aldrig hørt om før. De er ikke så flotte. De er nærmest grønbrune. Men de spiser siv, iris, åkander, andemad og spiser græsset helt op til en meter fra søbreden, så de er rigtig gode til, at holde vandet klar. 

Over en af søerne lå disse, meget stabile trædesten. Det var alligevel sjovt at betragte hvor meget Bambi på glat is, folk så ud til at være, hver gang nogen gik over her. 

Et sted dannede kæmpestore thujaer en cirkel, med en stor rund plæne midt inde i. Jeg fik associationer til Sissinghurst's grønne, runde rum.... Inde fra den grønne cirkel var der flere forskellige udgange mage til denne. Hvor mange thujaer denne sti var bred, de aner jeg ikke. Men det var en relativ lang sti, som slog et knæk, så på et tidspunkt var det buldrende mørkt at gå igennem.....

Jeg kunne på det tidspunkt hverken se lyset for enden af tunnelen, hverken i den ene, eller i den anden ende. Det er altså en haveoplevelse, der kræver NOGET plads!

Jeg mangler stadig at høre hvor mange mennesker vi egentlig var. Men vi solgte jo billetter, så vores kasserer må jo vide det. Det er jeg spændt på at høre.

Men ellers var det en meget hyggelig aften, som næsten holdt tør hele aftenen igennem. Kun nogle små byger her og der blev det til. 

Undervejs rundt i Søren og Trines have, fik jeg utroligt mange henvendelser fra folk, som på hver sin måde gav udtryk for, at de var blevet inspirerede i min have.
Søren og Trines have var jo noget helt andet, så jeg tror vi har ramt rigtig bredt denne aften. Mere forskellige haver kan man jo næsten ikke finde! :-) 

Foruden SPIR og kongekrone

September 8, 2017, 5:31 am

≫ Next: Blomster i oktober?

≪ Previous: Havekredsen kom på besøg

$

0

0

...... Er jeg jo blot en fattig kone....

SÅ derfor blev Jacobs onkel Bent sat i arbejde.

Han er uddannet møbelsnedker ved Jacobs morfar, og har en drejebænk hjemme på sit værksted. 

Desværre blev stolpen, som han skulle dreje spirret af, ved med at falde af drejebænken, så han endte med at opgive, og skære spiret ud i hånden. Hatten af for Bent. Sikke et arbejde. Gaffatapen forneden, er ikke fordi spirret er i stykker, men fordi Bent oven i købet har sponsoreret 4 meget lange skruer. 

Spiret er lavet af en trykimprægneret stolpe, som er en rest fra Helle Blomsterhattens portal til hendes Lykkefund rose..... Vi brugte en ende af den runde stolpe, til at lave samlingen oppe i tagspidsen, eller oppe i kip, hvis det hedder det?! 

Så spirret passede nøjagtigt på. Bent havde lavet den oversavede ende som bund.....

Jeg tror bestemt ikke vores tag blev lavet fuldstændigt i vatter, men det ser da lige ud.....

Vi havde forventet, at spirret skulle have en kile, for ikke at se skævt ud, men det blev slet ikke nødvendigt. Hvor heldig har man lov at være? 

Lig mærke til, at der er blevet monteret lys på pavillonen også. Det er super flot om aftenen.

Inden spirret blev sat op, blev det spraymalet med guld den ene dag og spraymalet med noget udendørs lak dagen efter. 

Den eftermiddag, hvor der kom mange havegæster om aftenen, blev spirret sat op. Det tog 5 minutter:-) 

Det blev vildt flot. Lige det prik over det berømte i, som pavillonen manglede. 

Samtidig er det jo også selvironi og havehumor. 

Her ser vi ind i haven fra skraldespandspladsen ude ved vejen. 

Jeg får lyst til flere spir og krummelurer. Fx langs tagspidsen på mit drivhus. Mon han også kan klare den udfordring?! 

Der er små stiklinger af Fuchsia i amplerne. Jeg håber det bliver flot med tiden.  

Her står jeg i døråbningen til drivhuset......

Det er ikke i al slags lys, man kan se mit spir på billeder, men I har set regnvejr nok jo:-) 

Jeg har haft en meget travl og begivenhedsrig sommer, så derfor har jeg ikke haft tid til bloggen. Nu har jeg lavet 3 nye indlæg i dag, så har du lyst, må du gerne læse med på dem alle 3.